Tømte lageret for plasma: Sjælden blodsygdom ramte Mette under graviditet

En helt rutinemæssig blodprøve afslørede, at Mette havde en livstruende blodsygdom.

”Der er noget helt galt,” brummer lægerne, da de ser resultaterne på Mettes blodprøve. Det er ellers en helt standard blodprøve, inden Mette og hendes mand, Casper, skal byde deres tvillinger velkommen i verden ved et planlagt kejsersnit.

Blodpladetallene er rigtig dårlige. Lægerne undrer sig. Mette havde det egentligt fint, men blodprøven viste noget helt andet. Kejsersnittet blev udsat, for lægerne havde brug for at finde hoved og hale i Mettes dårlige tal og ville ikke løbe den risiko, som en rygmarvsbedøvelse ville være med Mettes lave antal blodplader. Blodpladerne hjælper med at få blodet til at størkne. Så når man har for få blodplader i blodet, kan operationer være farlige, da blødninger kan være svære at stoppe.

”Jeg er meget rolig af sind,” fortæller Mette og smiler. ”Så jeg tog det nogenlunde roligt, for vi havde hele vejen igennem fået at vide, at tvillingerne havde det godt. Men det var som om, de satte hele beredskabet i gang, da de så mine tal,” husker hun.

På det tidspunkt troede lægerne, at Mette havde en sjælden type svangerskabsforgiftning, kaldet HELLP, som kan påvirke blodpladerne.

Hør Mette fortælle sin historie og hvordan bloddonorerne hjalp hende.

Ind og ud af intensiv

Lægerne flyttede hende til intensivafdelingen, hvor hun fik medicin, og senere på dagen kom Mette og hendes mand Caspers tvillinger til verden ved et kejsersnit, hvor Mette lå i fuld narkose. Det forløb helt efter bogen, og Casper gik med tvillingerne på barselsgangen. Men Mette skulle tilbage til intensiv.

”Jeg kan huske, at jeg havde kulderystelser og sov nærmest det første døgn. Min mor var ved mig, imens Casper var ved tvillingerne. Han tog babyerne med ned til mig, men jeg kan faktisk ikke huske det. Jeg havde det virkelig dårligt.”

Mettes kæreste Casper var alene med deres tvillinger på barselsgangen, imens Mette lå på intensivafdelingen.

Foto: privat

Lægerne gav Mette blod i forsøget på at få styr på hendes tal, så hun kunne komme på højkant og ned på barselsgangen til sine nyfødte tvillinger.

Heldigvis gjorde blodtransfusionerne, hvad de skulle, og efter to døgn kunne Mette endelig rykke hen til resten af familien. På det tidspunkt troede lægerne stadig, at hun havde haft svangerskabsforgiftning. Nu var tvillingerne ude af maven, og tallene bevægede sig langsomt den rigtige vej.

Vente, vente, vente

Bedst som Mette og hendes mand havde taget hul på tilværelsen som nye tvillingeforældre, gik det igen den forkerte vej. Mette følte sig frisk, men blodprøverne talte et andet sprog. Hun opdagede også nogle små mørke pletter i sine negle og blev opmærksom på blå mærker rundt omkring på sin krop. Lægerne undrede sig. Mettes blod indeholdt igen alt for få blodplader, men det var svært at tolke på blodprøverne, og der gik yderligere fire dage med prøver, før en jordemoder slog i bordet og krævede handling.

”Hun sagde, at NU måtte det være nok, og nogen måtte gøre noget mere,” fortæller Mette, der efter den opsang blev sendt videre til Hæmatologisk Afdeling til en stor blodprøvepakke, der i dybden skulle undersøge, hvad i alverden der var i vejen.

Og så gik det hele bare stærkt. For så fandt de jo ud af, at jeg havde en sjælden blodsygdom, der hedder TTP. Og den er ret farlig.

— Mette, modtager af plasma

Mette som højgravid med tvillingerne. På dette tidspunkt ved lægerne ikke, hvor alvorlig hendes tilstand er.

