Forskning

Forskerne i Det Danske Bloddonorstudie arbejder på at finde genetiske og biologiske faktorer, der øger risikoen for bivirkninger i forbindelse med bloddonation, bl.a. besvimelse, jernmangel eller uro i benene. Håbet er, at det vil hjælpe blodbankerne med at forebygge bivirkninger til bloddonation.

Samtidig arbejder forskerne på at blive bedre til at forstå sygdomme som astma, hjertesygdom, allergi, depression, ADHD og bakterieinfektioner. På den måde bidrager deltagende bloddonorer ikke kun til viden om bloddonorhelbred, men også til behandling af de patienter, der er syge i dag, og forhåbentlig også til forebyggelse og behandling af fremtidig sygdom.

Du kan læse meget mere om forskningsprojekter under publikationer.

Det Danske Bloddonorstudie er unikt

Bloddonorstudiet er unikt på verdensplan, fordi der er tale om mennesker, som i udgangspunktet er raske, som siger ja til, at forskerne må bruge deres blodprøver og sundhedsoplysninger over lang tid. Samtidig bor de alle i Danmark, som er kendt for at alle har lige adgang til sundhedsvæsenet.

”Det giver mulighed for at lave det store, systematiske studie på raske mennesker, som vi har manglet i forskningen,” forklarer Thomas Werge, professor i psykiatri.

Forskningsresultater og ny viden fra Det Danske Bloddonorstudie

I Bloddonorerne i Danmarks podcastserie BloodCast kan du i disse tre episoder høre om noget af forskningen i Det Danske Bloddonorstudie.

Forskere fra Rigshospitalet opdager nye risiko-gener for uro i benene

Et stort internationalt forskningssamarbejde med danske forskere i spidsen har ved hjælp af blodprøver fra 505.959 bloddonorer, heriblandt donorer fra Det Danske Bloddonorstudie, fundet tre nye genetiske varianter, der har betydning for udviklingen af uro i benene. Det antages, at op mod 10 % af den danske befolkning lider uro i benene. Lidelsen er kendetegnet ved ubehag, smerter, rastløshed og stikkende fornemmelse i benene og kan være meget hæmmende for livskvaliteten.

Udover genetisk risiko viser studiet, at usund livsstil er med til at øge risikoen for at udvikle uro i benene, og at livsstilsændringer derfor kan virke forebyggende. Studiets resultater kan bidrage til at udbygge forståelsen af sygdommen og forhåbentlig føre til nye og mere effektive behandlingsmuligheder for denne hidtil meget oversete lidelse.

Læs mere om forskningen her.

Det Danske Bloddonorstudie bekræfter, at afstand virker

Forskning med danske bloddonorer viser, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer om at holde afstand og undgå fysisk kontakt har en forebyggende effekt mod COVID-19-smitte. Yderligere viste studiet, at dødeligheden for ældre borgere er 65 gange højere end hos den yngre del af befolkningen.

Det Danske Bloddonorstudie havde til formål at klarlægge Corona-mørketallene for den ældre del af befolkningen (defineret ved folk over 69 år) og at undersøge, hvorvidt Sundhedsstyrelsens forebyggende tiltag virkede efter hensigten. Studiet blev udført af blodbankerne i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland i samarbejde med Statens Serums Instituts afdelinger for infektionsberedskab og epidemiologisk forskning.

I studiet besvarede forsøgsdeltagerne et spørgeskema om deres adfærdsændringer under COVID-19, samt om de havde haft nogle symptomer inden for de seneste tre måneder. Derudover fik udvalgte forsøgsdeltagere foretaget en antistoftest, hvorefter resultaterne fra spørgeskemaerne blev sammenholdt med testen for at undersøge, om der var en sammenhæng mellem adfærd og COVID-infektion.

Læs mere om Det Danske Bloddonorstudie og forskningen her.

Hvad påvirker jernniveauet hos bloddonorer?

Jernmangel ses som en hyppig bivirkning hos bloddonorer, da man som bloddonor mister en lille smule jern ved hver fuldblodsdonation. Derfor forskes der i Det Danske Bloddonorstudie i konsekvenser af jernmangel blandt bloddonorer.

