Bloddonorer med migræne hjælper banebrydende forskning

“Vi ved godt, at man kan tænke åh nej, ikke endnu et spørgeskema, men det har virkelig været uvurderligt for os, at så mange mennesker brugte 20 minutter på vores spørgsmål,” siger forsker Thomas Folkmann Hansen, som er leder af Rigshospitalets forskningsgruppe for neurologisk genomisk forskning og lektor på Novo Nordic Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

Han står i spidsen for det danske bidrag til verdens hidtil største genstudie for migræne. Det danske bidrag bygger på mange års genetisk forskning i migræne ved Dansk Hovedpine Center og i Det Danske Bloddonorstudie (DBDS).

Et internationalt forskerhold har fundet 86 nye områder af arvemassen, som kan kobles til migræne, hvilket er mere end en tredobling i forhold til de genområder, man allerede kendte til. Resultaterne er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Genetics og giver vigtig ny viden om selve de mekanismer, som fører til migræneanfald.

Tre nye gener koblet til migræne

For første gang er det nu muligt at give en genetisk forklaring på, at migræne ikke bare er migræne, men at der er forskellige genetiske årsager til forskellige typer af sygdommen. Det er velkendt i sundhedsvæsenet, at patienter kan have migræne med eller uden aura, som er karakteriseret ved hhv. at have og at ikke have sanseforstyrrelser. Men det er først med dette studie, at forskerne kan pege på tre genområder, der er koblet specifikt til migræne med aura – og to genområder, der er særligt forbundet med migræne uden aura. Samtidig bekræfter studiet betydningen af tre gener, som man for nyligt har udviklet målrettet migrænemedicin mod.

Resultaterne af studiet kan på sigt vise sig at få stor betydning for de mere end en halv million danskere, som må leve med invaliderende migræneanfald.

Udvikling af ny medicin

Thomas Folkmann Hansen forklarer, at der ikke findes målrettet medicin mod migræne med aura, men at studiet giver nogle nødvendige genetiske mål, som kan hjælpe forskere til at målrette deres jagt på udviklingen af nye behandlinger.
Man behandler ikke mod generne i sig selv, men mod effekten af generne – altså symptomerne. Men flere af symptomerne såsom aura, kvalme og lysfølsomhed, har man ingen behandling for.

Hvis et af de undersøgte gener gemmer på viden om symptomer som lysfølsomhed, kan man starte en proces for at udvikle medicin imod dette. Ellers udvikler man i blinde. Resultaterne i det internationale studie er baseret på data fra flere end 870.000 forsøgspersoner, hvoraf 102.000 af deltagerne havde migræne. Hovedpineforskere med forskningsgrupper fra både Australien, Estland, Finland, Tyskland, Island, Holland, Norge, Sverige, England, USA og Danmark har bidraget til studiet.

Migrænes fire biologiske kategorier

Forskerne baner med den nye viden vejen for en biologisk underinddeling af migræne i fire kategorier. De to første kategorier er migræne med eller uden aura, som allerede er velkendte. Den tredje kategori er også specifik for migræne, men er endnu ikke forbundet med særlige kliniske karakteristika hos patienterne. Den fjerde kategori er ikke specifik for migræne, men giver mennesker en form for følsomhed for migræne.

De to sidste kategorier kan sandsynligvis forklare migrænesymptomer og en generel sårbarhed over for hovedpine, forklarer Thomas Folkmann Hansen. Resultaterne i genstudiet skal ses i lyset af, at forskerdebatten om migræne i mange år har været kendetegnet ved to teorier: Ifølge den ene teori udspringer migræne af forstyrrede signaler i hjernen, mens migræneanfald ifølge den anden teori skyldes fejlstyring af vores blodkar. Migræneanfald kan altså forekomme på to forskellige måder, og det passer godt med den genetiske profil af sygdommen, som forskerne nu har tegnet.

Patienter med aura oplever ofte et migræneanfald som synsforstyrrelser, der så er efterfulgt af hovedpine og almene migrænesymptomer såsom overfølsomhed for lys, lyd og lugte, kvalme og opkast. Scanner man disse patienters hjerne under et anfald, vil man kunne finde sammenfaldende forstyrrelser af hjernebarken, hvilket altså stemmer overens med den første teori. Men for størstedelen af patienterne med migræne uden aura opleves anfaldene som en pulserende hovedpine samtidig med almene migrænesymptomer, hvilket passer godt sammen med den anden teori om, at generne kan være med til at regulere sammentrækning af blodkarrene. Det er netop denne sammentrækning, de moderne migrænelægemidler er målrettet mod, forklarer Thomas Folkmann Hansen.

Koster næstflest antal sygedage

Migræne er en folkesygdom, som rammer mange mennesker gennem livet. I Danmark er der omkring 50.000 patienter, som er så hårdt ramt, at de har mindst otte migræneanfald om måneden. Blandt kvinder mellem 20 og 40 år rammer den så mange, at migræne er den mest omkostningstunge sygdomme af alle. I verdenssundhedsorganisationen WHO’s seneste rapport er migræne vurderet til at være den sygdom, som forårsager næstflest sygedage på verdensplan, og den har derfor en særlig økonomisk konsekvens for samfundet.

Thomas Folkmann Hansens forskningsgruppe forsker videre i området og vil bruge den nye viden til f.eks. at definere hvilke patienter, der har gavn af akut behandling eller har brug for forebyggende behandling.

Bloddonorer har hovedrolle i nyt uudgivet migrænestudie

Ét spørgeskema fra Bloddonorstudiet kan ligge til grund for mange forskellige forskningsprojekter. Ovenstående er blot et af de projekter, hvor bloddonorer i DBDS hjalp forskningen. Her havde de danske bloddonorer en birolle i et stort internationalt studie, men i en ny undersøgelse spiller de hovedrollen.

Ny forskning, som næsten er klar til udgivelse, viser nemlig, at kvinder bliver ramt hårdere af migræne end mænd. Ikke nok med, at flere kvinder har migræne, så bliver de også hårdere ramt. Bloddonorstudiet er hovedbidragsyderen til dette studie.

“Med de værdifulde indsigter, som data fra DBDS giver os, gik vi fra at være med i konsortierne omkring hovedpine til rent faktisk at være toneangivende. Dem med mest data kan sætte dagsordenen. Og vi synes, at kønsforskellene inden for migræne er et underprioriteret emne, så det er et af de emner, vi nu har undersøgt,” forklarer Thomas Folkmann Hansen. Han er selv bloddonor, meldte sig som 18-årig og har givet blod over 50 gange. Udover at han selv bidrager til blodforsyningen i Danmark, så er han meget taknemmelig for, at vi i Danmark har bloddonorer, der også vil bidrage til forskningen.

“Det Danske Bloddonorstudie er både en fantastisk og unik ressource, fordi det er så stort, og vi har en så ensartet indsamling af data. Det er ikke nemt at sige nu vil jeg gerne finde 130.000 mennesker at spørge om det her og samtidig få baggrundsviden om dem. I DBDS kender vi folks helbredsstatus, og det er en meget veldefineret gruppe mennesker. Det kan forskerne godt lide, for det giver os et solidt grundlag for vores projekter. Og jo større gruppen er, jo bedre. Det giver os nemlig mulighed for at få svar på mere præcise spørgsmål,” forklarer han.