Søger du information om en bestemt tappepause, kan du søge i listen længere nede på siden.
Tappepauser efter rejser
Hvis du rejser til udlandet, skal du måske holde tappepause efter hjemkomsten. Du kan se, hvilke lande og områder der medfører en tappepause, og hvor længe den varer, på vores kort over tappepauser ved udlandsrejser.
Vi har også en liste over tappepauser efter rejser, hvor områderne står i alfabetisk orden. Bemærk, at Tyrkiet er delt op i øst og vest, hvor Østtyrkiet giver 6 måneders pause fra hjemkomst, mens Vesttyrkiet kun giver 4 ugers pause. Du kan se, hvor opdelingen går på dette kort over Tyrkiet.
Grundet risiko for Vestnilfeber, er der op til flere områder i Europa, der medfører tappepause. Hvis du har rejst inden for et af de europæiske smitteområder mellem d. 1. april og 30. november giver det 28 dages tappepause fra hjemkomstdatoen. Smitteområder ændrer sig løbende, så vi anbefaler, at du holder dig opdateret ved hjælp af kortet over tappepauser ved udlandsrejser.
Hvis du har været i Storbritannien i samlet set 12 måneder eller længere mellem 1980 og 1996, medfører det indtil videre tappepause på grund af en teoretisk mulighed for overførsel af kogalskab (variant af Creutzfeldt-Jakob sygdom). Storbritannien skal her ses som England, Wales, Skotland, Nordirland, Isle of Man, Kanaløerne, Gibraltar og Falklandsøerne.
Personer, som i løbet af de 5 første leveår har boet i alt 6 måneder i et rødt smitteområde (se kort over tappepause ved udlandsrejse), må tidligst give blod 3 år efter sidste ophold i et rødt område, og en ferierejse til et rødt område er nok til, at de får en ny 3-årig pause.
Læs mere her i folderen Når du skal ud at rejse.
Plasmatapninger
Ved plasmatapninger er tappepauserne i nogle tilfælde mere lempelige end ved fuldblodstapninger. Det gælder f.eks. ved tandlægebesøg eller hvis du har taget smertestillende medicin. Tjek derfor på min.medicin.dk, om du kan tappes trods medicinbrug. Reglerne for tappepause ved udlandsrejse er også mere lempelige ved plasmatapninger end ved fuldblodstapninger. Se yderligere på kortet over tappepauser ved udlandsrejser.
Hvis du bliver syg
Som bloddonor er det vigtigt, at du er sund og rask, både af hensyn til dig selv og til modtageren af blodet. Hvis du ikke føler dig helt tilpas, bør du derfor melde afbud til en tapning. Bliver du syg i dagene efter at have givet blod, er det også vigtigt, at du giver din blodbank besked om det hurtigst muligt.
Tappepause ved medicin
Tager du medicin og er usikker på, hvorvidt du må give blod?
Indtagelse af medicin kan medføre en kortere eller længere tappepause. Det skyldes, at medicinrester i den tappede portion blod kan risikere at skade modtageren af blodet. Medicinkarantænerne er også til for at beskytte dig som donor. Den lidelse, som giver anledning til medicinen, kan i visse tilfælde gøre, at du ikke vil have godt af at give blod.
På min.medicin.dk kan du slå dit præparat op og se, om det forhindrer dig i at give blod og i givet fald hvor længe.
Virussmitte med blod
Du må ikke donere blod, hvis du:
- Tror du kan være smittet med HIV eller hepatitis (leverbetændelse)
Eller hvis du inden for de seneste 4 måneder:
- Er blevet piercet eller tatoveret
- Som mand har haft anal eller oral sex med en anden mand
- Har været sexarbejder
- Har haft seksuel kontakt med en sexarbejder
- Har haft seksuel kontakt til en stiknarkoman eller person som har taget doping som injektion
- Som kvinde har haft seksuel kontakt til en mand, som har eller har haft anal eller oral sex med en anden mand
- Har haft seksuel kontakt med en person der er behandlet for blødersygdom før 1988
- Har haft seksuel kontakt med en person, der er HIV-smittet eller smittebærer af hepatitis
- Har haft seksuel kontakt med en person fra et geografisk område, hvor HIV eller hepatitis B og C er udbredt blandt befolkningen. Dette gælder hele Asien, hele Afrika samt Syd- og Mellemamerika
Du må ikke donere blod, hvis du i løbet af dit liv:
- Har været stiknarkoman
- Deler eller har delt injektionsnål med andre
Abort
6 måneders tappepause ved fuldblods- og plasmatapning.