Foto: privat

Mettes arme bar tydeligt præg af de mange blodprøver - og sygdommen TTP gjorde det svært for blodet at størkne.

Foto: privat

Behandlingen med plasma fra donorer blev det, der reddede Mettes liv.

Foto: privat

Blodbanken rykker ind

Heldigvis ved lægerne nu præcis, hvad der skal til for at hjælpe Mette. De skulle i blodbanken og hente plasma – og meget af det. For alt Mettes eget plasma skulle udskiftes. Hospitalsstuen vrimlede med mennesker. Mette, Casper, to sunde og raske babyer og et mylder af personale, der skulle skynde sig at få sat Mettes behandling i gang. For når først diagnosen TTP er sat, er der ingen tid at spilde.

”Jeg husker, at et par damer fra blodbanken myldrede ind på stuen på barselsgangen med deres kæmpe maskiner, for at jeg kunne blive med min familie og ikke skulle flyttes til Hæmatologisk Afdeling,” fortæller Mette. Ved hjælp af maskinen udskiftede personalet Mettes plasma, hvor sygdommen fandtes. Denne behandling hedder plasmaferese og minder om den proces, som donorer kender fra en plasmatapning. Mettes blod blev ledt over i en maskine, der sorterede hendes plasma fra. Det var helt grumset. Gennem en nål i den anden arm flød blod med sundt, raskt plasma fra bloddonorer ind i årerne.

”Selvom jeg ser lyst på livet, så var jeg godt nok påvirket der,” siger hun. ”Jeg lå der med en nål i hver arm, plasma ud og plasma ind, alle maskinerne, mine nye babyer og en livstruende sygdom… Det hele var overvældende.”

Hvad er TTP?

  • TTP (trombotisk trombocytopenisk purpura) er en sjælden, livstruende blodsygdom.
  • 95% af tilfældene er autoimmune og pludseligt opståede. Det betyder, at der dannes et antistof, der angriber kroppens egne proteiner/enzymer.
  • Antistoffet gør, at blodpladerne ikke kan lappe huller og få blodet til at størkne, men i stedet klumper sammen og danner mange små blodpropper i kroppens organer, hvor de røde blodlegemer også beskadiges.
  • Man kan behandle sygdommen med plasmaferese (udskiftning af plasma) og medicin.
  • Hvis ikke TTP behandles, er risikoen for alvorligt/dødeligt forløb høj. Med behandling bliver 80-90 % helbredt.

Tømte lageret for plasma

Lægerne tappede tre liter plasma ud af Mettes krop og erstattede det med tre liter plasma fra bloddonorer. Og det gentog de fire dage i træk.

”De sagde, at fordi det var hen over en weekend, så havde jeg nærmest tømt deres plasmalager. De måtte ud og have fat i donorerne, så lageret kunne blive fyldt op igen”, fortæller Mette, som på daværende tidspunkt ikke havde hørt om plasma før.

Jeg havde slet ikke tænkt over, at man som bloddonor kan donere plasma. Men da de fortalte, hvor meget plasma, jeg havde fået, blev jeg pludselig meget bevidst om, hvor vanvittigt det er, at så mange mennesker har været inde og donere, for at jeg kan være her i dag.

— Mette, modtager af plasma

Mette sammen med tvillingerne

Mette sammen med tvillingerne

Mette sammen med tvillingerne

Behandlingen betyder, at Mette i dag er rask. Hun kalder det selv for ”utroligt”. Var sygdommen ikke blevet opdaget, og havde plasmaposerne ikke ligget klar på lageret i blodbanken, havde Mette ikke været her i dag til at være mor for sine tvillinger, der i dag er halvandet år, og sin store datter på fem år.

”Man ved aldrig, hvilke mennesker der kan få brug for plasma eller blod. Det kan gavne alle, og behovet kan komme så uventet, som det gjorde for os. Jeg er dybt taknemmelig for den hjælp, jeg fik fra bloddonorerne.”

Tak til dig, der giver blod og plasma. Du hjælper mennesker som Mette.

Relaterede artikler