“Vi har fundet ud af, at det der betyder mest for bloddonorernes jernniveau, er antallet af donationer indenfor de sidste 3 år, tiden siden seneste bloddonation, og om de er menstruerende kvinde eller ej,” siger læge og ph.d. Andreas Stribolt.

Forskningen har også vist, at personer, der har blodtype A, B og AB, har lavere jernniveauer end personer med blodtype 0, og de har dermed en højere risiko for at have jernmangel.

Et andet forskningsstudie under Det Danske Bloddonorstudie fandt ingen sammenhæng mellem bloddonorernes jernniveau og selvoplevet helbred.

”Højere kalkniveauer i maden nedsætter jernoptaget i tarmen. Vi undersøgte, om grundvandets kalkindhold (hårdhed) påvirkede jernniveauerne hos bloddonorerne i Det Danske Bloddonorstudie. Vi fandt faktisk, at grundvandets hårdhed påvirker jernniveauerne negativt, men effekten er meget lille. Derfor regner vi ikke med, at grundvandets hårdhed kommer til at indgå i rådgivningen af donorer med lave jernniveauer,” fortæller Andreas Stribolt.

Du kan læse mere om studiet her.

Hvorfor bliver nogle syge af gule stafylokokker, som andre bærer uden problemer?

Hvorfor det forholder sig sådan, vil forskere fra Det Danske Bloddonorstudie nu undersøge. Gule stafylokokker er en bakterie, som mange af os bærer på hud og slimhinder, bl.a. i næsen. Mange bærer bakterien uden at blive syge, men bærere har en øget risiko for at pådrage sig en infektion med bakterien. Det er sjældent, at en rask person bliver alvorligt syg med gule stafylokokker, men individer med et svækket immunforsvar er mere modtagelige over for alvorlige infektioner i lunger, hjerteklapper og knogler og har højere risiko for blodforgiftning. Derudover er gule stafylokokker den hyppigste årsag til bakteriel hudinfektion og hospitalserhvervet lungebetændelse.

Indtil videre er der i Det Danske Bloddonorstudie udført næsepodninger og undersøgt for gule stafylokokker hos 6.000 bloddonorer, hvoraf 41 % af deltagerne var bærere af gule stafylokokker i næsen. Vores mål er at indsamle næsepodninger fra 15.000 deltagere, og det bliver dermed det største studie i verden, der undersøger den underliggende årsag til bærerskab og infektioner med gule stafylokokker.

”Vi forventer at kunne udpege individer, der er i øget risiko for at blive syge af gule stafylokokker. Hvis disse individer er bærere af gule stafylokokker i næsen, skal vi måske sørge for at behandle dem for at undgå, at de bliver syge,” siger læge og ph.d.-studerende Khoa Manh Dinh.

Du kan læse mere om studiet i her.

Eksempler på andre projekter affødt af DBDS

I artiklen “Blodet kan afsløre, om du udvikler kræft” fra Bloddonor nr. 115 kan du læse om et forskningsprojekt baseret på prøver fra Det Danske Bloddonorstudie ledet af overlæge og ph.d. Ole Birger Vesterager Pedersen. Blodprøverne fra donorer, der senere udviklede lymfekræft, blev undersøgt for at finde markører i blodet som kunne påvise, at de ville blive syge, allerede før de fik diagnosen. Forskningen i biomarkører for bestemte kræftsygdomme vil måske med tiden gøre det muligt at udvikle en test i form af en blodprøve, der kan forudsige eller diagnosticere kræft.

Forskningsmuligheder

Det Danske Bloddonorstudie er interesseret i henvendelser fra studerende eller kandidater, som gerne vil forske indenfor immunologi, transfusionsmedicin, genetik og/eller epidemiologi.

Det vil være muligt at lave større eller mindre forskningsprojekter på eksisterende datasæt. DBDS er tilstede på universitetshospitaler i alle 5 regioner.

Hvis du gerne vil starte et forskningsprojekt eller hjælpe til med den eksisterende forskning indenfor Det Danske Bloddonorstudie, kan du kontakte styregruppen ved at sende en e-mail til: info@dbds.dk.

Del denne side

Kender du en der med fordel kunne læse denne side?