AIDS/HIV
Må ikke tappes. Har du været udsat for mulig smitte, medfører det 4 måneders tappepause ved både fuldblods- og plasmatapning.
Akupunktur
Medfører ingen tappepause, hvis det er udført af autoriseret sundhedsperson med sterile engangsnåle eller laser. Se liste over autoriserede sundhedspersoner her. Du skal dog være opmærksom på, at årsagen til behandlingen kan medføre tappepause ved både fuldblods- og plasmatapninger.
Akupunktur udført i andet regi giver 4 måneders tappepause pga. risiko for overførsel af f.eks. hepatitis.
Alder
Nye donorer skal være mellem 17 og 65 år og kan normalt give blod, indtil de bliver 75 år.
17-årige donorer skal have skriftlig tilladelse fra forældre/værge. Personer, der er fyldt 65 år, accepteres normalt ikke som nye donorer. Registrerede donorer tappes normalt ikke efter det fyldte 75. år.
Alkohol
Du må ikke være synligt beruset, når du tappes.
Allergi
Hvis du har haft anafylaktisk chok eller anden alvorlig reaktion i forbindelse med fødevareallergi, insektallergi, latexallergi eller lægemiddelallergi må du ikke tappes for fuldblod og der skal gå to uger fra reaktionen, før du må tappes for plasma.
Laktoseintolerance giver som udgangspunkt ingen tappepause, men er en individuel vurdering. Kontakt din blodbank for at høre mere.
Pollenallergi eller allergi overfor husdyr, husstøvmider, skimmelsvamp, giver ikke tappepause, hvis du symptomfri – heller ikke, hvis du bliver behandlet med næsespray, øjendråber eller tabletter.
Nikkelallergi:
Du må ikke tappes, hvis du får en reaktion ved indstiksstedet på grund af nikkel i nålen.
Se også Høfeber eller Nældefeber.
Amning
Du kan tappes, når der er gået 6 måneder efter fødslen – også, hvis du ammer. Det gælder både fuldblods- og plasmatapninger.
Amøbe dysenteri
Tarmbetændelse forårsaget af amøber medfører 4 ugers tappepause efter raskmelding ved både fuldblods- og plasmatapninger.
Antibiotika/penicillin
Medfører oftest 4 ugers tappepause. Slå gerne det specifikke præparat op på min.medicin.dk og se under punktet ’Bloddonor’, om du kan tappes.
Antihistamin
Se Høfeber
Astma
Symptomfrie kan tappes, også selvom der er anvendt inhalationsspray og lokalsteroid.
Har du astma, der behandles med tabletter eller indsprøjtninger, tappes du ikke i en periode, som angivet på min.medicin.dk. Du skal være uden symptomer ved tapning.
Autoimmune sygdomme
Autoimmune muskel-, gigt-, hud- og bindevævssygdomme medfører oftest, at du ikke tappes.
Se også Skjoldbruskkirtlen.
B12-vitamintilskud
Hvis det gives pga. blodmangel, må du ikke fuldblodstappes. Du må dog gerne donere plasma. Hvis det gives af andre årsager, kontakt din blodbank for nærmere info.
Da B12-mangel giver en lav blodprocent, er det ok med plasmatapninger, hvor du ikke mister nogen røde blodlegemer.
Basalcellecarcinom
Se Hudkræft.
Besvimelsesanfald
Kan skyldes for lavt blodtryk eller hjerte-/karproblemer, hvilket medfører at du ikke må tappes. Gentagne besvimelsestilfælde kan betyde, at man ikke må tappes. Spørg i blodbanken.
Biopsier
Tappepausen afhænger af, hvilken type biopsi du har fået foretaget. Spørg derfor din blodbank.
Blodmangel
Midlertidig eller permanent tappepause ved fuldblods- og plasmatapninger afhængig af årsagen. Kontakt din blodbank for nærmere info.
Blodprocent
Se Hæmoglobinværdi.
Blodpropper
Se Karlidelser.
Blodtransfusion
4 måneders tappepause ved både fuldblod og plasma.
Blodtryk
For lavt blodtryk eller behandling for dette medfører, at du ikke må tappes. Personer, som behandles med blodtryksnedsættende medicin, må tappes, hvis behandlingen ikke har været ændret de seneste 3 måneder, og de er velbehandlede.
Blokade
Har du fået en blokade i led eller muskler, kan du tjekke på min.medicin.dk, hvor lang tid din tappepause varer. Kender du ikke præparatet, får du tappepause i 7 dage. Du skal derudover være uden følgevirkning af blokaden.
Det gælder både ved fuldblods- og plasmatapninger.
Blødersygdom (hæmofili)
Må ikke tappes.
Blødningstendens (abnorm)
(Koagulationsdefekt) Må ikke tappes.
Borrelia
Se Flåtbid.
Botox
Indsprøjtning med botox, restylane o.lign. udført af autoriseret sundhedsperson giver 1 døgns tappepause.
Hvis det er udført i andet regi giver det 4 måneders tappepause pga. risiko for overførsel af f.eks. hepatitis. Dette gælder både fuldblods- og plasmatapninger.
Bronkitis
Kronisk bronkitis medfører, at du ikke må tappes.
Cannabisolie
Hvis det ikke er ordineret af en læge, giver det 4 ugers tappepause, medmindre selve årsagen til, at du tager det, betyder at du ikke må tappes fremover eller giver en længere tappepause. Lægeordineret cannabis medfører en tappepause som angivet på min.medicin.dk. Dette gælder ved både fuldblods- og plasmatapninger.
Centralnervesystemet
En alvorlig sygdom i centralnervesystemet medfører, at du ikke må tappes.
Chagas’ sygdom
Hvis du har været smittet med Chagas’ sygdom, må du ikke fuldblodstappes, men du må gerne donere plasma.
Personer, der har boet mere end 6 måneder i områder, hvor sygdommen forekommer i befolkningen (specielt i landdistrikterne i Mellem- og Sydamerika), udelukkes permanent.
Coronavirus (Covid-19)
Hvis du har haft infektion med coronavirus: Du må give blod 14 dage efter symptomerne er ophørt (symptom i form af tab af lugte- eller smagssans giver ikke tappepause). Hvis du ikke har haft symptomer, må du give blod 14 dage efter din sidste positive test.
Vaccine mod COVID-19: Vaccine mod coronavirus giver ikke tappepause, men eventuelle bivirkninger (hovedpine, muskel- og ledsmerter, let feber op til 38 grader af 1 – 2 dages varighed) skal være overstået før tapning.
Nær- eller øvrig kontakt med coronasmittet person: Du må give blod, hvis du ikke har symptomer på infektion med coronavirus.
Pause ved luftvejsinfektion: Du skal være helt rask, når du donerer. Er du syg med feber, hoste eller vejrtrækningsbesvær, må du ikke komme i blodbanken/på tappestedet. Hvis du har haft feber, skal du holde pause fra tapning i 14 dage efter feberens ophør.
Pause efter rejse: Søg på kortet over tappepauser ved udlandsrejser for et overblik over tappepausereglerne.
Du kan læse mere om coronavirus på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Creutzfeldt-Jacob sygdom
CJD i den nærmeste familie, transplantation med horn- eller hjernehinde, samt behandling med væksthormon af menneskelig oprindelse medfører, at du ikke må være bloddonor (hverken fuldblods- eller plasmatapninger).
Se også Kogalskab (variant Creutzfeldt-Jacob sygdom).
Se også Rejser.
Cøliaki
Hvis du er symptomfri på glutenfri diæt, må du gerne give både fuldblod og plasma, såfremt hæmoglobinværdien er inden for donorkriterierne.
D-vitaminindsprøjtning
Må tappes. Årsagen til behandlingen kan dog betyde, at du ikke kan give blod.
Denguefeber
6 måneders pause.
Diabetes
Medfører at du ikke må tappes, bortset fra ved lette ikke-medicinsk behandlingskrævende former.
Diarré
Kortvarig diarré (under 1 døgn) uden feber giver 1 uges tappepause fra symptomophør. Diarré i mere end 1 døgn giver 4 ugers tappepause, hvis diarréen skyldes akut infektion hos en i øvrigt rask person.
Eksem
Findes eksemen nær indstiksstedet, tappes du ikke.
Endometriose
Må gerne tappes.
Endoskopisk undersøgelse
Undersøgelse med anvendelse af bøjelige instrumenter giver tappepause i 4 måneder.
Epilepsi
Hvis du lider af krampeanfald, må du ikke være bloddonor.
Der kan efter lægeligt skøn tappes, hvis du har været medicinfri i 3 år uden anfald.
Farligt erhverv eller fritid
Bør normalt medføre et tidsrum på over 12 timer mellem blodgivningen og genoptagelsen af det farlige arbejde eller den farlige fritidsbeskæftigelse.
Eksempler er piloter, bus- eller lokomotivførere, kranarbejdere, bjergbestigere, dykkere og personer, der arbejder på stiger eller stilladser.
Feberperioder (> 38 grader)
Perioder under 2 uger: 2 ugers tappepause efter at du er helt rask.
Perioder over 2 uger: 4 måneders tappepause efter at du er helt rask.
