Mange mennesker tror, at der ikke er brug for dem som bloddonorer, fordi de har en meget almindelig blodtype. Men det er også de almindelige blodtyper, der bliver brugt oftest, da der givetvis også er flest patienter med denne type. Omkring 6 % af alle danskere har blodtypen 0-neg – denne type blod kan bruges til alle. Uanset om din blodtype er almindelig eller sjælden, så er der nogen der kan bruge dit blod, så længe det er sundt.

20160113 Bloddonorerne i Danmark. Rigshospitalet. Blod og serum.

Fordelingen af blodtyper

Blodet er opdelt i Rhesus negativ og Rhesus positiv, og yderligere i en af fire hovedgrupper: A, 0, B eller AB. Herunder kan du se, hvordan blodtypefordelingen i Danmark ser ud.

  • A RhD positiv       – 37 %
  • 0 RhD positiv       – 35 %
  • B RhD positiv       – 8 %
  • A RhD negativ      – 7 %
  • 0 RhD negativ      – 6 %
  • AB RhD positiv     – 4 %
  • B RhD negativ      – 2 %
  • AB RhD negativ    – 1 %

Ligesom vi har forskellige øjen- og hårfarver, så har mennesker også forskellige typer blod. Blodtyperne er arvelige og er karakteriseret ved hver især at have en særlig egenskab (antigen) i de røde blodlegemers overflade. Ens blodtyper bliver derfor bestemt ved at påvise de antigener, der er særlige for blodtypen. Dette sker i en reaktion med antigenets tilsvarende antistof. Man kan således påvise A antigener ved en positiv reaktion med anti-A og ligeledes kan man påvise D antigener ved en positiv reaktion med anti-D. Denne undersøgelse er kaldes en blodtype-bestemmelse.

Ved blodtransfusion er det særligt blodtypen AB0- også kendt som A B 0 og D antigenet i Rhesus-systemet, der har betydning. Ved beskrivelsen af en blodtyper angiver man derfor typisk både AB0- og Rhesus D-typen, som f.eks. 0 RhD positv eller A RhD negativ, og nogle gange yderligere forkortet til 0 RhD pos og A RhD neg.

AB0 blodtypesystemet

Antigener fra AB0 blodtypesystemet findes på alle celler i kroppen. Systemet karakteriseres ved to AB0 antigener, som kaldes for henholdsvis A og B antigen. Type 0 har hverken A eller B antigener, hvorimod type AB har begge. Disse antigener er arvelige og bestemmes af generne A, B og 0. Genet A danner A antigener, mens genet B danner B antigener og genet 0 giver ikke anledning til dannelse af antigener. Man arver to AB0 gener fra sine forældre – eksempelvis A og 0. Disse findes på hvert sit kromosom og bestemmer det, der kaldes AB0 genotypen – i tilfælde hvor man har arvet f.eks. A og 0, vil ens genotype være A0. Ens fænotype vil her blive A, da A genet dannet A antigener, mens 0 genet ikke danner disse. Hvis man kun har A antigener, er ens fænotype A og ens blodtype er derfor ligeledes A.

I blodets plasma findes der antistoffer tilsvarende til AB0 systemets antigener A og B, kaldet anti-A og anti-B. Hvis ens blodtype er A, vil man have anti-B i sit plasma og omvendt vil man have anti-A, hvis ens blodtype er B. Er ens blodtype 0, vil man have både anti-A og anti-B i sit plasma, mens man ingen af delene har hvis ens blodtype er AB. Man kan sige, at ens krop danner det AB0 antistof mod det eller de AB0 antigener, som man ikke har på sine celler.

Rhesus blodtypesystemet

I modsætning til AB0 systemet, så findes Rhesus systemts antigener kun på overfladen af de røde blodlegemer. I alt er der omkring 50 forskellige Rhesus antigener, hvoraf det under normale omstændigheder kun er fem der har betydning hvis man skal give blodtransfusion. Det vigtigste antigen her er D antigenet. Når man skal bestemme Rhesus-typer, tager man derfor udelukkende hensyn til dette antigen. Hvis man har D antigenet, så er med Rhesus positiv (RhD pos) og hvis ikke man har det, så er man Rhesus negativ (RhD neg).

I Danmark er befolkningen ca. 85 % RhD positiv og ca. 15 % RhD negative.

AB0 type og blodtransfusion

Ved blodtransfusioner er det vigtigt at tage hensyn til AB0 blodtypen, da en reaktion mellem AB0 antistof i patienten og AB0 antigener fra donoren kan føre til en hæmolytisk transfusionskomplikation, der resulterer i at de transfunderede røde blodlegemer bliver ødelagt for hurtigt. Ved reaktionen frigøres der stoffer i blodet, der kan føre til at ens blodtryk falder samt at de røde blodlegemer går i stykker (også kaldet hæmolyse). I alvorlige tilfælde kan hæmolytiske komplikationer have døden til følge.

Normalt kan man give:

  • 0 blod til alle AB0 typer
  • A blod til type A og AB
  • B blod til type B og AB
  • Plasma af typen AB kan gives til alle AB0 typer

RhD type og blodtransfusion

Der er ikke nogle naturligt forekommende antistoffer mod Rhesus antigener, hvorfor man under normale omstændigheder ikke har anti-D i sit plasma, også selvom man er RhD negativ. Der bliver først dannet antistof hvis man udsættes for RhD positive røde blodlegemer i forbindelse med blodtransfusion eller graviditet, hvor blod fra fosteret kommer over i moderen. Da D antigenet har en stor evne til at medføre dannelse af antistoffer, er der en stor risiko for immunisering, hvis en person der er RhD negativ får D antigenet ind i kroppen.

Anti-D kan medføre uhyre alvorlige hæmolytiske transfusionskomplikationer, hvis der transfunderes RhD positivt blod til en RhD negativ patient, hvis plasma har anti-D antistof. Anti-D er ligeledes en af hovedårsagerne til den alvorlige sygdom ”medfødt gulsot hos nyfødte”. Dette skyldes, at anti-D fra en RhD negativ immuniseret moders plasma via moderkagen føres over i et RhD positivt foster. Her binder det sig til de røde blodlegemer i fosteret, som der tager skade og går i stykker.
Derfor vil man under almindelige omstændigheder udelukkende give RhD negativt blod til RhD negative patienter, mens der oftest vil kunne gives RhD negativt blod til RhD positive patienter.

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone