Covid-19 information
Som bloddonor er du med til at sikre, at der er blod til patienterne på de danske hospitaler. Du er derved med til at redde liv og gøre en kæmpe forskel for mange mennesker.
Bliv bloddonor Bestil en tid Se tappepauser
Når du giver blod, redder du liv. Du svarer blot på et par spørgsmål, får et lille prik i armen og nyder derefter en forfriskning, mens du slapper af. Så har du givet blod!
Bestil en tidVia blodbankernes selvbetjening kan du nemt og hurtigt booke en tappetid. Vælg den region, du hører til, og så bliver du viderestillet til det rette login-site.
Bestil en tid
Bliv bloddonorSom bloddonor redder du liv - og der er brug for dig! For at blive bloddonor skal du bl.a. være sund og rask, være mellem 17 og 65 år og veje mindst 50 kg.
Tilmeld dig nu
TappepauserTjek tappepauser i forbindelse med rejser, medicin mm. Der findes en række helbredsmæssige omstændigheder, som kan betyde, at du i et bestemt tidsrum ikke må donere blod.
Se tappepauser
TappestederDer findes en lang række tappesteder i hele landet. Her finder du kontaktinformationer og åbningstider.
Se tappesteder
Kort over tappepauser ved udlandsrejseHer kan du søge på dit rejsemål og finde ud af, om det medfører en tappepause.
Se kort over tappepauser ved udlandsrejse
Ofte stillede spørgsmålEr du i tvivl? Få svar på de oftest stillede spørgsmål i vores FAQ.
Læs vores FAQ
FacebookFå vigtige opdateringer og gode historier for dig som bloddonor på vores Facebookside.
Besøg os på Facebook
Du kan nu som bloddonor hjælpe sundhedsmyndighederne med ny viden om COVID-19 ved at deltage i en undersøgelse af antistoffer, som udføres i samarbejde mellem de danske blodcentre og Statens Serum Institut (SSI).
Omikron-varianten er på kort tid blevet dominerende i Danmark. Indtil videre har det ikke været muligt at undersøge, hvor smittefarlig omikron er, da mange forløb ikke bliver opdaget, fordi der ikke er symptomer eller symptomerne er meget milde. Netop dette kan undersøgelsen af antistoffer hos bloddonorer være med til at kaste lys over. Forståelse af det samlede smittetal giver viden om udbredelsen og udviklingen af omikron-varianten af coronavirus, som er vigtig for at bedømme den fremtidige belastning af sundhedsvæsnet og planlægge beredskabet.
Vi mangler bloddonorer, der vil donere plasma. En plasmatapning kræver et lidt større blodvolumen og lidt stærkere vener i forhold til en almindelig fuldblodstapning. Plasma bruges både direkte i patientbehandling og til fremstilling af livsvigtig medicin.
Tag testen og se, om din blodvolumen er stor nok til at donere plasma. Testen er dog kun vejledende. Det er din blodbank, der i sidste ende afgør, om du kan donere plasma.
Hvert år får omkring to børn konstateret en type kræft, der hedder Ewing sarkom. I en lille by uden for Brønderslev i Nordjylland bor Sebastian, og for tre år siden fik han som 11-årig diagnosen.
Behandlingen var benhård, og i starten så Sebastian skævt til de mange blodtransfusioner, der fulgte med. For man ved jo ikke, hvem blodet kommer fra. Men i sit hoved fik han opbygget en fin fortælling, der lærte ham at håndtere transfusionerne: Måske ville han modtage blod, der gav ham superkræfter.
Som bloddonor er det vigtigt, at du er grundigt informeret. Personalet på tappestederne er altid meget opmærksomme på at fortælle, hvad det er vigtigt at huske på som bloddonor.
Hvad kræver det at blive bloddonor?
Du skal være mellem 17 og 65 år, være ved godt helbred og veje mindst 50 kg. Det tager kun omkring 30 minutter at donere blod. Der skal dog gå mindst 3 måneder mellem hver donation, så du kan maksimalt give blod 4 gange om året. Ved en tapning giver du 450 ml blod, som kroppen hurtigt gendanner af sig selv.
Læs mere om at blive bloddonorHvordan foregår en tapning?
Inden en tapning skal du svare på et par spørgsmål. Under tapningen får du et lille stik i armen og nyder derefter en forfriskning, mens du slapper af. Så har du givet blod! Et menneske har ca. fem liter blod i kroppen, og ved en tapning giver du 450 ml. Det er vigtigt at spise og drikke rigeligt både før og efter en tapning. Kroppen skal nemlig erstatte de 450 ml blod, der bliver tappet.
Læs mere om tapningHvad testes blodet for?
De vigtigste vira, som kan smitte gennem blodet, er HIV og Hepatitis B og C. For mange virustyper gælder det, at du kan være smittet, uden at du kan se eller føle tegn på sygdom. Derfor bliver dit blod altid undersøgt for de tre vira, før det gives videre til en patient. Blodtypen bliver også altid kontrolleret.
Læs mere om blodtestsHvad hvis jeg bliver syg?
Som bloddonor er det vigtigt, at du er sund og rask, både af hensyn til dig selv og til modtageren af blodet. Hvis du ikke føler dig helt tilpas, bør du derfor melde afbud til en tapning. Bliver du syg i dagene efter at have givet blod, er det også vigtigt, at du giver din blodbank besked om det hurtigst muligt.
Se regler for tappepauser