I nogle tilfælde vil årsagen til feberen medføre, at du ikke må tappes fremover.
Se også Forkølelse eller infektionssygdomme.
Har du haft feber i forbindelse med vaccination, må du tappes, når feberen er ophørt.
Fedmeoperation
Du må ikke tappes, uanset hvilken type operation. Dette skyldes bl.a., at kroppen optager næringsstoffer anderledes, og vi vil derfor sikre, at du ikke løber den risiko at overbelaste kroppen ved at få tappet blod. Dette gælder både for fuldblod og plasma.
Flåtbid
Ved insektbid med en flåt, hvor der ikke er noget lokalt udslæt, må du give både fuldblod og plasma.
Ved insektbid med en flåt, hvor der er/har været et lokalt udslæt, må du ikke tappes før du har kontaktet egen læge.
Penicillinbehandling og bekræftet infektion med borreliose giver 4 ugers tappepause efter endt behandling/raskmelding. Vaccination mod flåter (TBE) giver ingen tappepause.
Forkølelse
Kraftig forkølelse giver 1 uges pause. Ved let snue/løbenæse bør du kontakte din blodbank, der vil vurdere, om du kan tappes. Ved feber sammen med forkølelse er der 2 ugers pause fra feberens ophør. Dette gælder både fuldblod og plasma.
Forkølelsessår
Se Herpes.
Fuglesyge (ornithose)
6 måneders tappepause efter raskmelding.
Galdesten
Hvis du ikke har symptomer på tappetidspunktet, må du gerne tappes.
Gigtfeber
2 års pause efter helbredelse.
Hvis det har medført hjertelidelse, betyder det, at du ikke må tappes fremover.
Graviditet
Du kan ikke tappes under graviditet. Seks måneder efter fødslen (samt abort) – kan du tappes igen, også hvis du ammer. Det gælder både fuldblods- og plasmatapninger.
Gul feber
4 ugers tappepause efter raskmelding. Dette gælder både ved fuldblods- og plasmatapninger.
Hash
Se Narkotika.
Hepatitis
Se Leverbetændelse.
Herpes
Det medfører tappepause, hvis såret er åbnet. Ved synlig skorpe er der ingen tappepause.
Hjerneblødning og hjerte/kredsløbsforstyrrelser
Må ikke tappes.
Hjernerystelse
Du må tappes 4 uger efter ophør af symptomer (f.eks. hovedpine, kvalme, svimmelhed).
Hormoner
Nogle hormoner medfører, at du ikke må tappes. Andre giver kortere eller ingen tappepause.
Spørg altid i blodbanken.
Se også Væksthormon.
Hornhindetransplantation
Hovedpinepiller
Se Smertestillende.
HTLV-I/II
Må ikke tappes.
Hudkræft
Donorer behandlet for basalcellecarcinom kan tappes 1 år efter afsluttet behandling. Modermærkekræft medfører, at du ikke må tappes fremover.
Hudsygdomme
Bloddonorer med udbredte hudlidelser, der er i behandling med steroider eller andet aktivt stof, skal tjekke om medicin giver tappepause på min.medicin.dk
Huller til smykker
Se Piercing.
Humant vævs- eller celletransplantation
Tappepause i 4 måneder fra både fuldblods- og plasmatapninger.
Grundsygdommen kan give tappepause eller medføre, at du ikke må tappes fremover.
Hæmoglobinværdi
For lav hæmoglobinværdi medfører en tappepause for både plasma- og fuldblodstapninger.
Hæmoglobinværdien før tapning skal ligge på mindst 7,8 mmol/L for kvinder og 8,4 mmol/L for mænd. Stærkt forhøjet hæmoglobinværdi forårsaget af polycythaemia vera medfører, at du ikke må tappes fremover.
Hæmokromatose
Er hæmokromatose påvist tilfældigt, f.eks. i forbindelse med ferritinmåling, må du gerne tappes, hvis du er uden symptomer og ikke har behov for hyppigere tapninger end den maksimale tappehyppighed for bloddonation. Hvis du har symptomer eller har behov for hyppigere tapning, må du ikke tappes. Dette gælder både plasma og fuldblod.
Høfeber
Er du symptomfri ved brug af næsespray, øjendråber eller antihistaminer, kan du tappes for både fuldblod og plasma.
Injektionsbehandling kan medføre tappepause ved både fuldblods- og plasmatapninger, hvor varigheden er afhængig af, hvilken medicin du tager. Tjek min.medicin.dk. Er du vaccineret mod allergi (hyposensibilisering), medfører det ikke tappepause, med mindre du har haft symptomer på din allergi ifm. behandlingen. Har du haft symptomer, er der en tappepause på 3 dage efter seneste dosis.
