Regler for tappepauser

Abort

Fuldblod og plasma:
Giver 6 måneders tappepause.

AIDS/HIV

Fuldblod og plasma:
Medfører at du ikke må tappes. Har du været udsat for mulig smitte, giver det 4 måneders tappepause.

Akupunktur

Fuldblod og plasma:
Giver ingen tappepause, hvis det er udført af autoriseret sundhedsperson med sterile engangsnåle eller laser. Se en liste over autoriserede sundhedspersoner her. Du skal dog være opmærksom på, at årsagen til behandlingen kan medføre tappepause.
Akupunktur udført i andet regi giver 4 måneders tappepause pga. risiko for overførsel af f.eks. hepatitis.

Alder

Fuldblod og plasma:
Nye donorer skal være mellem 17 og 65 år og kan normalt give blod, indtil de bliver 75 år.
17-årige donorer skal have skriftlig tilladelse fra forældre/værge.

Personer, der er fyldt 65 år, bliver normalt ikke accepteret som nye donorer. Registrerede donorer bliver normalt ikke tappet efter det fyldte 75. år.

Alkohol

Fuldblod og plasma:
Du må ikke være synligt beruset, når du tappes.

Allergi

Fuldblod: Hvis du har haft anafylaktisk chok eller anden alvorlig reaktion i forbindelse med fødevareallergi, insektallergi, latexallergi eller lægemiddelallergi må du ikke give fuldblod fremover.

Plasma: Hvis du har haft anafylaktisk chok eller anden alvorlig reaktion i forbindelse med fødevareallergi, insektallergi, latexallergi eller lægemiddelallergi, skal der gå to uger fra reaktionen, før du må give plasma.

Gælder både fuldblod og plasma:

Laktoseintolerance giver som udgangspunkt ingen tappepause, men er en individuel vurdering. Kontakt din blodbank for at høre mere.

Pollenallergi eller allergi overfor husdyr, husstøvmider, skimmelsvamp, giver ikke tappepause, hvis du er symptomfri – heller ikke, hvis du bliver behandlet med næsespray, øjendråber eller tabletter.

Nikkelallergi:
Der er ikke nikkel i de nåle, som bruges til tapningen, så du kan godt give blod eller plasma, selvom du har nikkelallergi.

Se også Høfeber eller Nældefeber.

Amning

Fuldblod og plasma:
Du kan tappes, når der er gået 6 måneder efter fødslen, også hvis du ammer.

Amøbe dysenteri

Fuldblod og plasma:
Tarmbetændelse forårsaget af amøber giver 4 ugers tappepause, efter du er raskmeldt.

Antibiotika/penicillin

Fuldblod og plasma:
Behandling med antibiotika medfører tappepause. Slå præparatet op på min.medicin.dk og se under punktet ’Bloddonor’, hvor længe pausen varer.

Antihistamin

Se Høfeber og Allergi.

Astma

Fuldblod og plasma:
Hvis du er symptomfri, kan du give både blod og plasma, også selvom du har anvendt inhalationsspray og lokalsteroid.

Har du astma, der behandles med tabletter eller indsprøjtninger, får du tappepause som angivet på min.medicin.dk. Du skal være uden symptomer ved tapning.

Autoimmune sygdomme

Fuldblod og plasma:
Autoimmune muskel-, gigt-, hud- og bindevævssygdomme medfører oftest, at du ikke tappes.
Se også Skjoldbruskkirtlen.

B12-vitamintilskud

Fuldblod: Hvis det gives pga. blodmangel, må du ikke fuldblodstappes. Hvis det gives af andre årsager, skal du kontakte din blodbank for nærmere info.

Plasma: Du må gerne plasmatappes. Da B12-mangel giver en lav blodprocent, er det okay med plasmatapninger, hvor du ikke afgiver nogen røde blodlegemer.

Basalcellecarcinom

Se Hudkræft.

Besvimelsesanfald

Fuldblod og plasma:
Besvimelser kan skyldes for lavt blodtryk eller hjerte-/karproblemer, hvilket betyder at du ikke må tappes. Gentagne besvimelsestilfælde kan betyde, at man ikke må tappes. Spørg i blodbanken.

