Bloddonorer og medicin

Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod. I denne pjece kan du se to lister: En liste over medicin, du gerne må have taget før en tapning, og en liste over medicin, som giver karantæne fra tapning. Der findes en udførlig liste i blodbankerne, hvor du bør spørge, hvis du er i tvivl. Du kan også slå præparatet op på min.medicin.dk. Under punktet "Bloddonor" kan du finde oplysning om eventuel karantæne.

Beskyttelse af donor…

Donorer, som får medicin, må i en del tilfælde udelukkes på grund af den lidelse, som har givet anledning til, at de får medicin. For nogen kan det for eksempel være et fysisk problem at miste en halv liter blod. Det kan være tilfældet, hvis du lider af kroniske sygdomme som diabetes, hjertekredsløbssygdomme og kronisk bronkitis. Blodbanken vil i disse tilfælde takke nej til at bruge dig som donor. Men det er altså for at beskytte DIG, og ikke kun fordi man frygter, at eventuelle medicinrester i blodet vil skade modtageren.

…og af modtager

Behandles en sygdom med medicin, kan der være medicinrester i blodet, og de kan eventuelt skade den, der modtager blodet. Nogle eksempler på disse midler er penicillin, hormoner og hovedpinetabletter, der kan købes i håndkøb. Eksempelvis kan penicillinrester i blodet være farlige, hvis den, der modtager blodet, er penicillinallergiker. Er donor misbruger af medicin eller narkotika, kan rester af disse stoffer også skade modtageren. Ideelt set burde alt blod være fuldstændig frit for medicinrester. Men i praksis er der flere almindelige lægemidler, der er uden væsentlig betydning for en bloddonation, og som derfor accepteres.

MEDICIN, MAN IKKE MÅ HAVE TAGET FØR TAPNING:

Acetylsalicylsyre og ibuprofen

Du må ikke have taget stoffet acetylsalicylsyre (findes i Kodimagnyl, Albyl,Treo og Idotyl) i et døgn forud for en tapning. For de såkaldte ibuprofenpræparater (f.eks. Brufen, Ipren og Ibumetin) er karantænen ligeledes et døgn. Disse almindeligt anvendte smertedæmpende midler påvirker blodpladernes evne til at klumpe sammen og dermed blodets evne til at størkne. Selv små mængder acetylsalicylsyre påvirker blodpladerne, så de ikke kan bruges. Nogle gange vil man alligevel tappe en donor, der har taget acetylsalicylsyre. Så bruger man ikke blodpladerne, men resten af portionen.

Antibiotika

Penicillin og lignende stoffer må ikke findes i donorblod på grund af risikoen for reaktion, hvis modtageren er overfølsom. Man må ikke tappes i fire til seks uger efter sidste dosis (afhængig af præparatet).

Blodtryksnedsættende medicin

Man må ikke tappes, hvis man behandles med blodtryksnedsættende medicin. Heller ikke selvom blodtrykket er normalt.

Hormoner

Nogle hormoner, f.eks. væksthormon, giver permanent udelukkelse. Andre hormoner giver kortere eller slet ingen karantæne. Spørg altid i blodbanken.

Psykofarmaka

Lægemidler, som påvirker en persons adfærd eller psyke, skal være helt ude af kroppen før blodgivning. Stofferne kan give uønskede reaktioner hos modtageren, ikke mindst hvis han eller hun selv får medicin i forvejen.

Vaccinationer

Karantæneperioden ligger mellem 0 dage og 4 uger, alt efter om man benytter svækkede mikroorganismer eller kunstige/genfremstillede vacciner. Man skal selvfølgelig være uden gener efter vaccinationen.

MEDICIN, MAN GODT MÅ HAVE TAGET FØR TAPNING:

Paracetamol

Hvis man er bloddonor, og har brug for et smertestillende middel, kan man f.eks. bruge Panodil, Pamol eller Pinex. I normale doser er disse stoffer ikke skadelige for modtageren.

Medicin til inhalation, drypning af næse, ører eller øjne eller til påsmøring af huden

De fleste typer medicin, som ikke indtages gennem fordøjelseskanalen (f.eks. inhalationsmedicin til behandling af astma), er ofte tilladt, idet de som hovedregel ikke overføres med blod. Det er selvfølgelig en forudsætning, at den sygdom (f.eks. astma), der behandles, er i en stabil fase, og at du er velbefindende på behandlingen.

Andet

Normal indtagelse af p-piller, afføringspræparater og de fleste midler mod for meget mavesyre skader heller ikke modtageren.

Naturlægemidler er i langt de fleste tilfælde tilladte – blot de ikke indtages i en dosering, der overstiger den på pakningen anbefalede.

Men SELVFØLGELIG må man kun give blod, såfremt man i øvrigt er rask.