Infektionssygdomme
Akutte infektionssygdomme, herunder influenza og lignende, medfører oftest 2 ugers pause efter raskmelding. Kontakt med en patient, der har akut infektionssygdom, medfører tappepause svarende til længden af sygdommens inkubationstid. Hvis inkubationstiden er ukendt, er tappepausen på 4 uger.
Se også Aids/hiv, Amøbe dysenteri, Denguefeber, Fuglesyge, Gul feber, Leishmaniasis, Leverbetændelse, Malaria, MRSA , Springfeber, Syfilis, Toksoplasmose, Tuberkulose og Vestnilvirus.
Influenza
Jern
Jernmangel kan give lav hæmoglobinværdi og dermed midlertidig pause fra både fuldblods- og plasmatapninger.
Sygdom (hæmokromatose), som forårsager forøget jernabsorption med risiko for ophobning af jern i forskellige organer, medfører oftest, at man slet ikke må tappes. Kontakt din blodbank for nærmere info.
Karlidelser
Har du f.eks. overfladisk årebetændelse (flebitis) eller åbent bensår (ulcus cruris), må du ikke tappes. Har du tidligere haft hjernekarsygdomme (cerebrovaskulære tilfælde), arterielle- eller dybe venøse blodpropper, medfører det, at du ikke tappes fremover. Blodprop i benet (dyb venetrombose (DVT)) udløst af immobilitet, f.eks. flyrejser eller operation medfører 6 måneders tappepause efter afsluttet medicinsk behandling.
Knoglemarvsbetændelse
Processerne i forbindelse med knoglemarvsbetændelse skal have været i ro i mindst 2 år.
Kogalskab (variant Creutzfeldt-Jacob sygdom)
Har du været i Storbritannien samlet i 12 måneder eller mere i perioden 1980-1996, må du ikke tappes for hverken fuldblod eller plasma på grund af en minimal risiko for overførsel af kogalskab.
Storbritannien er her forstået som England, Wales, Skotland, Nordirland, Isle of Man, Kanaløerne, Gibraltar og Falklandsøerne.
Kokain
Kokainsnifning medfører 4 måneders tappepause efter indtagelse. Kokain indsprøjtet i åre medfører, at du ikke må tappes fremover.
Se også Narkotika og Stiknarkomani.
Kræftlidelser
Som hovedregel medfører kræft, at du fremover ikke må tappes for hverken fuldblod eller plasma. Dette er både af hensyn til dig og til patienten.
Hvis du har eller har haft malign svulst eller malign blodsygdom, må du ikke tappes fremover, medmindre:
– Du er behandlet for basalcellecarcinom. Så må du tappes 1 år efter afsluttet behandling.
– Du har haft celleforandringer på livmoderhalsen: Så må du tappes, så længe der kun er fundet celleforandringer/forstadier til kræft.
Et keglesnit (livmoderhalsen) medfører pause i 4 uger.
Se også Basalcellecarcinom og Hudkræft.
Kyssesyge (mononukleose)
Pause i 6 måneder efter raskmelding.
Kønssygdomme
Kønssygdomme som klamydia, kønsvorter eller nyopstået herpes på kønsorganerne (gælder ikke ved tilbagevendende herpes) giver en tappepause på 4 måneder ved både fuldblods- og plasmatapninger.
Leishmaniasis (Kala-Azar)
Hvis du har haft symptomer på leishmaniasis i din tappepause efter rejse, må du ikke fuldblodstappes. Tappepausens varighed afhænger af lægelig vurdering. Områder, der medfører pause, ses under Rejser (rød markering).
Visceral leishmaniasis medfører, at du ikke må fuldblodstappes fremover.
Kutan leishmaniasis medfører en pause for fuldblodstapninger på 1 år efter raskmelding.
Ved plasmatapninger er der ingen tappepause, da der ved fremstilling af lægemidler fra plasma anvendes en metode, som slår mikroorganismer ihjel.
Leverbetændelse (hepatitis)
Personer med nuværende eller tidligere smitsom gulsot (hepatitis B eller C) må ikke tappes. Har du været udsat for en smitterisiko, medfører det 4 måneders pause. Smitte med hepatitis A giver 6 måneders pause efter raskmelding.
Gulsot, der med sikkerhed skyldes infektion med hepatitis A, medfører tappepause i 6 måneder efter raskmelding. Har du haft gulsot som nyfødt, medfører det ingen pause. Gulsot, der skyldes galdesten i galdevejene, medfører tappepause i 6 måneder.