Biopsier

Fuldblod og plasma:
Tappepausen afhænger af, hvilken type biopsi du har fået foretaget. Spørg derfor din blodbank.

Blodmangel

Fuldblod og plasma:
Blodmangel giver enten midlertidig eller permanent tappepause, afhængig af årsagen. Kontakt din blodbank for nærmere info.

Blodprocent

Se Hæmoglobinværdi.

Blodpropper

Se Karlidelser.

Blodtransfusion

Fuldblod og plasma: Giver 4 måneders tappepause.

Blodtryk

Fuldblod og plasma:
For lavt blodtryk eller behandling for dette medfører, at du ikke må tappes. Hvis du behandles med blodtryksnedsættende medicin, må du tappes, hvis din behandling ikke har været ændret de seneste 3 måneder, og du ellers er velbehandlet.

Blokade

Fuldblod og plasma:
Har du fået en blokade i led eller muskler, kan du tjekke på min.medicin.dk, hvor lang tid din tappepause varer. Kender du ikke præparatet, får du tappepause i 7 dage. Du skal derudover være uden følgevirkning af blokaden,  før du igen kan give blod eller plasma.

Blødersygdom (hæmofili)

Fuldblod og plasma: Må ikke tappes.

Blødningstendens (abnorm)

Fuldblod og plasma: (Koagulationsdefekt) Må ikke tappes.

Borrelia

Se Flåtbid.

Botox

Fuldblod og plasma:
Indsprøjtning med botox, restylane o.lign. udført af autoriseret sundhedsperson giver 1 døgns tappepause. Hvis det er udført i andet regi, giver det 4 måneders tappepause pga. risiko for overførsel af f.eks. hepatitis.

Bronkitis

Fuldblod og plasma: Kronisk bronkitis medfører, at du ikke må tappes.

Cannabisolie

Fuldblod og plasma:
Hvis det ikke er ordineret af en læge, giver det 4 ugers tappepause, medmindre selve årsagen til, at du tager det, betyder, at du ikke må tappes fremover eller giver en længere tappepause. Lægeordineret cannabis medfører en tappepause som angivet på min.medicin.dk.

Centralnervesystemet

Fuldblod og plasma: En alvorlig sygdom i centralnervesystemet medfører, at du ikke må tappes.

Chagas’ sygdom

Fuldblod: Hvis du har været smittet med Chagas’ sygdom eller boet mere end 6 måneder i områder, hvor sygdommen forekommer i befolkningen (specielt i landdistrikterne i Mellem- og Sydamerika) må du ikke fuldblodstappes.

Plasma: Du må gerne donere plasma.

Creutzfeldt-Jacob sygdom

Fuldblod og plasma:
CJD i den nærmeste familie, transplantation med horn- eller hjernehinde, samt behandling med væksthormon af menneskelig oprindelse medfører, at du ikke kan være donor.

Cøliaki

Fuldblod og plasma:
Hvis du er symptomfri på glutenfri diæt, må du gerne give både fuldblod og plasma, hvis din hæmoglobinværdi er inden for donorkriterierne.

D-vitaminindsprøjtning

Fuldblod og plasma:
D-vitaminindsprøjtning medfører ikke tappepause, men selve årsagen til din behandling kan betyde, at du ikke må tappes.

Denguefeber

Fuldblod og plasma: 6 måneders pause.

Diabetes

Fuldblod og plasma:
Hvis du behandles for diabetes med insulin, må du ikke tappes. Tjek på min.medicin.dk, om du kan tappes, hvis du behandles med anden medicin end insulin.

Diarré

Fuldblod og plasma:

• Kortvarig diarré (under 1 døgn) uden feber giver 1 uges tappepause fra symptomerne er ophørt.
• Diarré i mere end 1 døgn giver 4 ugers tappepause, hvis diarréen skyldes akut infektion hos en i øvrigt rask person.

Eksem

Fuldblod og plasma: Giver ikke pause, medmindre eksemen findes nær indstiksstedet. I så fald tappes du ikke.

Endometriose

Fuldblod og plasma: Må gerne tappes.

Endoskopisk undersøgelse

Fuldblod og plasma:
Undersøgelse med anvendelse af bøjelige instrumenter giver tappepause i 4 måneder.

