Sådan lyder udmeldingen fra Ole Birger Vesterager Pedersen, der sammen med et forskerhold har undersøgt, om det at vælge at give blod skyldes genetiske faktorer.

Bloddonation er ofte noget, der løber i familier. Hvis ens far og mor er bloddonorer, bliver man det ofte også selv. Denne familiaritet kan både skyldes det miljø, man er vokset op i og det, at man bliver påvirket af ens forældre, som måske opfordrer til, at man bliver bloddonor. Men det skyldes faktisk også nogle genetiske forhold, som løber i de familier. Det har Ole Birger Vesterager Pedersens forskning vist.

Forskede i tvillinger

Ved at forske i tvillinger kan man undersøge, om noget er arveligt eller ikke er arveligt. Det gjorde Ole Birger Vesterager Pedersen for at finde ud af, om det at være bloddonor skyldes genetiske forhold.

– Francis Galton, Darwins fætter, var faktisk den første, der brugte tvillinger til at forske i. Det er lidt genialt, fordi naturen har lavet sådan et eksperiment for os, som man ikke kan lave på nogen anden måde, siger Ole Birger Vesterager Pedersen og fortsætter:

-Enæggede tvillinger har de samme gener, mens tveæggede tvillinger kun har gennemsnitligt halvdelen af deres gener til fælles. Hvis det så sker oftere, at begge tvillinger er bloddonorer i de enæggede tvillingepar i forhold til i de tveæggede tvillingepar, så vil det tale for, at det at være bloddonor er arveligt – altså at det er gener, der bestemmer forskellen.

Tvillingepar vokser som regel op i samme familier og deler samme miljø, uanset om de er enæggede eller tveæggede. Påvirkningen i deres opvækst er altså teoretisk set den samme, og derfor har det ikke indflydelse på, hvorvidt begge tvillinger bliver bloddonorer frem for kun den ene. Hvis hyppigheden af, at begge tvillinger er bloddonorer (frem for kun den ene) hos de enæggede tvillingepar i forhold til tveæggede, må det derfor være genetisk betinget.

Sammenkørte to store registre

For at lave denne undersøgelse havde Ole Birger Vesterager Pedersen brug for oplysninger om alle tvillinger i Danmark og herunder, hvor mange af dem der er bloddonorer. Derfor lavede de en samkørsel af den database på Statens Serum Institut, der indeholder alle donationer i Danmark siden 1981, og Det Danske Tvillingeregister, som omfatter næsten alle tvillinger født i Danmark siden 1870.

Det Danske Tvillingeregister er verdens ældste. Det blev udviklet i Odense i 1960’erne af Bent Harvald og Gudrun Hauge. For at få viden om tvillinger født siden 1870 bad de alle danske præster finde de fødsler i deres sogne, hvor én mor var blevet mor til to børn inden for samme døgn.

-Man fik simpelthen alle præster til at gennemgå deres kirkebøger og rapportere tilbage med, hvem der var tvillinger, fortæller Ole Birger Vesterager Pedersen.

-Sidenhen er tvillingeregistret blevet gjort større af Kirsten Kyvik og Axel Skytthe med data fra CPR-registret. Det bliver registreret i CPR-registret, hvem ens mor er, og derfor har det siden 1968 været nemmere at finde ud af, hvem der er tvillinger.

I Det Danske Tvillingeregister er det også registreret, hvorvidt tvillingeparrene er enæggede eller tveæggede, hvilket man har fundet ud af ved at sende spørgeskemaer ud til alle tvillingerne i registret.

Arvelige faktorer udgør 50 %

Ved at sammenholde databasen over donationer og Det Danske Tvillingeregister kunne Ole Birger Vesterager Pedersen undersøge i hvor mange tilfælde det er sådan, at hvis den ene tvilling er bloddonor, så er den anden det også – enæggede tvillingepar sammenlignet med tveæggede. Og resultatet var ikke til at tage fejl af.

-Det er væsentligt hyppigere, at de enæggede tvillinger begge er bloddonorer i forhold til de tveæggede., siger Ole Birger Vesterager Pedersen og fortsætter:

-Vi har lavet nogle matematiske modeller for at finde ud af, hvor stor en del af det at blive bloddonor skyldes arvelige faktorer, familiære faktorer og tilfældige faktorer. Det er sådan, at 50 % af faktorerne er arvelige, 30 % skyldes at de er vokset op i samme familie, og 20 % skyldes tilfældige faktorer.

Er altruisme årsag til bloddonation?

Resultatet af Ole Birger Vesterager Pedersens forskning fortæller os ikke, hvad det præcist er, der får folk til at melde sig som bloddonorer. Men vi ved, at 50 % af de faktorer, som har betydning for, om folk donerer blod, er arvelige. Det er interessant at tænke på, når man hører donorers svar på, hvad der motiverer dem til at give blod. Det, bloddonorer som regel angiver som den største årsag til at donere blod, er nemlig, at de ønsker at gøre noget godt for andre – altså altruisme.

-Her kommer det sjove lidt, for hvis man ser på forskning i personlighed, så er forskere meget uenige om, hvorvidt altruistisk personlighed er arvelig. Men det burde det jo være. Vi har lige bevist, at det er arveligt at være bloddonor, så hvis altruisme er den største årsag til at give blod, burde den altruistiske personlighed også være arvelig.

Forskning i personlighed

Rent teoretisk kan man betragte personligheden som sammensat af forskellige facetter. Man kan være mere eller mindre angst, man kan være mere eller mindre åben, mere eller mindre struktureret, osv. Inden for personlighedsforskning har man undersøgt arveligheden af de her personlighedsstrukturer. Man har kunnet påvise, at det bl.a. er arveligt at være struktureret og at være intelligent. Mange facetter af personligheden er arvelige, men hvorvidt altruisme er, er der meget uenighed om.

-Hvis vi antager, at det er en speciel personlighedstype, der vælger at blive bloddonor, så har vi med tvillingestudiet vist, at den personlighed er 50 % arvelig. Men spørgsmålet er, om det faktisk er altruismen i sig selv, der er afgørende for, om folk bliver bloddonorer. Det kan være, at stort set alle mennesker er altruistiske, men det, der gør, at man ender med at være donor, er, at man er mere struktureret, mindre angst eller har en anden form for personlighedsstruktur, siger Ole Birger Vesterager Pedersen.

Og her stopper overvejelserne ikke. Næste skridt i Ole Birger Vesterager Pedersens forskning er nemlig at undersøge de forskellige personlighedsstrukturer for bloddonorer. Det kan måske kaste lys over præcis hvilke dele af personligheden, der er afgørende for, om man bliver bloddonor.

Young family with two young children sitting on a meadow. Keywords: Baby, 20-30 year, Sunday, Wiese, adults, 30-40 year, 6-12 month, baby, blanket, blau, blue, boy, ceiling, chance, child, children, cover, dad, delight, embrace, family, father, glügood fortune, happiness, happy, head shot, home, house, hug, joy, joyful, kid, kids, laugh, laughing, leisure, leisures, love, lucky, man, meadow, men, merry, mother, mum, outdoor, outside, parents, pasture, people, play, pleasure, portrait, roof, smile, smiling, toddler, twins, waiter, wife, woman Modelreleased: YES