Hvis du lever i nær kontakt (samme husstand, seksuelt samvær, deling af toiletgrej) med person med hepatitis B eller C, har du tappepause i 4 måneder efter ophør af kontakten.
Sygehuspersonale, der er i kontakt med hepatitispatienter, må gerne tappes.
Hepatitis E: 1 års tappepause efter raskmelding.
Luftvejssygdomme
Har du alvorlig aktiv eller kronisk sygdom, må du ikke tappes for hverken fuldblod eller plasma.
Lægeundersøgelse
Er du i undersøgelses-/udredningsforløb, må du ikke tappes. Kontakt din blodbank for nærmere info.
Malaria
Hvis du har haft malaria, må du ikke fuldblodstappes. Person, som i løbet af de første 5 leveår har boet i alt 6 måneder i et malariaområde (se listen her (rød markering)), må tidligst give blod 3 år efter sidste ophold i et malariaområde. En ferierejse er nok til en ny 3-års tappepause. Person opvokset i et ikke-malariaområde, der har rejst til et malariaområde, uanset opholdets varighed, har pause i 6 måneder efter hjemkomsten.
Se også Rejser.
Alle ovenstående må gerne donere plasma, da der ved fremstilling af lægemidler fra plasma anvendes en metode, som slår mikroorganismer ihjel.
Mavesår
Bloddonorer med mavesår tappes ikke. Ved endt medicinsk behandling har du som minimum pause i 6 uger. Operation efter mavesår medfører, at du ikke må tappes fremover.
Medicin
Indtagelse af medicin medfører ofte, at du må holde tappepause i en periode, og visse former for medicin medfører, at du ikke må tappes efterfølgende. Der kan være forskel på pauseperioden alt efter, om du giver fuldblod eller plasma.
Se nærmere på min.medicin.dk under punktet ‘Bloddonor’.
MRSA
Raske smittebærere må tappes. Efter evt. sygdomsudbrud må du tappes, når tappepausen grundet medicinen er overstået, og du er blevet rask.
Narkotika/euforiserende stoffer
Har du røget eller spist narkotika eller mikrodoseret (hash, marihuana, cannabis, amfetamin, heroin, LSD, ecstasy, fantasy mm.) medfører det 1 måneds tappepause fra seneste indtagelse (cannabis dog 1 døgn).
Indtagelse af cannabis medfører 1 døgns pause, men hvis du indtager cannabis flere gange om ugen, giver det 1 måneds pause.
Se også Kokain og Stiknarkomani.
Nethindeløsning
Giver 3 måneders tappepause for alle tappetyper.
Nyresygdomme
Kronisk nyresygdom medfører, at du ikke må tappes fremover. Andre nyresygdomme kan give tappepauser af forskellig varighed.
Nældefeber
Enkeltstående eller få tilfælde uden andre allergi- eller sygdomssymptomer giver ikke tappepause. Donor bør ikke tappes i forbindelse med et aktuelt nældefeber-anfald. Tal med blodbanken om dine symptomer.
Operation
Tappepausen beror på individuel lægeafgørelse, men som hovedregel er der mellem 1-4 måneders tappepause, alt efter operationens størrelse. Ved komplikationer kan du risikere, at tappepausen forlænges. Kontakt din blodbank for nærmere info.
Større operationer: 4 måneders pause.
Kikkertoperation: 4 måneders pause.
Blodtransfusion ifm. operation: 4 måneders pause.
Små operationer i lokalbedøvelse (f.eks. sterilisation af mænd): 1 måneds pause.
Ukompliceret laseroperation af øjne: 1 uges pause.
Piercing
Alle steder på kroppen medfører 4 måneders tappepause fra datoen for piercingen. Dette inkluderer huller i ørerne, og det gælder både fuldblods- og plasmatapninger.
Polycystisk Ovariesyndrom (PCOS)
Du må tappes, hvis du ikke får medicinsk behandling.
Prostataforstørrelse (Prostatahypertrofi)
Giver ikke tappepause, medmindre du tager medicin, som giver tappepause. Tjek på min.medicin.dk.
Psykisk syge
Tappes ikke, hvis blodbanken vurderer, at der kan være risici forbundet hermed.
Psykofarmaka
Tappepausen afhænger af typen af medicin. Tjek på www.min.medicin.dk under punktet ‘Bloddonor’, hvor lang pause præparatet medfører. Der kan være forskel afhængigt af, om du giver fuldblod eller plasma. Spørg altid i din blodbank.
Se også Medicin.
Puls
Pulsen skal være regelmæssig og mellem 50 og 110 per minut. Hvis du er toptrænet, kan en regelmæssig puls under 50 accepteres.