Epilepsi

Fuldblod og plasma:
Hvis du lider af krampeanfald, må du ikke være bloddonor. Hvis du har været medicinfri i 3 år uden anfald, kan du efter et lægeligt skøn tappes.

Farligt erhverv eller fritid

Fuldblod og plasma:
Du bør normalt have mindst 12 timers pause mellem tapningen og genoptagelsen af det farlige arbejde eller den farlige fritidsbeskæftigelse.
Eksempler er piloter, bus- eller lokomotivførere, kranarbejdere, bjergbestigere, dykkere og personer, der arbejder på stiger eller stilladser.

Feberperioder (> 38 grader)

Fuldblod og plasma:
Perioder under 2 uger: 2 ugers tappepause efter, at du er helt rask.
Perioder over 2 uger: 4 måneders tappepause efter, at du er helt rask.

I nogle tilfælde vil årsagen til feberen medføre, at du ikke må tappes fremover.
Se også Forkølelse eller infektionssygdomme.

Har du haft feber i forbindelse med vaccination, må du tappes, når feberen er ophørt.

Fedmeoperation

Fuldblod og plasma:
Du må ikke tappes, uanset hvilken type operation. Dette skyldes bl.a., at kroppen optager næringsstoffer anderledes, og vi vil derfor sikre, at du ikke løber den risiko at overbelaste kroppen ved at få tappet blod eller plasma.

Flåtbid

Fuldblod og plasma:
Ved flåtbid, hvor der ikke er noget lokalt udslæt, må du gerne give både fuldblod og plasma.

Ved flåtbid, hvor der er/har været et lokalt udslæt, må du ikke tappes, før du har kontaktet egen læge.

Penicillinbehandling og bekræftet infektion med borreliose giver 4 ugers tappepause efter endt behandling/raskmelding. Vaccination mod flåter (TBE) giver ingen tappepause.

Forkølelse

Fuldblod og plasma:
Kraftig forkølelse giver 1 uges pause. Ved let snue/løbenæse bør du kontakte din blodbank, der vil vurdere, om du kan tappes. Ved feber sammen med forkølelse er der 2 ugers pause fra feberens ophør.

Forkølelsessår

Se Herpes.

Fuglesyge (ornithose)

Fuldblod og plasma: 6 måneders tappepause efter raskmelding.

Galdesten

Fuldblod og plasma: Hvis du ikke har symptomer på tappetidspunktet, må du gerne tappes.

Gigtfeber

Fuldblod og plasma:
2 års pause efter helbredelse. Hvis det har medført hjertelidelse, medfører det, at du ikke må tappes fremover.

Graviditet

Fuldblod og plasma:
Du kan ikke tappes under graviditet. Seks måneder efter fødslen (samt abort) kan du tappes igen, også hvis du ammer.

Gul feber

Fuldblod og plasma: 4 ugers tappepause efter raskmelding.

Hash

Se Narkotika.

Hepatitis

Se Leverbetændelse.

Herpes

Fuldblod og plasma:
Herpes giver tappepause, hvis såret er åbnet. Ved synlig skorpe er der ingen tappepause.
Samme regler gælder ved helvedesild.

Hjerneblødning og hjerte/kredsløbsforstyrrelser

Fuldblod og plasma: Må ikke tappes.

Hjernerystelse

Fuldblod og plasma: Du må tappes 4 uger efter ophør af symptomer (f.eks. hovedpine, kvalme, svimmelhed).

Hormoner

Fuldblod og plasma:
Nogle hormoner medfører, at du ikke må tappes. Andre giver kortere eller ingen tappepause. Spørg altid din blodbank.

Se også Væksthormon.

Hornhindetransplantation

Se Creutzfeldt-Jacob sygdom.

Hovedpinepiller

Se Smertestillende.

HTLV-I/II

Fuldblod og plasma: Må ikke tappes.

Hudkræft

Fuldblod og plasma:
Er du behandlet for basalcellecarcinom, kan du tappes 1 år efter din behandling er afsluttet. Modermærkekræft medfører, at du ikke må tappes fremover.

Hudsygdomme

Fuldblod og plasma:
Lider du af udbredte hudlidelser og er i behandling med steroider eller andet aktivt stof, skal du tjekke om din medicin giver tappepause på min.medicin.dk.

