Donorunivers

Dyk med ned i donoruniverset

Gå på opdagelse i fortællinger om blod og plasma og se, hvordan du som bloddonor gør en livsvigtig forskel for andre mennesker.

Nåleskrækkens anatomi

Nålefobi eller nåleskræk er et emne, som for mange hænger sammen med bloddonation. Vi stikker nålen i dette ømme emne og giver dig en vidensindsprøjtning med nåleskrækkens anatomi. For kan man være bloddonor og samtidig være bange for nåle?

Ung donor: Det motiverer mig, at jeg kan gøre en forskel

For Victor er det at give blod og plasma nærmest en samfundspligt. Og blodbanken står højt på to do-listen i den unge selvstændiges travle hverdag.

Frit fald

Tue faldt på ski og knuste sin hofte, da han var 23 år. Ulykken satte ungdomslivet på pause og gav nye tanker om liv og død. Han satte efterfølgende et mål om at give det tilbage til blodbanken, som han selv havde fået.

Bloddonorernes bussemænd bidrager til forskningen

Næsen gemmer på mange hemmeligheder. Hemmeligheder om nogle af de sygdomme, som kan ramme os. I næsen er der nemlig bussemænd, og dem har Khoa Manh Dinh dedikeret sit liv til – i hvert fald forskningsmæssigt...

Blod redder liv

Læs om, hvordan du som donor hjælper andre mennesker i en kritisk fase af livet.

Mikkel vandt over leukæmien

Mikkels fortid er anderledes end de fleste andre unges. Engang bestod hans hverdag af kemoterapi, blodtransfusioner og hans liv var præget af hospitalsbesøg, sygdom og en frygt for, hvad fremtiden ville bringe.

Kræft er ikke for børn

”Jeg blev bloddonor, da Eddie var blevet rask – jeg følte ligesom, at jeg skyldte på kontoen. Det er jo liv eller død, det handler om. Der mangler bloddonorer, og det skal der ikke.”

Tømte lageret for plasma: Sjælden blodsygdom ramte Mette under graviditet

En helt rutinemæssig blodprøve afslørede, at Mette havde en livstruende blodsygdom.

Hvor bruges blodet: TraumeCentret

Vi tager dig med ind på nogle af de hospitalsafdelinger, der bruger mest af det blod, du som bloddonor giver. Kom med til et kig bag murene på TraumeCentret på Rigshospitalet.

Hverdagens helle for immunsvage børn

For nogle børn kan den gængse forkølelse være en stor trussel. Pandastuen er et helt særligt dagtilbud til børn, der kæmper med et svækket immunforsvar. Her finder man børn med leukæmi, cystisk fibrose og andre sygdomme, der gør dem særligt udsatte.

Oceaner af blod

Da Henriette fik konstateret akut myeloid leukæmi (AML), måtte sejlereventyret sættes på pause til fordel for kræftpakker, kemo og senere også en stamcelletransplantation. Det blev en uventet rejse, hvor bloddonorer spillede en livsvigtig rolle.

Når plasma giver livet værdi

Carina er en af de mange patienter, der er taknemmelige for det plasma, som bloddonorerne giver. For en sjælden autoimmun sygdom betyder, at Carina hver uge får medicin, som gør hendes liv værd at leve.

Bloddonorer redder babyliv

Bille har en sjælden sygdom som gør, at hans blodprocent altid er meget lav. Han har derfor jævnligt brug for blod for at have en normal hverdag. Som bloddonor er du med til at hjælpe patienter som Bille.

Hvor bruges blodet: Hæmatologisk afdeling

Vi tager dig med ind på nogle af de hospitalsafdelinger, der bruger mest af det blod, du som bloddonor giver. Kom med bag murene på afdelingen for blodsygdomme (hæmatologisk afdeling) på Rigshospitalet.

I krig med egen krop: Autoimmune sygdomme

Autoimmun hjernebetændelse er en af de sjældne sygdomme, man kan få, når immunsystemet angriber sig selv. Og bloddonorer, der giver plasma, er et uundværligt led i behandlingen.

Plasma-veninder

I blodbanken i Aalborg ligger Jane og Ida ved siden af hinanden. De er veninder og begyndte at donere plasma sammen under coronapandemien. De kan godt lide tanken om, at det gør en forskel for andre.

Med plasma kan Ea følge sine drømme

Ea er en af de patienter, hvis livskvalitet afhænger af medicin fra plasma. Med medicinen kan hun leve et normalt liv uden hyppige infektioner og hospitalsindlæggelser.