Rejser
Husk at tjekke, om du er omfattet af udenrigsministeriets krav om COVID-relateret isolation ved hjemkomst.
Desuden gælder følgende regler, der sigter på at forhindre spredning af smitte via blodet til patienten:
Hvis du rejser til et land, der giver tappepause, vil du som udgangspunkt skulle holde tappepause i 6 måneder fra hjemkomstdato.
Du kan se, om du har rejst i et område, der medfører tappepause, samt hvor lang tids pause du eventuelt har ved at se vores kort med tappepauser ved rejser.
Vi har også en liste over tappepauser ved rejser, hvor områderne står i alfabetisk orden. Bemærk, at Tyrkiet er delt op i øst og vest, hvor Østtyrkiet giver 6 måneders pause fra hjemkomst, mens Vesttyrkiet kun giver 4 ugers pause. Du kan se, hvor opdelingen går på dette kort over Tyrkiet.
Grundet risiko for Vestnilfeber er der flere områder i Europa, der medfører en tappepause. Hvis du har rejst inden for et af de europæiske smitteområder mellem d. 1. april og 30. november, giver det 4 ugers pause fra hjemkomstdatoen. Smitteområder ændrer sig løbende, så vi anbefaler, at du holder dig opdateret ved hjælp af kortet med tappepauser ved rejser.
Hvis du har været i Storbritannien i samlet set 12 måneder eller længere mellem 1980 og 1996, medfører det tappepause på grund af en minimal risiko for overførsel af kogalskab (variant af Creutzfeldt-Jacob sygdom). Storbritannien skal her ses som England, Wales, Skotland, Nordirland, Isle of Man, Kanaløerne, Gibraltar og Falklandsøerne.
Hvis du i løbet af de 5 første leveår har boet i alt 6 måneder i et rødt smitteområde (se tappepausekortet), må du tidligst give blod 3 år efter sidste ophold i et rødt område, og en ferierejse til et rødt område er nok til, at du får en ny 3-års tappepause.
Generelt gælder tappepauser ved rejser ikke ved plasmatapninger. Der kan dog være særtilfælde, hvor det ikke er tilfældet. Det vil altid fremgå af listen med rejse-tappepauser.
Risikobetonet adfærd
Risikobetonet adfærd (dvs. adfærd eller levevis, der gør, at du er i forhøjet risiko for at pådrage dig smitte med bl.a. hiv og hepatitis) kan medføre, at du ikke må tappes. Dette gælder for personer, der er eller har været stiknarkoman, eller som tager eller har taget doping som indsprøjtninger.
Se også Seksuel kontakt.
Seksuel kontakt
Se under ”Virussmitte med blod”
Sex mellem mænd
4 måneders tappepause efter anal- eller oralsex med en anden mand.
Sexarbejder
Har du været sammen med en sexarbejder eller selv været sexarbejder, giver det 4 måneders tappepause.
Skarifikation
4 måneders pause.
Skjoldbruskkirtlen
Forhøjet stofskifte medfører, at du ikke må tappes. For lavt stofskifte (myxødem) må gerne tappes, hvis medicinering er uændret de seneste tre måneder. Struma og godartede knuder giver ikke tappepause.
Smertestillende piller
Fuldblodstapninger:
Paracetamol-præparater (f.eks. Panodil, Pamol, Pinex): Ingen tappepause.
Acetylsalicylsyre-præparater (f.eks. Kodimagnyl, Albyl, Treo, Idotyl) og Ibuprofen-præparater (f.eks. Brufen, Nurofen, Ibumetin, Ipren): 1 døgns pause.
NB: Acetylsalicylsyrepræparater inaktiverer blodpladerne (trombocytter), og derfor kan der kun fremstilles trombocytkombonenter, hvis disse præparater ikke er taget i en hel uge op til tapningen.
Plasmatapninger: Ingen tappepause, da der ved fremstilling af lægemidler fra plasma foregår en oprensning af proteinerne i plasma, og eventuelle rester af medicin fjernes.
Springfeber (brucellosis)
Donerer du fuldblod, er der 2 års tappepause efter fuld helbredelse. For dig, der donerer plasma, er der ingen tappepause, da der ved fremstilling af lægemidler fra plasma anvendes en metode, som slår mikroorganismer ihjel.
Stiknarkomani
Må ikke tappes. Et enkelt stik for mange år siden er nok til, at du ikke må tappes, og dette gælder både ved fuldblod og plasma.
Stikskader
Hvis du har været i kontakt med materiale, der indeholder blod eller legemsvæsker fra en anden person, medfører det 4 måneders tappepause for både fuldblods- og plasmatapninger.