Huller til smykker

Se Piercing.

Humant vævs- eller celletransplantation

Fuldblod og plasma:
Tappepause i 4 måneder. Grundsygdommen kan give tappepause eller medføre, at du ikke må tappes fremover.

Hæmoglobinværdi

Fuldblod og plasma:
For lav hæmoglobinværdi medfører en tappepause.
Hæmoglobinværdien før tapning skal ligge på mindst 7,8 mmol/L for kvinder og 8,4 mmol/L for mænd. Stærkt forhøjet hæmoglobinværdi forårsaget af polycythaemia vera medfører, at du ikke må tappes fremover.

Hæmokromatose

Fuldblod og plasma:
Hvis du har fået påvist gener disponerende til hæmokromatose tilfældigt, f.eks. i forbindelse med ferritinmåling, må du gerne tappes, hvis du er uden symptomer og ikke har behov for hyppigere tapninger end den maksimale tappehyppighed for bloddonation.

Hvis du har symptomer eller har behov for hyppigere tapning, må du ikke tappes.

Høfeber

Fuldblod og plasma:
Er du symptomfri ved brug af næsespray, øjendråber eller antihistaminer, kan du godt tappes.
Injektionsbehandling kan medføre tappepause ved både fuldblods- og plasmatapninger, hvor varigheden er afhængig af, hvilken medicin du tager. Tjek på min.medicin.dk.

Er du vaccineret mod allergi (hyposensibilisering), medfører det ikke tappepause, medmindre du har haft symptomer på din allergi i forbindelse med behandlingen. Har du haft symptomer, er der 3 dages tappepause efter seneste dosis.

Infektion

Fuldblod og plasma:
Skyldes din infektion, at du er smittet med en svamp, afhænger din pause af, hvor infektionen er, og hvor udbredt den er. Får du medicin, kan du se din pause på min.medicin.dk.

Neglesvamp og svamp i skeden giver ikke pause, medmindre du får medicin som giver pause. Svampeinfektion i huden giver ikke tappepause, medmindre det er meget udbredt, er placeret ved indstiksstedet eller du får medicin, som giver pause.

Tjek om din medicin giver pause på min.medicin.dk.

Infektionssygdomme

Fuldblod og plasma:
Akutte infektionssygdomme, herunder influenza og lignende, medfører oftest 2 ugers pause efter raskmelding. Kontakt med en patient, der har akut infektionssygdom, medfører tappepause svarende til længden af sygdommens inkubationstid. Hvis inkubationstiden er ukendt, er tappepausen på 4 uger.

Se også Aids/hiv, Amøbe dysenteri, Denguefeber, Fuglesyge, Gul feber, Leishmaniasis, Leverbetændelse, Malaria, MRSA , Springfeber,
Syfilis, Toksoplasmose og Vestnilvirus.

Influenza

Se Infektionssygdomme.

Jern

Fuldblod og plasma:
Jernmangel kan give lav hæmoglobinværdi og dermed midlertidig pause. Sygdom (hæmokromatose), som forårsager forøget jernabsorption med risiko for ophobning af jern i forskellige organer, medfører oftest, at man slet ikke må tappes. Kontakt din blodbank for nærmere info.

Karlidelser

Fuldblod og plasma:
Har du tidligere haft hjertekarsygdomme (cerebrovaskulære tilfælde), arterielle- eller dybe venøse blodpropper, eller har du pacemaker, medfører det, at du fremover ikke må tappes.

En blodprop i benet (dyb venetrombose, DVT) udløst af immobilitet ved f.eks. flyrejser eller operation giver 6 måneders pause efter afsluttet medicinsk behandling.

Hvis du har overfladisk årebetændelse (flebitis), åbent bensår (ulcus cruris) eller lignende, skal du kontakte din blodbank for at høre, hvornår du kan tappes.

Knoglemarvsbetændelse

Fuldblod og plasma:
Processerne i forbindelse med knoglemarvsbetændelse skal have været i ro i mindst 2 år, før du igen må tappes.

Kokain

Fuldblod og plasma:
Kokainsnifning medfører 4 måneders tappepause efter indtagelse. Kokain indsprøjtet i åre medfører, at du ikke må tappes fremover.

Se også Narkotika og Stiknarkomani.

Kosttilskud

Fuldblod og plasma:
Du må gerne tage kosttilskud og være donor, så længe du tager kosttilskuddet i anbefalet dosis, og du derudover ikke fejler noget, der kan forhindre en tapning.

Kræftlidelser

Fuldblod og plasma:
Som hovedregel medfører kræft, at du fremover ikke må tappes. Dette er både af hensyn til dig og til patienten. Hvis du har eller har haft malign svulst eller malign blodsygdom, må du ikke tappes fremover, medmindre:

• Du er behandlet for basalcellecarcinom. Så må du tappes 1 år efter afsluttet behandling.
• Du har haft celleforandringer på livmoderhalsen: Så må du tappes, så længe der kun er fundet celleforandringer/forstadier til kræft.

Et keglesnit (livmoderhalsen) medfører pause i 4 uger.

Se også Basalcellecarcinom og Hudkræft.

Kyssesyge (mononukleose)

Fuldblod og plasma: Giver pause i 6 måneder efter raskmelding.

Kønssygdomme

Fuldblod og plasma:
Herpes på kønsorganerne giver tappepause, hvis såret er åbent. Ved synlig skorpe er der ingen tappepause.

Klamydia: Du må gerne tappes, hvis din behandling ikke giver pause. Tjek medicinen på www.min.medicin.dk.

Kønsvorter: Du må tappes, hvis der ikke er åbne sår.

Leishmaniasis (Kala-Azar)

Fuldblod:
Hvis du har haft symptomer på leishmaniasis i din tappepause efter rejse, må du ikke fuldblodstappes. Tappepausens varighed afhænger af lægelig vurdering. Områder, der medfører pause, ses på listen over rejsetappepauser (rød markering). Visceral leishmaniasis medfører, at du ikke må fuldblodstappes fremover. Kutan leishmaniasis medfører en pause for fuldblodstapninger på 1 år efter raskmelding.

Plasma:
Ved plasmatapninger er der ingen tappepause, da der ved fremstilling af lægemidler fra plasma anvendes en metode, som slår mikroorganismer ihjel.

Leverbetændelse (hepatitis)

Fuldblod og plasma:
Personer med nuværende eller tidligere smitsom gulsot (hepatitis B eller C) må ikke tappes. Har du været udsat for en smitterisiko, medfører det 4 måneders pause. Det gælder også, hvis smitterisikoen er nærkontakt (samme husstand, seksuelt samvær, deling af toiletgrej) med en person med hepatitis B eller C. Så har du tappepause i 4 måneder efter ophør af kontakten.

Smitte med hepatitis A giver 6 måneders pause efter raskmelding.

Gulsot, der med sikkerhed skyldes infektion med hepatitis A, medfører tappepause i 6 måneder efter raskmelding. Gulsot, der skyldes galdesten i galdevejene, medfører tappepause i 6 måneder. Har du haft gulsot som nyfødt, medfører det ingen pause.

Hepatitis E giver 1 års tappepause efter raskmelding.

Sygehuspersonale, der er i kontakt med hepatitispatienter, må gerne tappes.

Luftvejssygdomme

Fuldblod og plasma: Har du alvorlig aktiv eller kronisk sygdom, må du ikke tappes.

Lægeundersøgelse

Fuldblod og plasma:
Er du i undersøgelses-/udredningsforløb, må du ikke tappes. Kontakt din blodbank for nærmere info.

Malaria

Fuldblod:
Hvis du har haft malaria, må du ikke fuldblodstappes. Personer, som i løbet af de første 5 leveår har boet i alt 6 måneder i et malariaområde (se listen her (rød markering)), må tidligst give blod 3 år efter sidste ophold i et malariaområde. En ferierejse er nok til en ny 3-års tappepause. Person opvokset i et ikke-malariaområde, der har rejst til et malariaområde, uanset opholdets varighed, har pause i 6 måneder efter hjemkomsten.

Se også Rejser.

Plasma:
Ingen tappepause, da der ved fremstilling af lægemidler fra plasma anvendes en metode, som slår mikroorganismer ihjel.

Mavesår

Fuldblod og plasma:
Har du fået påvist mavesår ved kikkertundersøgelse og medicinsk behandling, får du pause i 6 uger efter endt behandling. Operation efter mavesår, hvor du har fået fjernet noget af mavesækken, medfører, at du ikke må tappes fremover. Tager du medicin mod mavesår, men er uden symptomer fra dit mavesår, kan det stadig give en tappepause grundet medicinen. Tjek på min.medicin.dk.

Medicin

Fuldblod og plasma:
Indtagelse af medicin medfører ofte, at du må holde tappepause i en periode, og visse former for medicin medfører, at du ikke må tappes efterfølgende. Men der kan være forskel på pauseperioden alt efter, om du giver fuldblod eller plasma. Slå derfor din medicin op på www.min.medicin.dk og se regler for tappepause under punktet ‘Bloddonor’.

MRSA

Fuldblod og plasma:
Raske smittebærere må tappes. Efter evt. sygdomsudbrud må du tappes, når tappepausen grundet medicinen er overstået, og du er blevet rask.

Narkotika/euforiserende stoffer

Fuldblod og plasma:
Har du røget eller spist narkotika eller mikrodoseret (hash, marihuana, cannabis, amfetamin, heroin, LSD, ecstasy, fantasy mm.), giver det 1 måneds tappepause fra seneste indtagelse (cannabis dog 1 døgn).

Indtagelse af cannabis medfører 1 døgns pause, men hvis du indtager cannabis flere gange om ugen, giver det 1 måneds pause.

Se også Kokain og Stiknarkomani.

Nethindeløsning

Fuldblod og plasma: 3 måneders tappepause.

Nyresygdomme

Fuldblod og plasma:
Generelt gælder det, at du ikke kan tappes, hvis du har alvorlig aktiv eller kronisk sygdom.

Nyrebækkenbetændelse: Du må gerne tappes, hvis du er raskmeldt, dvs. ikke er under udredning, ikke får medicin og har afsluttet kontrolbesøg.

Polycystisk nyresygdom: Du må tappes, hvis du ikke har symptomer.

Nyre- og urinvejssten: Du må tappes, hvis du er symptomfri og ikke er under aktuel udredning.

Nældefeber

Fuldblod og plasma:
Enkeltstående eller få tilfælde uden andre allergi- eller sygdomssymptomer giver ikke tappepause. Donor bør ikke tappes i forbindelse med et aktuelt nældefeber-anfald. Tal med blodbanken om dine symptomer.

Operation

Fuldblod og plasma:
Tappepausen beror på individuel lægeafgørelse, men som hovedregel er der mellem 1-4 måneders tappepause, alt efter operationens størrelse. Ved komplikationer kan du risikere, at tappepausen forlænges. Kontakt din blodbank for nærmere info.

• Større operationer: 4 måneders pause.
• Kikkertoperation: 4 måneders pause.
• Blodtransfusion ifm. operation: 4 måneders pause.
• Små operationer i lokalbedøvelse (f.eks. sterilisation af mænd): 1 måneds pause.
• Ukompliceret laseroperation af øjne: 1 uges pause.

Piercing

Fuldblod og plasma:
Alle steder på kroppen medfører 4 måneders tappepause fra datoen for piercingen. Dette inkluderer også huller i ørerne.

Polycystisk Ovariesyndrom (PCOS)

Fuldblod og plasma: Du må tappes, hvis du ikke får medicinsk behandling.

Prostataforstørrelse (Prostatahypertrofi)

Fuldblod og plasma:
Giver ikke tappepause, medmindre du tager medicin, som giver tappepause. Tjek på min.medicin.dk.

Psoriasis

Fuldblod og plasma:
Du må gerne tappes, medmindre du tager medicin, der giver tappepause. Tjek på min.medicin.dk.

Psykisk syge

Fuldblod og plasma:
Tappes ikke, hvis blodbanken vurderer, at der kan være risici forbundet hermed.

Psykofarmaka

Fuldblod og plasma:
Tappepausen afhænger af typen af medicin. Tjek på www.min.medicin.dk under punktet ‘Bloddonor’, hvor lang pause præparatet medfører. Der kan være forskel afhængigt af, om du giver fuldblod eller plasma. Spørg altid i din blodbank.

Se også Medicin.

Puls

Fuldblod og plasma:
Pulsen skal være regelmæssig og mellem 50 og 110 per minut. Hvis du er toptrænet, kan en regelmæssig puls under 50 accepteres.

Rejser

Fuldblod:
Du kan se, om du har rejst i et område, der medfører tappepause, samt hvor lang tappepause, du eventuelt får, på vores kort med tappepauser ved rejser.

Vi har også en liste over tappepauser ved rejser, hvor områderne står i alfabetisk orden. Bemærk, at Tyrkiet er delt op i øst og vest, hvor Østtyrkiet giver 6 måneders pause fra hjemkomst, mens Vesttyrkiet kun giver 4 ugers pause. Du kan se, hvor opdelingen går på dette kort over Tyrkiet.

Grundet risiko for Vestnilfeber er der flere områder i Europa, der medfører en tappepause. Hvis du har rejst inden for et af de europæiske smitteområder mellem d. 1. april og 30. november, giver det 4 ugers pause fra hjemkomstdatoen. Smitteområder ændrer sig løbende, så vi anbefaler, at du holder dig opdateret ved hjælp af kortet med tappepauser ved rejser.

Hvis du i løbet af de 5 første leveår har boet i alt 6 måneder i et rødt smitteområde (se tappepausekortet), må du tidligst give blod 3 år efter sidste ophold i et rødt område, og en ferierejse til et rødt område er nok til, at du får en ny 3-års tappepause.

Plasma:
Tappepauser ved rejser gælder ikke ved plasmatapninger.

Risikobetonet adfærd

Fuldblod og plasma:
Risikobetonet adfærd (dvs. adfærd eller levevis, der gør, at du er i forhøjet risiko for at pådrage dig smitte med bl.a. hiv og hepatitis) kan medføre, at du ikke må tappes. Dette gælder for personer, der er eller har været stiknarkoman, eller som tager eller har taget doping som indsprøjtninger.

Sex med ny partner

Fuldblod og plasma:
4 måneders tappepause efter analsex med ny partner. Det gælder alle køn.

Sexarbejder

Fuldblod og plasma:
Har du været sammen med en sexarbejder eller selv været sexarbejder, giver det 4 måneders tappepause.

Skarifikation

Fuldblod og plasma: 4 måneders pause.

Skjoldbruskkirtlen

Fuldblod og plasma:
Forhøjet stofskifte medfører, at du ikke må tappes. For lavt stofskifte (myxødem) må gerne tappes, hvis medicinering er uændret de seneste tre måneder. Struma og godartede knuder giver ikke tappepause.

Smertestillende piller

Fuldblod:

• Paracetamol-præparater (f.eks. Panodil, Pamol, Pinex): Ingen tappepause.
• Acetylsalicylsyre-præparater (f.eks. Kodimagnyl, Albyl, Treo, Idotyl) og Ibuprofen-præparater (f.eks. Brufen, Nurofen, Ibumetin, Ipren): 1 døgns pause

NB: Acetylsalicylsyrepræparater inaktiverer blodpladerne (trombocytter), og derfor kan der kun fremstilles trombocytkombonenter, hvis disse præparater ikke er taget i en hel uge op til tapningen.

Plasma:
Ingen tappepause, da der ved fremstilling af lægemidler fra plasma foregår en oprensning af proteinerne i plasma, og eventuelle rester af medicin fjernes.

Springfeber (brucellosis)

Fuldblod:
2 års tappepause efter fuld helbredelse.

Plasma:
Ingen tappepause, da der ved fremstilling af lægemidler fra plasma anvendes en metode, som slår mikroorganismer ihjel.

Stiknarkomani

Fuldblod og plasma:
Må ikke tappes. Et enkelt stik for mange år siden er nok til, at du ikke må tappes.

Stikskader

Fuldblod og plasma:
Hvis du har været i kontakt med materiale, der indeholder blod eller legemsvæsker fra en anden person, medfører det 4 måneders tappepause.

Stofskiftesygdomme

Se Skjoldbruskkirtlen.

Stær

Fuldblod og plasma:
Har du grå stær, må du tappes. Akut grøn stær medfører, at du ikke må tappes. Har du kronisk grøn stær, må du gerne tappes, medmindre du får medicin, som medfører en pauseperiode. Tjek din medicin på min.medicin.dk og se den eventuelle pauseperiode under punktet ’Bloddonor’.

Svampeinfektion

Se infektion.

Syfilis

Fuldblod:
Tappepause i 1 år efter bekræftet helbredelse.

Plasma:
Ingen tappepause, da der ved fremstilling af lægemidler fra plasma anvendes en metode, som slår mikroorganismer ihjel.

Tandlægebesøg

Fuldblod:

• Mindre behandling hos tandlæge eller tandplejer: 1 døgns tappepause.
• Større behandling som tandudtrækning, rodbehandling og tandimplantat: 1 uges tappepause.

Dette skyldes, at der ved tandlægebesøg er en lille risiko for, at der kommer bakterier fra mundhulen i blodbanen. Det er ikke farligt for raske personer, men kan udgøre en risiko for modtageren af blodet.

Plasma:
Ingen tappepause, da der ved fremstilling af lægemidler fra plasma anvendes en metode, som slår mikroorganismer ihjel.

Tatovering

Fuldblod og plasma:
4 måneders pause. Gælder også ved permanent makeup. Laserfjernelse af tatovering giver tappepause, indtil huden er helet.

Toksoplasmose

Fuldblod:
6 måneders tappepause.

Plasma:
Ingen tappepause. Ved fremstilling af lægemidler fra plasma anvendes en metode, som slår mikroorganismer ihjel.

Tuberkulose

Fuldblod og plasma: 2 års pause efter raskmelding.

Vaccinationer

Fuldblod og plasma:
Vaccination med levende, svækkede bakterier eller virus medfører 4 ugers tappepause for både fuldblods- og plasmatapninger. De fire ugers tappepause gælder ved vacciner for:

BCG (Calmette, vaccinationsstedet skal være lukket), fåresyge, gul feber, kopper, mæslinger, røde hunde, tyfus (som kapsler) og varicel-zoster (herpes vaccination med Zostavax giver pausen, mens vaccination med Shingrix ikke giver pause). Ved poliovaccine skal du kontakte din blodbank.

NB! Vaccination for hepatitis B medfører også 4 ugers tappepause, da vaccinationen kan påvises i blodbankernes test.

Alle andre vaccinationer (bl.a. influenzavaccine og coronavaccine) giver ingen pause. Du skal dog være symptom- og bivirkningsfri.

Vestnilvirus

Fuldblod:
4 ugers tappepause efter hjemkomst, når du har rejst i perioden 1. april til 30. november i områder, hvor der er spredning af vestnilvirus.

Plasma:
Ingen tappepause, da der ved fremstilling af lægemidler fra plasma anvendes en metode, som slår mikroorganismer ihjel.

Se også Rejser.

Vægt

Fuldblod:
Du skal veje mindst 50 kg. Det skyldes, at blodbanken maksimalt må tappe 13 % af den samlede blodvolumen i kroppen. Da man tapper 450 ml +/- 10 %, er den nedre vægtgrænse sat til 50 kg.

Plasma:
Du skal veje mindst 60 kg, da der tappes en større mængde, end ved en fuldblodstapning.

Vægttab

Fuldblod og plasma:
Har du tabt dig med vilje, giver det ikke tappepause, forudsat at vægten er stabil. Et utilsigtet vægttab kan skyldes alvorlig sygdom (f.eks. hiv, diabetes eller kræft) og kan derfor betyde, at du ikke må tappes fremover.

Væksthormon

Fuldblod og plasma:
Du må ikke tappes, når du får behandling med væksthormon af human oprindelse. Er behandlingen påbegyndt efter 1. januar 1994, drejer det sig med stor sandsynlighed om et rekombinant (ikke humant) præparat, og dette medfører ikke tappepause.

Xenotransplantation (transplantation med væv fra dyr)

Fuldblod og plasma: Må ikke tappes.

Zikavirus

Fuldblod:
Rejser til områder med spredning af zikavirus giver tappepause i 4 uger efter hjemkomsten.

Plasma: Ingen tappepause, da der ved fremstilling af lægemidler fra plasma anvendes en metode, som slår mikroorganismer ihjel.