Sådan foregår en tapning

Første gang du møder op i blodbanken, skal du huske at medbringe gyldig legitimation, og du skal have læst denne pdf med information fra Sundhedsstyrelsen: Bloddonation og sikkerhed ved tapning.

Inden selve tapningen skal du udfylde et spørgeskema. Blodet kan ikke testes for alle sygdomme, og spørgeskemaet er derved med til at sikre, at din bloddonation ikke risikerer at skade modtageren af blodet eller dig selv. Bl.a. rejser, sygdom og medicin kan have betydning for, om du kan give blod. Du finder mere information under regler for tappepauser. Husk, at undersøgelserne af dit blod i blodbanken aldrig bør erstatte en generel helbredsundersøgelse hos din læge. Første gang du giver blod, skal du besvare et udvidet spørgeskema. De efterfølgende gange er der færre spørgsmål.

For nogle donorer kan spørgeskemaet udfyldes hjemmefra 24 timer inden din tapning. Ellers udfyldes det i blodbanken, når du ankommer til din tapning.

Når du har udfyldt spørgeskemaet, bliver du kaldt ind til en kort samtale med en medarbejder fra blodbanken. Her taler i om dine svar i spørgeskemaet, og du kan stille spørgsmål. Herefter er du klar til at give blod! Et menneske har ca. fem liter blod i kroppen, og ved en fuldblodstapning (normal blodtapning) afgiver du 450 ml. Der bliver samtidig taget blodprøver, som bruges til at bestemme din blodtype, måle din hæmoglobinværdi (blodprocent) og undersøge dit blod for hiv og hepatitis. Du får kun en tilbagemelding fra disse undersøgelser, hvis der mod forventning bliver fundet uregelmæssigheder i dit blod. Læs mere om, hvad blodet testes for her.

Flere steder i landet holder blodbanken også jævnligt øje med ferritinindholdet i blodet, som viser, hvor stort dit jerndepot er. Hvis du mangler jern, vil du blive tilbudt jerntabletter i et antal, der sikrer, at du opbygger et godt jerndepot.

Under selve tapningen ligger du ned, og den medarbejder, der skal tappe dig, laver et indstik i albuebøjningen. Nålen er lidt større end den, man normalt bruger til at tage en blodprøve, men den er ekstra skarp for at sikre, at stikket går hurtigt og smertefrit. De fleste beskriver det som et lille niv. Tal gerne med personalet om det, hvis du er lidt nervøs. Det kan hjælpe både dig og dem til, at du får den bedst mulige oplevelse som donor.

Efter stikket, ligger du og slapper af, imens der tappes 450 ml blod. Du skal klemme på en lille bold, for at få blodet til at løbe, og personalet holder øje med, at alt går som det skal. Selve tapningen tager som regel ikke mere end 10 minutter.

Efter tapningen skal du hvile i ca. 10 minutter, mens du får lidt at drikke og lidt snacks. Kroppen skal nemlig erstatte det tappede blod med væske fra vævene, så derfor er det vigtigt at have spist og drukket godt, allerede inden du kommer til tapning, så din krop har lidt depoter at tage af.

Så har du givet blod og dermed været med til at gøre en stor forskel for andre mennesker, der gennemgår en kritisk fase i livet!

Det er meget individuelt, hvordan man har det efter en tapning. Nogle donorer oplever at føle sig en smule sløve efterfølgende, imens andre får et skud ekstra energi. Lyt til din krop og tag den med ro efter de første par tapninger, indtil du har lært, hvordan din krop reagerer.

Efter en tapning bør du resten af dagen undgå at overbelaste din tappearm ved f.eks. at løfte tunge ting. Det kan nemlig give blå mærker omkring stikkestedet. Hvis du dyrker sport, anbefaler vi, at du holder en pause indtil dagen efter for at være sikker på, at din krop er klar til det. Derfor kan det være en god idé at medtænke kommende motionsløb eller andre fysisk krævende aktiviteter, når du booker en tappetid.

Du får måske en indkaldelse fra blodbanken, når det igen er tid til at give blod, men du kan også selv booke en ny tid via selvbetjeningen.

Skader i forbindelse med en tapning er heldigvis meget sjældne. Men skulle uheldet være ude og du oplever gener i forbindelse med en donation, skal du hurtigst muligt kontakte det sted, hvor du er blevet tappet. Læs mere her.

Du kan være bloddonor, til du fylder 75 år. Som ny donor skal du være mellem 17 og 65 år. Meld dig som bloddonor her.

Støt op om forskningen

Det Danske Bloddonorstudie (DBDS) er et forskningsprojekt, der virker til gavn både for bloddonorer og danske patienter i bekæmpelsen af sygdomme. Der forskes i bloddonorers blod, som undersøges for biologiske markører, der kan forklare eller forudsige sygdomme. Forskningen er baseret på frivillig deltagelse af danske bloddonorer. Tal med personalet i din blodbank, hvis du gerne vil være en del af DBDS.

Du kan læse mere om DBDS her.

Del denne side

Kender du en der med fordel kunne læse denne side?