Plasma

Bliv klogere på plasma

Blodet består af celler og væske. Væsken, som kaldes plasma, bruges både direkte i patientbehandling og til fremstilling af livsvigtig medicin bl.a. til patienter med sygdomme i immunsystemet.

Tømte lageret for plasma: Sjælden blodsygdom ramte Mette under graviditet

En helt rutinemæssig blodprøve afslørede, at Mette havde en livstruende blodsygdom.

Ung donor: Det motiverer mig, at jeg kan gøre en forskel

For Victor er det at give blod og plasma nærmest en samfundspligt. Og blodbanken står højt på to do-listen i den unge selvstændiges travle hverdag.

Plasma-veninder

I blodbanken i Aalborg ligger Jane og Ida ved siden af hinanden. De er veninder og begyndte at donere plasma sammen under coronapandemien. De kan godt lide tanken om, at det gør en forskel for andre.

I krig med egen krop: Autoimmune sygdomme

Autoimmun hjernebetændelse er en af de sjældne sygdomme, man kan få, når immunsystemet angriber sig selv. Og bloddonorer, der giver plasma, er et uundværligt led i behandlingen.

Når plasma giver livet værdi

Carina er en af de mange patienter, der er taknemmelige for det plasma, som bloddonorerne giver. For en sjælden autoimmun sygdom betyder, at Carina hver uge får medicin, som gør hendes liv værd at leve.

Med plasma kan Ea følge sine drømme

Ea er en af de patienter, hvis livskvalitet afhænger af medicin fra plasma. Med medicinen kan hun leve et normalt liv uden hyppige infektioner og hospitalsindlæggelser.

Information til dig som bloddonor

Læs alle artikler

Bloddonorernes bussemænd bidrager til forskningen

Næsen gemmer på mange hemmeligheder. Hemmeligheder om nogle af de sygdomme, som kan ramme os. I næsen er der nemlig bussemænd, og dem har Khoa Manh Dinh dedikeret sit liv til – i hvert fald forskningsmæssigt...

Velkommen i det nye donorunivers

Du gør det ikke for chips, sodavand eller gode artikler. Men du får det alligevel! Chips og sodavand kan vi ikke give dig her gennem skærmen, men vi kan med tekst, film og billeder vise dig, hvem du hjælper som bloddonor. Klik på filmen og hør mere.

Sommertips til dig som bloddonor

Sommeren er over os, og der er nogle få ting, du skal huske særligt på i sommerperioden, når du skal give blod eller plasma.

Bloddonorer og sport

Bliv klogere på, hvordan en bloddonation påvirker kroppen i timerne, dagene og ugerne efter. Spoiler: du kan sagtens give blod og træne ambitiøst, men måske er plasmadonation det rigtige for dig, hvis du går meget op i din kondition.

Hvor længe kan blodet holde sig?

Når du har doneret en portion fuldblod, deles den i tre dele, og de tre komponenter kan gives til tre forskellige patienter alt efter, hvilket behov patienten har.

Hvor bruges blodet: Hæmatologisk afdeling

Vi tager dig med ind på nogle af de hospitalsafdelinger, der bruger mest af det blod, du som bloddonor giver. Kom med bag murene på afdelingen for blodsygdomme (hæmatologisk afdeling) på Rigshospitalet.

Hvor bruges blodet: TraumeCentret

Vi tager dig med ind på nogle af de hospitalsafdelinger, der bruger mest af det blod, du som bloddonor giver. Kom med til et kig bag murene på TraumeCentret på Rigshospitalet.

Mød donorerne

Ung donor: Det motiverer mig, at jeg kan gøre en forskel

For Victor er det at give blod og plasma nærmest en samfundspligt. Og blodbanken står højt på to do-listen i den unge selvstændiges travle hverdag.

Bloddonorer og sport

Bliv klogere på, hvordan en bloddonation påvirker kroppen i timerne, dagene og ugerne efter. Spoiler: du kan sagtens give blod og træne ambitiøst, men måske er plasmadonation det rigtige for dig, hvis du går meget op i din kondition.

Frit fald

Tue faldt på ski og knuste sin hofte, da han var 23 år. Ulykken satte ungdomslivet på pause og gav nye tanker om liv og død. Han satte efterfølgende et mål om at give det tilbage til blodbanken, som han selv havde fået.

Plasma-veninder

I blodbanken i Aalborg ligger Jane og Ida ved siden af hinanden. De er veninder og begyndte at donere plasma sammen under coronapandemien. De kan godt lide tanken om, at det gør en forskel for andre.