Specialtapning

Lad os slå det fast med det samme, der er blod nok i Danmark, og ingen patienter kommer til at mangle blod.
Men det er også sandt, at der i disse år sker et fald i blodforbruget, hvilket får antallet af almindelige tapninger til at falde. Derfor forventer blodbankerne de kommende fire til fem år at komme til at mangle specielle blodprodukter i form af plasma og blodplader. Det skyldes, at blodforbruget i Danmark har været styret af forbruget af de røde blodlegemer. Men nu bliver der sparet på de røde blodlegemer, og derfor kommer der også mindre plasma og blodplader til blodbanken. Det er et problem, for forbruget af plasma og blodplader vil næsten være det samme, som det altid har været – måske med en lille tendens til et stigende forbrug.
Derfor er flere blodbanker gået i gang med en charmeoffensiv for at finde donorer, der vil medvirke til de specielle aferesetapninger.

Hvad er en aferesetapning?

Ud over fuldblodstapninger, hvor en donor giver en halv liter blod pr. tapning, kan blodbanken også tappe på en anden måde. Det er nemlig muligt ved hjælp af en særlig maskine (en såkaldt blodcelleseparator), at nøjes med kun at hente blodplader (trombocytter) eller plasma separat fra blodet. Tapningsformen kaldes en aferese, og her bliver de dele af blodet, som ikke skal bruges, sendt tilbage til donor med det samme.
Ordet aferese stammer fra græsk og betyder at tage væk eller hente bort.

Hvordan foregår en aferesetapning?

Selve aferesetapningen foregår ved hjælp af en blodcelleseparator. Blodcelleseparatoren adskiller blodet ved at centrifugere det med det samme og returnere de delelementer, der ikke er brug for. Under tapningen får donoren på samme måde, som ved en almindelig tapning, en kanyle i armen, og bliver samtidigt forbundet til blodcelleseparatoren via sterile plastikslanger. Maskinen opsamler eksempelvis blodpladerne og sender resten, det vil sige blodlegemer og plasma, tilbage til donoren. Der skiftes mellem tapning og tilbageførsel, idet maskinen veksler mellem at trække blod ud af donor og give det tilbage. Mængden af tappet blod og tilbageførsel overvåges hele tiden maskinelt, så der er en balance mellem tappet og tilbageført blod.

Som aferesedonor behøver man ikke vente tre måneder på at blive tappet næste gang.  Det skyldes for det første, at man ikke risikerer at få blodmangel, fordi man ikke tapper de røde blodlegemer, og for det andet at blodpladerne og plasmaproteinerne hurtigt gendannes efter en tapning.

Er der flere former for aferesetapning?

Der findes to former for aferesetapning henholdsvis plasmaferese og tromboferese. En plasmaferese er en aferesetapning, hvor blodets plasma (saltvand, næringsstoffer, affaldsstoffer, proteiner, vitaminer og hormoner) adskilles og hentes fra resten af blodet, imens en tromboferese er når man kun henter blodets blodplader. 
Læs mere om de to tapningsformer under plasmaferese og tromboferese.

Hvor lang tid tager en afresetapning?

En plasmatapning tager typisk 40-45 minutter, mens en blodpladetapning nemt kommer op på halvanden time eller mere, når man regner til- og frakoblingen til maskinen med.

Hvordan bliver man aferesedonor?

For at indgå i korpset af aferesedonorer skal man være erfaren som donor, hvilket vil sige, at man mindst skal have været normal donor i et år. Så kender personalet i blodbanken donor, og donors reaktioner ved en almindelig tapning.
Donorer, der gerne vil være aferesedonorer, skal snakke med personalet i deres egen blodbank. Det er nemlig ikke alle blodbanker, der kan tilbyde de specielle tapninger.