Som bloddonor kan du hjælpe på flere forskellige måder, da der findes forskellige typer tapninger.
Fuldblod
En portion fuldblod er det, vi kalder en “normal” bloddonation. Der tappes 450 ml. blod, som efterfølgende deles i plasma, røde blodlegemer og blodplader. Selve tapningen tager kun ca. 10 minutter. Se mere om fuldblodtapning under Sådan foregår en tapning.
Plasma
Det kræver en lidt større blodvolumen og lidt stærkere vener at give plasma i forhold til at være almindelig fuldblodsdonation. I sidste ende er det blodbankens personale, der foretager en individuel vurdering af, om du kan give plasma. Nogle steder i landet kan du skiftevis donere fuldblod og plasma, og andre steder kan du kun vælge én tappetype. Tag også en snak med dit tappested om dette.
Blodplasma bruges direkte i patientbehandling. F.eks. bruges det til patienter, som ikke har en eller flere af størkningsfaktorerne i blodet. Forarbejdet plasma anvendes også i diverse lægemidler. Mange danskere har en sygdom, hvor deres immunsystem er brudt ned. For dem er det livsnødvendigt at få lægemidler i form af immunglobulin. Andre lider af blødersygdomme eller har fået svære forbrændinger. De har brug for lægemidlet albumin. Disse lægemidler er fremstillet af plasma.
Her kan du se, hvor i landet du kan donere plasma, samt hvordan en plasmatapning foregår.
Blodplader
Blodplader (trombocytter) er en blodkomponent, der skal være til stede for at stoppe blødninger. Hvis en patient har mistet en del blodplader ved en blødning eller er ude af stand til selv at danne blodplader grundet leukæmi eller andre kræftformer, kan en transfusion med blodplader være nødvendig.
Der findes derfor en anden særlig tappemetode, hvor der udelukkende tappes blodplader. En blodpladetapning tager omtrent 1½ time og foregår ellers på samme måde som en plasmatapning. Der tappes ca. 250 ml plasma sammen med blodpladerne. Også ved denne tapning er det vigtigt at drikke rigeligt med væske. Det tager kun få dage for kroppen at gendanne blodpladerne.
Der kan være individuelle forhold som f.eks. dit trombocyttal og din vægt, der har betydning for, om du kan blive blodpladedonor. Det er blodbankpersonalet, der foretager en vurdering af det. Derudover er det ikke alle blodbanker, der har udstyret til at tappe blodplader.
Kan tappes oftere
Når du donerer plasma eller blodplader, behøver du ikke vente flere måneder imellem hver tapning.
Det skyldes, at du ved disse tappetyper ikke mister de røde blodlegemer og derved ikke har samme risiko for at få blodmangel. Derudover gendannes plasmaproteinerne og blodpladerne hurtigere efter en tapning. Du kan donere plasma/blodplader op til 30 gange årligt med 14 dage i mellem hver tapning.
