Som bloddonor er du med til at sikre, at der er blod til patienterne på de danske hospitaler. Du er derved med til at redde liv og gøre en kæmpe forskel for mange mennesker.
Når du giver blod, redder du liv. Du svarer blot på et par spørgsmål, får et lille prik i armen og nyder derefter en forfriskning, mens du slapper af. Så har du givet blod!
Bestil en tidVia blodbankernes selvbetjening kan du nemt og hurtigt booke en tappetid. Vælg den region, du hører til, og så bliver du viderestillet til det rette login-site.
Bestil en tid
Bliv bloddonorSom bloddonor redder du liv - og der er brug for dig! For at blive bloddonor skal du bl.a. være sund og rask, være mellem 17 og 65 år og veje mindst 50 kg.
Tilmeld dig nu
TappepauserTjek tappepauser i forbindelse med rejser, medicin mm. Der findes en række helbredsmæssige omstændigheder, som kan betyde, at du i et bestemt tidsrum ikke må donere blod.
Se tappepauserGå på opdagelse i fortællinger om blod og plasma og se, hvordan du som bloddonor gør en livsvigtig forskel for andre mennesker.
På cykelturen hjem fra arbejde er Brian ude for en alvorlig ulykke. Ud over de synlige skader gemmer sig en indre blødning – og få dage senere kæmper han for livet i respirator på Rigshospitalets intensivafdeling, hvor han får næsten 11 liter blod.
Blodet består af celler og væske. Væsken, som kaldes plasma, bruges til at fremstille livsvigtig medicin bl.a. til patienter med sygdomme i immunsystemet.
Plasma er en game changer i vores blodforsyning, og som plasmadonor kan du bidrage til at gøre Danmark selvforsynende med de vigtige, gyldne dråber.
Nålefobi eller nåleskræk er et emne, som for mange hænger sammen med bloddonation. Vi stikker nålen i dette ømme emne og giver dig en vidensindsprøjtning med nåleskrækkens anatomi.
Som bloddonor er det vigtigt, at du er grundigt informeret. Personalet på tappestederne er altid meget opmærksomme på at fortælle, hvad det er vigtigt at huske på som bloddonor.
Du skal være mellem 17 og 65 år, være ved godt helbred og veje mindst 50 kg. Det tager kun omkring 30 minutter at donere blod. Der skal dog gå mindst 3 måneder mellem hver donation, så du kan maksimalt give blod 4 gange om året. Ved en tapning giver du 450 ml blod, som kroppen hurtigt gendanner af sig selv.
Inden en tapning skal du svare på et par spørgsmål. Under tapningen får du et lille stik i armen og nyder derefter en forfriskning, mens du slapper af. Så har du givet blod! Et menneske har ca. fem liter blod i kroppen, og ved en tapning giver du 450 ml. Det er vigtigt at spise og drikke rigeligt både før og efter en tapning. Kroppen skal nemlig erstatte de 450 ml blod, der bliver tappet.
De vigtigste vira, som kan smitte gennem blodet, er HIV og Hepatitis B og C. For mange virustyper gælder det, at du kan være smittet, uden at du kan se eller føle tegn på sygdom. Derfor bliver dit blod altid undersøgt for de tre vira, før det gives videre til en patient. Blodtypen bliver også altid kontrolleret.
Som bloddonor er det vigtigt, at du er sund og rask, både af hensyn til dig selv og til modtageren af blodet. Hvis du ikke føler dig helt tilpas, bør du derfor melde afbud til en tapning. Bliver du syg i dagene efter at have givet blod, er det også vigtigt, at du giver din blodbank besked om det hurtigst muligt.
