Det Danske Bloddonorstudie og banebrydende forskning
Det Danske Bloddonorstudie (DBDS) er et forskningsprojekt, der begyndte i 2010. Der er nu mere end 110.000 bloddonorer, der deltager i studiet. Der findes både i Danmark og internationalt en række studier og biobanker på patienter, men det er enestående at have en så stor gruppe af raske deltagere.

20151117 Bloddonorerne i Danmark. Frysehus med blodprøver i København SV. Billedet kan frit bruges i trykte og elektroniske publikationer, hvor "Bloddonorerne i Danmark" står som udgiver.

Blodprøverne fra deltagere i Det Danske Bloddonorstudie opbevares ved -20 grader.

Hvad er Det Danske Bloddonorstudie?

I DBDS kan man som bloddonor give tilladelse til at ens blod også bliver brugt til forskning. Bloddonorstudiet er en række store og ambitiøse forskningsprojekter. Et af formålene er at undersøge om bloddonation påvirker helbredet. Andre formål er at undersøge mere generelle spørgsmål inden for sundhed og sygdom. DBDS danner grundlag for meget banebrydende ny forskning.

Hvad skal bloddonorerne bidrage med?
Man bliver spurgt om at deltage, når man kommer for at blive tappet. Du deltager kun i studiet, hvis du har givet samtykke til det. Derefter bliver man bedt om at udfylde et spørgeskema, så vi får lidt dybere viden om, hvordan du har det. Disse oplysninger kan vi sammenholde med prøverne.

Vi undersøger gener i Det Danske Bloddonorstudie
I 2017 har DBDS indledt et ambitiøst samarbejde med deCODE genetics på Island om også at analysere genetiske forholds betydning for forskellige sygdomme.
De første 110.000 deltageres prøver undersøges med såkaldt genchip teknologi. Vi sammenligner udsnit af donorernes genprofiler for at finde sammenhænge mellem gener og helbred. På den måde forventer vi at blive klogere på en lang række sygdomme og på sigt kunne gribe ind tidligere, diagnosticere mere præcist og sikre den rette behandling til den enkelte patient. Det er denne tilgang, der kaldes personlig medicin. DBDS meget glade for samarbejdet med deCODE, som er verdensførende inden for forskning i gener.

Bag stærke koder og uden at den enkelte forsker kan tilgå CPR-nummeret, vil forskerne i første omgang arbejde på at finde gener der kan øge risikoen for besvimelse, jernmangel eller uro i benene i forbindelse med bloddonation. Håbet er, at det vil hjælpe blodbankerne med at forebygge disse mulige bivirkninger til bloddonation.

Samtidig arbejder forskerne på at blive bedre til at forstå vigtige sygdomme som astma, hjertesygdom, allergi, depression, ADHD og bakterieinfektioner. På den måde bidrager deltagende bloddonorer ikke kun til behandling af de patienter, der er syge i dag, men forhåbentlig også til forebyggelse og behandling af fremtidig sygdom.

Er mine sundhedsdata sikret?
Når man deltager i studiet kan man stole på at sikkerheden omkring data er i top. Den genetiske analyse foretages på Island under strenge sikkerhedskriterier, og prøverne analyseres uden at man på Island kender identiteten på personen, der har afgivet prøven.

Forskerne i studiet arbejder på data, der ligger beskyttet af stærke koder og uden at den enkelte forsker kan tilgå CPR-nummeret. Data befinder sig på den danske supercomputer Computerome. Computerome befinder sig fysisk på halvøen Risø under Danmarks Tekniske Universitet og bevogtes alle ugens dage. Data befinder sig på en særskilt, lukket del af Computerome kun forbeholdt forskere tilknyttet Bloddonorstudiet. Derved sikres det, at personfølsomt data kun behandles af forskere godkendt af Bloddonorstudiet.

Et eksempel
I artiklen “Blodet kan afsløre, om du udvikler kræft” fra Donor Nyt 115 kan du læse om et forskningsprojekt ledt af overlæge og ph.d. Ole Birger Vesterager Pedersen, der ser på, hvilke markører man kan finde i blodet hos patienter med lymfekræft. Forskningen i markører for bestemte kræftsygdomme vil måske med tiden gøre det muligt at udvikle en test i form af en blodprøve, der kan forudsige eller forklare kræft.

Du kan læse meget mere om DBDS’ mange forskningsprojekter på dbds.dk. Eller du kan høre mere om studiet i videoen herunder:

Fakta om genetik

Genetik er læren om vores arvemasse, generne. Vores krop består af celler hvoraf mange bærer en kerne. I kernen findes vores DNA, der koder for de proteiner vores celler er opbygget af. Vi har i alt ca. 20.000 gener, hvoraf mange koder for livsvigtige proteiner. Et gen, der ikke virker efter hensigten kan føre til sygdom. Vi er født med vores med vores gener, og de er konstante livet igennem, men kan dog mutere og medføre eksempelvis kræft.

Fakta om personlig medicin

Behandling, der i højere grad kan tilpasses den enkelte patient, kaldes Personlig Medicin. Personlig Medicin dækker over en udvikling i sundhedsvæsenet, hvor bl.a. forebyggelse og behandling i højere grad tilpasses den enkelte patients individuelle biologi. Det kan være, at en analyse af generne kan hjælpe til at forstå, hvorfor patienten er blevet syg og dermed, hvordan patienten bedst kan behandles. Det overordnede formål er at kunne diagnosticere og klassificere sygdomme bedre, så behandlingen kan tilpasses den enkelte patient. Det skal hjælpe til at øge virkningen af behandlingen og mindske bivirkninger. Genetisk information er centralt inden for Personlig Medicin.
Fra National strategi for personlig medicin 2017-2020

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone