Som anerkendelse for den store indsats ønsker Bloddonorerne Danmark tillykke til donorjubilarer med en symbolsk gave, når bloddonorerne har givet blod 10, 25, 50, 75, 100, 125, 150 175, 200 og 300 gange.
Du har mulighed for at modtage et gavebevis i stedet for en gave og derved videregiver du din anerkendelse fra Bloddonorerne Danmark til en velgørende organisation.
Ved 100-gangsjubilæer er der særligt tradition for at give en pelikan som tak til de bloddonorer, der opnår imponerende 100 tapninger.
Nye bloddonorer modtager en lille velkomstgave fra Bloddonorerne Danmark, første gang de giver blod i blodbanken.
I juni 2023 indførte Bloddonorerne Danmark et fælles jubilæumsgavesortiment, for at donorjubilæer bliver markeret ensartet, uanset hvor i landet donorer bliver tappet. Det fælles jubilæumsgavesortiment giver mulighed for stordriftsfordele samt yderligere plads til at individualisere lokale og regionale arrangementer til fejring og anerkendelse af bloddonorernes indsats.