Stofskiftesygdomme
Stær
Grå stær må tappes. Akut grøn stær medfører, at du ikke må tappes for hverken fuldblod eller plasma. Kronisk grøn stær må tappes, medmindre du får medicin, som medfører en pauseperiode. Tjek din medicin på min.medicin.dk og se den eventuelle pauseperiode under punktet ’Bloddonor’.
Syfilis
For dig, der donorer fuldblod, er der tappepause i 1 år efter bekræftet helbredelse. Ved plasmatapninger er der ingen tappepause, da der ved fremstilling af lægemidler fra plasma anvendes en metode, som slår mikroorganismer ihjel.
Tandlægebesøg
Ved fuldblodstapninger:
Mindre behandling hos tandlæge eller tandplejer: 1 døgns tappepause.
Større behandling som tandudtrækning, rodbehandling og tandimplantat: 1 uges tappepause.
Dette skyldes, at der ved tandlægebesøg er en lille risiko for, at der kommer bakterier fra mundhulen i blodbanen. Det er ikke farligt for raske personer, men kan udgøre en risiko for modtageren af blodet.
Donerer du plasma, må du gerne tappes, da der ved fremstilling af lægemidler fra plasma anvendes en metode, som slår mikroorganismer ihjel.
Tatovering
4 måneders pause ved både fuldblods- og plasmatapninger. Gælder også ved permanent makeup. Laserfjernelse af tatovering giver tappepause, indtil huden er helet.
Toksoplasmose
6 måneders tappepause for fuldblodstapninger. Ingen tappepause ved plasmatapninger. Ved fremstilling af lægemidler fra plasma, anvendes en metode som slår mikroorganismer ihjel.
Tuberkulose
2 års pause efter raskmelding. Gælder både fuldblods- og plasmatapninger.
Vaccinationer
Vaccine mod coronavirus giver ikke tappepause, men eventuelle bivirkninger (hovedpine, muskel- og ledsmerter, let feber op til 38 grader af 1 – 2 dages varighed) skal være overstået før tapning.
Vaccination med levende, svækkede bakterier eller virus medfører 4 ugers tappepause for både fuldblods- og plasmatapninger. De fire ugers tappepause gælder ved vacciner for:
BCG (Calmette, vaccinationsstedet skal være lukket), fåresyge, gul feber, kopper, mæslinger, røde hunde, tyfus (som kapsler) og varicel-zoster (herpes vaccination med Zostavax giver pausen, mens vaccination med Shingrix ikke giver pause). Ved poliovaccine skal du kontakte din blodbank.
NB! Vaccination for hepatitis B medfører også 4 ugers tappepause, da vaccinationen kan påvises i blodbankernes test.
Alle andre vaccinationer (bl.a. influenzavaccine) giver ingen pause. Du skal dog være symptomfri.
Vestnilvirus
Ved fuldblodstapninger får du tappepause i 4 uger efter hjemkomst, når du har rejst i perioden 1. april til 30. november i områder, hvor der er spredning af Vestnilvirus.
Du må dog gerne plasmatappes, da der ved fremstilling af lægemidler fra plasma anvendes en metode, som slår mikroorganismer ihjel.
Se også Rejser.
Vægt
Ved fuldblodstapninger skal du veje mindst 50 kg. Det skyldes, at blodbanken maksimalt må tappe 13 % af den samlede blodvolumen i kroppen. Da man tapper 450 ml +/- 10 %, er den nedre vægtgrænse sat til 50 kg.
Ved plasmatapninger skal du veje mindst 60 kg.
Vægttab
Har du tabt dig med vilje, medfører det ikke tappepause, forudsat at vægten er stabil. Et utilsigtet vægttab kan skyldes alvorlig sygdom (f.eks. hiv, diabetes eller kræft) og kan derfor betyde, at du ikke må tappes fremover.
Væksthormon
Du må ikke tappes for hverken fuldblod eller plasma ved behandling med væksthormon af human oprindelse. Er behandlingen påbegyndt efter 1. januar 1994, drejer det sig med stor sandsynlighed om et rekombinant (ikke humant) præparat, og dette medfører ikke tappepause.
Xenotransplantation (transplantation med væv fra dyr)
Må ikke tappes.
Zikavirus
Ved fuldblodstapning giver rejser til områder med spredning af zikavirus tappepause i 4 uger efter hjemkomsten. Ved plasmatapning er der ingen tappepause, da der ved fremstilling af lægemidler fra plasma anvendes en metode, som slår mikroorganismer ihjel.
Kilde: TMS vers. 5.4, januar 2023, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi