Hvert år får mere end 100 danskere konstateret en sygdom, som kræver at de får en stamcelletransplantation for at overleve. Den største gruppe er patienter med kræft i blodet eller i knoglemarven, heriblandt mange børn. Det kan være meget svært at finde en stamcelledonor (også kaldet knoglemarvsdonor) til en patient, da donorens og patients vævstype skal være fuldstændig identiske. Din tilmelding vil derfor være ekstremt betydningsfuld!

Bliv stamcelledonor!

Knoglemarv er en type celler, der findes i en væske i hulrummene i vores knogler. Knoglemarven indeholder stamceller, som kan udvikle sig til alle typer celler der findes i blodet: røde blodlegemer (ilttransport), hvide blodlegemer (infektionsbekæmpelse) og blodplader (trombocytter som stopper blødninger). Cellerne har en begrænset levetid, så derfor er det vigtigt, at stamcellerne i knoglemarven kan danne nye celler gennem hele livet.

Stamceller bliver brugt til behandling af patienter, der har en sygdom, som gør, at de ikke kan danne blodceller på normal vis. En stamcelletransplantation kan igangsætte en udvikling af nye celler, som kan erstatte de syge eller manglende celler hos patienten.

Hvordan foregår en stamcelledonation?

Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven, og derfor brugte man ordene ’knoglemarvsdonor’ og ‘knoglemarvsdonation’. I dag kan man ved hjælp af medicin få stamceller til at gå over i blodbanen, og så kan man ’høste’ dem fra blodet – helt uden at være inde i knoglemarven. Derfor bruger man i dag oftere betegnelsen ’stamcelledonor’ og ’stamcelledonation’. Selve donationen foregår via blodet som en specialtapning, hvor man ved hjælp af et specielt apparat sorterer og opsamler stamcellerne og sender resten af blodet tilbage til donoren. Tapningen tager 4-5 timer. Medicinen, som man får forud for donationen, kan give anledning til en smule ubehag, men det kan lindres med almindelig smertestillende håndkøbsmedicin såsom Panodil, som gerne må tages helt op til donationen.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at foretage transplantationen med knoglemarv fra hoftekammen. Det afhænger af patientens sygdom. I det tilfælde foregår donationen i fuld narkose, hvor man suger knoglemarv ud lige under hoftekammen. I de første par døgn efter donationen er der ømhed ved stikstederne, men smerterne fortager sig hurtigt og kan lindres med smertestillende håndkøbsmedicin.

Melder du dig som stamcelledonor, vil der blive taget en ekstra blodprøve, næste gang du giver blod. Den bruges til at bestemme din vævstype, og du vil derefter blive opført i et register på Rigshospitalet, hvis du bor i Østdanmark, eller på Aarhus Universitetshospital, hvis du bor i Vestdanmark. Derudover bliver din vævstype indført i et internationalt register, så danske donorer kan give stamceller til patienter i udlandet og omvendt. Der sker dagligt søgning i registrene efter potentielle stamcelledonorer, og du vil blive kontaktet, hvis du dukker op som potentiel donor.

Bliv stamcelledonor

På verdensplan er der tilmeldt mere end 28 mio. stamcelledonorer. På trods af dette er der stadig nogle patienter, som man aldrig finder en egnet donor til. Men jo flere der tilmelder sig, jo større er chancen for, at der kan findes en egnet stamcelledonor til en patient.

Det er et krav, at man er registreret som almindelig bloddonor, før man kan tilmelde sig som stamcelledonor. Det er, fordi blodbanken allerede kender din helbredstilstand og ved, at du er vant til at blive tappet. En stamcelledonation foregår nemlig i de fleste tilfælde som en specialtapning, der varer 4-5 timer.

Tilmeld dig her!

Du kan også tilmelde dig som stamcelledonor ved at oplyse det til personalet i din blodbank. Hvis du vil vide mere om stamcelledonation kan du også kontakte det nærmeste vævstypelaboratorium, det vil sige enten Rigshospitalet eller hospitalerne i Odense, Aalborg eller Skejby.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone