Hvad er Det Danske Bloddonorstudie?
DBDS er en videnskabelig undersøgelse, som baserer sig på den frivillige deltagelse af danske bloddonorer. Formålet med studiet er at finde ud af, hvorfor bloddonorer har et bedre helbred end danskere i almindelighed, og derudover at undersøge for biologiske markører, der kan forklare eller forudsige sygdomme.


Hvordan kan jeg deltage i undersøgelsen?
Bloddonorer kan deltage i undersøgelsen, hvis de underskriver en samtykkeerklæring, som de får udleveret på et tappested. I forbindelse med inklusion i undersøgelsen vil der blive givet mundtlig og skriftlig information af tappepersonalet. Den skriftlige information kan også findes på denne hjemmeside.


Hvad hvis jeg ønsker betænkningstid, inden jeg beslutter mig for at deltage?
Hvis du ønsker betænkningstid inden deltagelse, kan du tage samtykkeerklæringen med hjem. Du har også mulighed for at tage en pårørende eller en ven med til inklusionssamtalen i forbindelse med tapning. Inklusion foregår kun på tappesteder i forbindelse med blodtapning, hvorfor du vil have mulighed for at sige ja til at deltage i undersøgelsen i forbindelse med din næste blodtapning.


Hvad indebærer det at deltage i undersøgelsen?
Hvis du indvilliger i at deltage i undersøgelsen, vil vi bede dig udfylde et spørgeskema og om lov til at indhente helbredsoplysninger fra registre om de sygdomme, du måtte få i fremtiden. Vi vil indhente oplysninger fra helbredsregistre i 20 år fra det tidspunkt, du indgår i undersøgelsen. Desuden vil vi gemme en del af det blod, du donerer, til forskning i biologiske markører og arvelige faktorer (gener) af betydning for sygdom eller helbred.


Er der risici ved at deltage i undersøgelsen?
Da deltagelse i undersøgelsen ikke indebærer andet indgreb end det, som udføres i forbindelse med bloddonation, er der ikke helbredsmæssige risici ved deltagelse i undersøgelsen.


Er der en øvre aldersgrænse for deltagelse i undersøgelsen?
Nej, alle som giver blod kan deltage i undersøgelsen.


Får jeg svar på analyser, der laves på mit blod?
Hvis du anmoder om det, kan du få oplyst de data, vi har registreret på dig, dvs. også blodprøvesvar. Vi giver således ikke automatisk svar på prøver. De overordnede resultater af undersøgelsen vil blive offentliggjort her på hjemmesiden.


Bliver jeg informeret, hvis der findes tegn på sygdom i blodprøver?
Vi forventer ikke, at vi finder helbredsfaktorer, som er af betydning for donors helbred. Hvis vi mod forventning finder noget, som er af helbredsmæssig betydning for bloddonoren, vil vi kun informere om det, hvis informationen kan bruges til forebyggelse eller behandling.


Kan mit blod bruges til anden forskning end dette projekt?
De oplysninger og det materiale, vi opbevarer på dig, kan kun bruges til projekter, som er omfattet af den samtykkeerklæring du har skrevet under på – dvs. sundhedsvidenskabelig forskning om dit helbred. Det vil være muligt, at andre forskergrupper kan få adgang til biologisk materiale og data til forskning indenfor dette formål. En sådan adgang vil kun blive givet efter godkendelse af bestyrelsen for DBDS og videnskabsetisk komité.


Er det bevist, at donorer lever længere og er sundere end resten af befolkningen?
I 2007 er det gjort op i Skandinavien, at dødeligheden blandt bloddonorer alt i alt er 30 % lavere end baggrundsbefolkningens. Undersøgelsen er lavet ved, at man har fulgt skandinaviske bloddonorer i op til 35 år efter første bloddonation og opgjort, hvor mange der dør, og hvad de dør af. Dette er så sammenlignet med dødeligheden blandt de tilsvarende alders- og kønsgrupper i baggrundsbefolkningen.


Hvad er genetik?
Genetik er læren om vores arvemasse, generne. Vores krop består af celler hvoraf mange bærer en kerne. I kernen findes vores DNA, der koder for de proteiner vores celler er opbygget af. Vi har i alt ca. 20.000 gener, hvoraf mange koder for livsvigtige proteiner. Et gen, der ikke virker efter hensigten kan føre til sygdom. Vi er født med vores med vores gener, og de er konstante livet igennem, men kan dog mutere og medføre eksempelvis kræft.


Hvad er personlig medicin?
Behandling, der i højere grad kan tilpasses den enkelte patient, kaldes Personlig Medicin. Personlig Medicin dækker over en udvikling i sundhedsvæsenet, hvor bl.a. forebyggelse og behandling i højere grad tilpasses den enkelte patients individuelle biologi. Det kan være, at en analyse af generne kan hjælpe til at forstå, hvorfor patienten er blevet syg og dermed, hvordan patienten bedst kan behandles. Det overordnede formål er at kunne diagnosticere og klassificere sygdomme bedre, så behandlingen kan tilpasses den enkelte patient. Det skal hjælpe til at øge virkningen af behandlingen og mindske bivirkninger. Genetisk information er centralt inden for Personlig Medicin.

Fra National strategi for personlig medicin 2017-2020