Særligt om brevet i e-Boks

Hvorfor har jeg modtaget et brev fra Det Danske Bloddonorstudie i e-Boks?

Du har modtaget et brev i e-Boks, fordi du som bloddonor har sagt ja til at deltage i forskningsprojektet ”Det Danske Bloddonorstudie”.

Hvorfor kontakter I 120.000 deltagere?

Det Danske Bloddonorstudie har behov for en stærk og tillidsfuld relation til de danske bloddonorer. Vi har løbende orienteret om vores aktiviteter i nyhedsbreve og på hjemmesider, med god hjælp fra Bloddonorer i Danmark. Når studiet har udviklet sig og har nye potentialer, så er det vigtigt at donorerne er informeret om udviklingen og muligheden for at sige fra.

Den direkte henvendelse via e-boks øger transparensen.

Hvorfor nu?

Vi har længe arbejdet for så stor åbenhed om vores forskningsaktiviteter som muligt. Herudover har National Videnskabsetisk komite stillet krav til os, om at vi informerer donorerne. Informationsbrevet er en forudsætning for at NVK kan godkende fremtidige studier.

Har Det Danske Bloddonorstudie ekspanderet det eksisterende samtykke?

Vi har indhentet informeret samtykke til genetisk testning på alle deltagere. Der har været en teknologisk udvikling indenfor genetikken, som betyder at genetisk forskning kan meget mere i dag end ved studiestart. Det Danske Bloddonorstudie udfører derfor i dag omfattende genetisk testning med tilladelse fra etisk komite.

Det Danske Bloddonorstudie har valgt en opt-out løsning og ikke en opt-in løsning?

Alle deltagere i Det Danske Bloddonorstudie er rekrutteret ved en opt-in løsning. Med e-boks brevet giver vi mulighed for at deltagere, der ikke er enig i den udvikling studiet har gennemgået, kan udmelde sig. Det sker som en opt-out. Brevet udsendes via e-boks, så vi er sikre på, at alle får muligheden.

Hvordan er datasikkerheden?

Datasikkerheden i Det Danske Bloddonorstudie er i top. Data ligger på den danske life science supercomputer Computerome. Det er samme computer, der huser Nationalt Genom Center. Computerome benytter secure cloud technology, så forskere kan arbejde med de data, de har tilladelse til at bruge, men uden at kunne kopiere eller flytte data. Forskerne arbejder kun på pseudonymiserede data, og kan ikke knytte data til personnumre.

Hvorfor er det et privat firma, der analyserer gener?

DeCODE genetics leverer højeste kvalitet indenfor genetiske analyser. DeCODE genetics er samtidigt en selvstændig forskningsinstitution, der er førende indenfor genetik. Det Danske Bloddonorstudie har et forskningssamarbejde med forskerne på deCODE genetics. DeCODE genetics er ejet af Amgen, der er et amerikansk medicinalfirma.

Tjener Det Danske Bloddonorstudie penge på deltagernes data?

Nej, deltagernes data sælges ikke, og der er ingen i Det Danske Bloddonorstudie, der tjener penge på deltagernes data. De bruges kun i forskningssamarbejder, og kun i forskningssamarbejder hvor danske forskere indgår.

Flyder danske data til udlandet?

De danske prøver sendes til Island til analyse. Der er indgået juridisk bindende aftaler med deCODE genetics om håndtering af danske data, godkendt af datatilsynet og videnskabsetisk komité. De danske kliniske data på Island slettes efter kvalitetskontrol af analyserne. Amgen har ikke adgang til danske data.

Islandske forskere har adgang til pseudonymiserede data på Computerome i Danmark efter godkendelse af datatilsynet. De islandske forskere indgår i forskningssamarbejder med danske forskere.


Ofte stillede spørgsmål om DBDS


Hvad indebærer det at deltage?

Alle bloddonorer over 18 år kan deltage i Det Danske Bloddonorstudie og deltagelse indebærer ikke andet indgreb end det, som normalt udføres i forbindelse med bloddonation. Der er derfor ikke helbredsmæssige risici ved deltagelse.

Hvis du ønsker betænkningstid inden deltagelse, kan du tage samtykkeerklæringen med hjem. Du har også mulighed for at tage en pårørende eller en ven med til inklusionssamtalen i forbindelse med tapning. Inklusion foregår kun i forbindelse med blodtapning, så du vil have mulighed for at sige ja til at deltage i Det Danske Bloddonorstudie i forbindelse med din næste blodtapning.

Hvis du melder dig til at deltage i Det Danske Bloddonorstudie vil vi bede dig udfylde et elektronisk spørgeskema og om lov til at indhente helbredsoplysninger fra registre om de sygdomme, du har haft og de du måtte få i fremtiden. Vi gemmer en del af det blod, du donerer, til forskning i biologiske og genetiske markører, der kan forklare eller forudsige sygdomme.

Jeg mener ikke, at jeg har sagt ja til at deltage i Det Danske Bloddonorstudie

Kontakt venligst din lokale blodbank, for at afklare, om du deltager i Det Danske Bloddonorstudie.

Jeg er ikke bloddonor mere. Kan jeg stadigvæk være med i Det Danske Bloddonorstudie?

Ja, du vil fortsat være deltager i Det Danske Bloddonorstudie, også hvis du ophører med at være bloddonor. Hvis du er ophørt som donor pga. sygdom, kan du også fortsat være deltager, da det er vigtigt for forskningsprojektet, at du både indgår mens du er rask og hvis du bliver syg.

Selvom du ikke længere er bloddonor, vil du få tilbagemelding om tilfældighedsfund med mindre, at du har fravalgt det.

Jeg er blevet syg. Kan I undersøge om sygdommen skyldes noget genetisk/arveligt?

Nej, det har vi desværre ikke mulighed for at undersøge. Det Danske Bloddonorstudie er et forskningsprojekt og kan ikke bruges til undersøgelse af den enkelte deltager. Hvis du tror, at du har en arvelig sygdom, skal du kontakte egen læge.

Får jeg noget at vide, hvis I IKKE finder sygdomsgener hos mig?

Nej, du vil ikke få nogen tilbagemelding. Da Det Danske Bloddonorstudie er et forskningsprojekt og ikke en patientundersøgelse, forventer vi som udgangspunkt ikke, at du vil få personlig nytte af forskningsprojektet, og du vil derfor heller ikke personligt få tilbagemelding om fund i forskningsprojektet. Forskningsresultater vil blive publiceret på vores hjemmeside www.dbds.dk

Hvor lang tid går der, før jeg får en tilbagemelding om fund af et evt. sygdomsgen?

Det Danske Bloddonorstudie løber – indtil videre – over de næste 10 år, hvor der løbende forskes i forskellige sygdomme, derfor er det svært at svare på hvornår en eventuel tilbagemelding vil ske.

Hvad sker der, hvis I finder et sygdomsgen hos mig?

Vi vil først lave yderligere analyser på dine blodprøver, så vi er 100% sikre på, at du har en ændring i dine gener, som med stor sikkerhed vil føre til alvorlig sydom. Du vil derefter blive ringet op af den forsøgsansvarlige for Det Danske Bloddonorstudie, der vil informere dig om fundet. Du vil samtidigt modtage et brev i e-Boks med en indkaldelse til yderligere udredning og behandling på den relevante kliniske afdeling. Forløbet derefter vil afhænge af svaret og sygdommen.

Kan jeg få mine genetiske data udleveret?

Det kan vi desværre ikke tilbyde, da de genetiske data alene indgår i forskningsprojekter. Der findes firmaer, der tilbyder genetiske analyser til private, hvor man kan få sine genetiske data udleveret.

Kan politiet få adgang til data?

Det Danske Bloddonorstudie udleverer ikke data til politiet. Hvis der kommer en dommerkendelse i forbindelse med en konkret sag, kan Det Danske Bloddonorstudie være nødt til at udlevere data.

Kan forsikringsselskaber få adgang til data?

Nej på ingen måde. Det er imod dansk lov. Forsikringsselskaber må ikke bede om oplysninger vedr. genetik.

Kan du selv vælge, om dit genetiske data bliver gemt i Nationalt Genom Center?

I Det Danske Bloddonorstudie har du mulighed for at vælge, om dine genetiske data skal gemmes i Nationalt Genom Center. Det er indført på det nyeste samtykke som en valgmulighed.

De genetiske data, som dannes i forskningsprojekter, må ikke bruges til behandling. Så selvom du gerne vil gemme dine genetiske data i Nationalt Genom center, kan du ikke selv få direkte glæde af det. Du skal kun gemme dine genetiske data i Nationalt Genom center, hvis du ønsker, at dine genetiske data skal bruges til fremtidig forskning i sundhed og sygdom.

Hvad er personlig medicin?
Behandling, der i højere grad kan tilpasses den enkelte patient, kaldes personlig medicin. Personlig medicin dækker over en udvikling i sundhedsvæsenet, hvor bl.a. forebyggelse og behandling i højere grad tilpasses den enkelte patients individuelle biologi. Det kan være, at en analyse af generne kan hjælpe til at forstå, hvorfor patienten er blevet syg og dermed, hvordan patienten bedst kan behandles. Det overordnede formål er både at finde den præcise sygdom og finde den behandling, som vil virke og tåles af den enkelte patient. Det skal hjælpe til at øge virkningen af behandlingen og mindske bivirkninger. Genetisk information er centralt inden for personlig medicin.
Fra National strategi for personlig medicin 2017-2020

I december 2016 lancerede regeringen og Danske Regioner en national strategi for personlig medicin. En væsentlig drivkraft for strategien er oprettelsen af et Nationalt Genom Center, der skal sikre, at en række initiativer fra strategien bliver ført ud i livet.

Se mere om hvorfor et Nationalt Genom Center er vigtigt her: