Forskning

Hvad undersøger vi, og hvorfor?
Vi undersøger om det at være udsat for luftforurening giver ændringer der kan måles i biologiske markører for betændelsestilstande. Vi håber at opnå en bedre forståelse for forurenings virkning på kroppen og de mekanismer, der kan lede til sygdom.

Hvad gør vi, og hvem deltager i studiet?
Vi foretager målinger af en bred vifte af biologiske markører på 10.000 prøver fra Det Danske Bloddonorstudie. Med prøver fra biobanken kan vi foretage målinger på donorer fra hele landet fra forskellige tidspunkter. Målingerne kobles til spørgeskema og registerdata for at undersøge den enkelte donors udsættelse for luftforurening.

Hvad håber vi at finde vi frem til, og hvad kan det bruges til fremover?
Vi håber at kunne belyse, hvordan selv de moderate og lave luftforureningsniveauer vi har i Danmark kan have en indvirkning på immunsystemet.
Vi håber også at finde markører, der kan bruges til at overvåge effekten af luftforurening på folkesundheden. Det vil være nyttigt til at vurdere effekten af tiltag der f.eks. skal reducere luftforurening og forbedre den generelle sundhed i befolkningen. Det vil også hjælpe til at forstå hvilke dele af immunsystemet der er involveret når man reagerer på luftforurening.

Hvad undersøger vi, og hvorfor?
På trods af mange års erfaring findes der ikke kliniske brugbare sygdomsmarkører (biomarkører) for gigt i rygsøjlen og psoriasisgigt. Rygsøjlegigt diagnosticeres f.eks. i dag ud fra symptomer og historik hos patienter, kombineret med røntgenundersøgelser og genetiske undersøgelser. Der findes ikke gode biomarkører, der kan hjælpe læger med at adskille rygsøjlegigt og psoriasisgigt fra slidgigt og andre gigtsygdomme med betændelsestilstande.
Vi vil derfor gerne finde ud af om ni udvalgte biomarkører for psoriasisgigt og rygsøjlegigt kan spores i blodet tidligt i forløbet af sygdommen, eller inden patienterne udviser symptomer.

Hvad gør vi, og hvem deltager i studiet?
I dette studie analyserer vi ni sygdomsmarkører i prøver fra Det Danske Bloddonorstudie. Markørerne måles i donorer, der har udviklet henholdsvis psoariasis, psoraiasisgigt, rygsøjlegigt og hos raske personer, de såkaldte kontroller, der ikke har fået identificeret sygdom. Arkivprøver fra Det Danske Bloddonorstudie gør det muligt at analysere blodprøver fra året, hvor individerne er blevet diagnosticeret og prøver, som er taget henholdsvis 1 år, 2 år og 3 år før diagnosen blev stillet.

Hvad håber vi at finde frem til, og hvad kan det bruges til fremover?
De ni udvalgte sygdomsmarkører vi undersøger hos psoriasisgigt- og rygsøjlegigtpatienter tidligt i deres sygdomsforløb, før patienterne udviser symptomer, kan måske hjælpe med til at vi i fremtiden, kan stille diagnoserne blot ved hjælp af blodprøver.

Hvad undersøger vi, og hvorfor?
Det er velkendt, at langvarig stress har en negativ effekt på både den mentale og fysiske sundhed. Derimod ved man ikke meget om, hvordan stress påvirker risikoen for at få en infektion for mennesker, som ellers er sunde og raske. Fordi bloddonorer har langt færre sygdomme end resten af befolkningen, giver Det Danske Bloddonorstudie en unik mulighed for at undersøge, om det at være stresset i sig selv er nok til at gøre dig mere modtagelig over for infektioner.

Hvad gør vi, og hvem deltager i studiet?
Vi vil undersøge, om der er en sammenhæng mellem stressniveau og risikoen for at få en infektion blandt over 40,000 bloddonorer fra Det Danske Bloddonorstudie, som har svaret på et digitalt spørgeskema.
Spørgeskemaet indeholder 10 spørgsmål relateret til stress. Tilsammen giver spørgsmålene en indikation af, i hvor høj grad livet den sidste måned er blevet opfattet som uforudsigeligt, ukontrollabelt og overvældende. Ud fra svarene på disse spørgsmål bliver deltagerne inddelt i tre grupper; lavt stressniveau, moderat stressniveau og højt stressniveau.
Med oplysninger fra nationale registre, der har informationer om diagnoser og receptudleveringer, kan vi følge deltagerne efter spørgeskemabesvarelsen og frem til de indløser en recept til behandling af en infektion. Ved at sammenligne de tre stress-grupper, kan vi beregne, om der er en sammenhæng mellem stressniveau og infektionsrisiko.

Hvad håber vi at finde frem til, og hvad kan det bruges til fremover?
Vi håber, at studiet kan være med til at afgøre, om donorer med selv-rapporterede stress-symptomer har en ændret risiko for at få bestemte typer af infektioner og infektioner generelt. Det kan også give os en større forståelse for sammenhængen mellem stress og de sygdomme, der skyldes infektioner.

Hvad undersøger vi, og hvorfor?
Jern er nødvendigt for en lang række vigtige processer i vores krop, herunder dannelse af røde blodlegemer og opretholdelse af et normalt immunforsvar.
Vores genetiske baggrund kan fortælle om vi er i høj eller lav risiko for at få ændringer i jernstofskiftet – en såkaldt genetisk risikoprofil.
Vi vil bl.a. undersøge hvordan vores genetiske risikoprofil for ændringer i jernstofskiftet påvirker andre sygdomme såsom infektioner, herunder COVID-19, inflammationstilstande og kræft. Disse sammenhænge er ikke undersøgt tidligere og vil øge vores viden om jerns betydning for forskellige helbredsprocesser.

Hvad gør vi, og hvem deltager i studiet?
Alle bloddonorer får målt ferritin, som er et mål for kroppens jerndepoter. Vi har derfor i Det Danske Bloddonorstudie, adgang til mange målinger, der siger noget om jernstofskiftet. Vi vil sammenholde målingerne af ferritin med genetiske data og på den måde finde ud af, hvem der er i øget risiko for at få ændringer i jernstofskiftet eller jernmangel.
Ved at koble disse informationer med nationale registre, der har informationer om diagnoser og receptudleveringer, kan vi undersøge om der er en sammenhæng mellem ændringer i jernstofskiftet og forskellige sygdomstilstande. Herudover vil vi bruge biomarkørmålinger til at undersøge sammenhænge med f.eks. inflammation.

Hvad håber vi at finde vi frem til, og hvad kan det bruges til fremover?
Vi håber at finde interessante sammenhænge omkring hvordan vores genetiske baggrund påvirker vores risiko for at udvikle ændringer jernstofskiftet og hvordan disse ændringer påvirker andre sygdomsprocesser i vores krop.
Vi håber at tilføre ny og vigtig viden om hvordan vores genetiske risikoprofil for jernstofskiftet påvirker andre sygdomsprocesser og tilstande.

Hvad undersøger vi, og hvorfor?
Afføring fra bloddonorer redder liv. Som bloddonor kan du blive spurgt, om du også vil donere afføring. Vi kender ikke afføringsmønsteret eller forekomsten af symptomer fra mavetarmkanalen hos raske mennesker. Det er svært at sige, hvad der er unormalt, uden at vide, hvad der er normalt. Formålet med dette studie er at beskrive afføringsmønster og symptomer fra mavetarmkanalen hos raske bloddonorer samt at undersøge, om der er en sammenhæng med alder, køn, rygning, BMI, sygdomme og medicinforbrug.

Hvad gør vi, og hvem deltager i studiet?
Godt 26.000 bloddonorer har på nuværende tidspunkt besvaret fjerde udgave af spørgeskemaet i Det Danske Bloddonorstudie. I dette spørgeskema spørges bl.a. til afføringsmønster, herunder regelmæssighed, hyppighed og konsistens af afføringen samt symptomer fra mavetarmkanalen såsom mavesmerter, oppustethed og sure opstød.
Ved at kombinere disse informationer med nationale sundhedsregistre, kan vi undersøge, om der er en sammenhæng mellem spørgeskemabesvarelser og forskellige sygdomme samt medicinforbrug.

Hvad håber vi at finde frem til, og hvad kan det bruges til fremover?
Vi håber, at vores studie vil bidrage til en bedre forståelse af afføringsmønsteret og symptomer fra mavetarmkanalen hos raske. En beskrivelse af, hvad der er normalt, vil også bidrage med viden om, hvad der er unormalt.

Hvad undersøgte vi, og hvorfor?
Blodtyper bliver regelmæssigt lavet for bloddonorer i en håndfuld af de over 30 blodtypesystemer som findes. Det er kritisk at man har præcise blodtypedata for de vigtigste blodtypesystemer som ABO og Rh, da fejl kan resultere i komplikationer efter transfusion.
Men der er blodtypesystemer som man normalt slet ikke tester bloddonor for, eller kun tester under specielle omstændigheder. Det skyldes at disse blodtyper kun under sjældne forhold har en relevans for transfusion. Men hvis det skulle være tilfældet, har man ofte svært ved at finde en matchende donor da for få er testet for den blodtype.
Vi har dog genetisk data på over 100.000 donorer i Det Danske Bloddonorstudie. Vi vil derfor gerne udvikle et system for genetisk blodtypebestemmelse af disse, så de kan bruges hvis behovet opstår.

Hvad gjorde vi, og hvem deltog i studiet?
Vi udviklede metoder, der kan bestemme blodtypen ved at bruge genetisk data direkte for simple blodtypesystemer, og ved at bruge AI maskinlæring for de mere komplicerede blodtypesystemer som f.eks. Lewis.

Hvad fandt vi frem til?
Det er lykkedes os at lave genetisk blodtypebestemmelse med over 99% præcision for en lang stribe af blodtypesystemer som bloddonorer normalt ikke bliver testet for.

Hvad kan det bruges til fremover?
Vores metode har lavet blodtypebestemmelse for de over 100.000 DBDS-donorer som vi har genetisk data for. Disse blodtyper kan efter ønske gøres tilgængeligt til brug for både forsker og personale. Normalt undersøger vi blodtyper i blodet. Det her studie vil udvikle en algoritme, der kan gøre det ved at undersøge genetikken hos den enkelte.

Hvad undersøger vi, og hvorfor?
Æggestokkræft er den mest dødelige gynækologiske kræftform der findes. Nye tal viser at kun 42% af alle kvinder der får æggestokkræft, overlever fem år efter diagnosetidspunktet. Kvinder, der udvikler æggestokkræft, viser oftest ingen symptomer på sygdommen før de diagnosticeres. Når de diagnosticeres, har kræften oftest allerede spredt sig til andre organer og er dermed svær at behandle. I øjeblikket er de diagnostiske muligheder der er for æggestokkræft ikke særligt gode. Det er derfor relevant at finde nye metoder til at diagnosticere æggestokkekræft før det er for sent, både for at øge overlevelsen, men også for at reducere senfølger efter et kræftforløb. MicroRNA er et bud på en ny biomarkør til tidlig diagnose af æggestokkræft. MicroRNA er lovende indenfor biomarkørforskningen og meget tyder på at når den rette microRNA profil identificeres kan den bruges til at skelne mellem hhv. raske, kræftpatienter og syge med godartede cyster.

Hvad gør vi, og hvem deltager i studiet?
Vi bruger deltagere i Det Danske Bloddonorstudie til flere ting. Vi bruger blodprøverne til raske kontrolprøver som vi sammenligner med prøver fra kvinder ramt af kræft i æggestokken og kvinder der er opereret for cyster på æggestokkene. Derudover kan DBDS deltagernes prøver bruges til at kigge tilbage i tiden. Hvor lang tid før en diagnose med æggestok kræft kan man se en ændring i niveauerne af microRNA?

Hvad håber vi at finde vi frem til, og hvad kan det bruges til fremover?
Vi håber at ved at identificere en gruppe af microRNA, der kan se forskel mellem raske og syge kvinder at man kan bruge almindelige blodprøver til enten screening eller blot tidligere diagnose end hvad det umiddelbart sker nu. Ved at kigge tilbage i tiden, håber vi på at kunne se ændringen i microRNA lagt tidligere end på tidspunktet for en diagnose.

Hvad undersøgte vi, og hvorfor?
Jernmangel ses som en hyppig bivirkning hos bloddonorer, da man som bloddonor mister en smule jern ved hver fuldblodsdonation. Derfor forskes der i Det Danske Bloddonorstudie i konsekvenser af jernmangel blandt bloddonorer.

Hvad gjorde vi, og hvem deltog i studiet?
Der er lavet flere studier som er baseret på de bloddonorer der har svaret på spørgeskema 1 i det Danske Bloddonor Studie. Hos knap 17.000 af dem som har besvaret spørgeskemaet, er der også målt jern-niveauer i blodet.

Hvad fandt vi frem til?
Vi har fundet ud af, at det der betyder mest for bloddonorernes jernniveau er antallet af donationer indenfor de sidste 3 år, tiden siden seneste bloddonation, og om de er menstruerende kvinde eller ej.
Forskningen har også vist, at personer, der har blodtype A, B og AB, har lavere jernniveauer end personer med blodtype 0, og de har dermed en højere risiko for at have jernmangel.
Yderligere har forskningen vist at grundvandets hårdhed påvirker jernniveauerne negativt, men effekten er meget lille. Derfor regner vi ikke med, at grundvandets hårdhed kommer til at indgå i rådgivningen af donorer med lave jernniveauer.

Hvad kan det bruges til fremover?
Studierne bidrager med brugbar viden om, hvilke bloddonorer der kan være udsat for jernmangel i forbindelse med fuldblodsdonationer.

Læs mere om forskningen her.

Hvad undersøgte vi, og hvorfor?
Hidradenitis er en kronisk hudsygdom karakteriseret ved tilbagevendende bylder i hudfoldsområder (armhule, lyske, balde, hos kvinder under brystet). Gule stafylokokker er en bakterie, der kan forårsage bylder og var derfor betragtet som en af årsagerne til hidradenitis. Nyere studier har vist en ændret sammensætningen af bakterier ved bylderne hos patienterne med hidradenitis. Derfor ville vi undersøge om forekomsten af gule stafylokokker i næsen er anderledes hos individer med hidradenitis end raske kontroller. Vi undersøgte om der er en forskel i forekomsten af gule stafylokokker i næsen hos bloddonorer med hudsygdommen hidradenitis sammenlignet med bloddonorer uden hidradenitis.

Hvad gjorde vi, og hvem deltager i studiet?
Vi inviterede deltagere i Det Danske Bloddonorstudie til at blive podet i næsen for at teste om de bærer gule stafylokokker i næsen. Spørgeskemaet i DBDS indeholder spørgsmål om symptomer på hidradenitis. I dette studie deltog 5.218 bloddonorer.

Hvad fandt vi frem til?
I gruppen af bloddonorer der deltog i studiet havde 2,2% hidradenitis. Forekomsten af gule stafylokokker i næsen var 33,3% blandt bloddonorer med hidradenitis sammenlignet med 41,4% i kontrolgruppen. På baggrund af vores analyser fandt vi frem til, at bloddonorer med hidradenitis har 25% lavere risiko for at bære gule stafylokokker i næsen end kontrolgruppen.

Hvad kan det bruges til fremover?
Et studie som dette er ikke tidligere lavet. Fundet er yderst interessant, fordi det understøtter nylige studier om at årsagen til hudsygdommen hidradenitis ikke skyldes bakterien. Det er derimod en kombination af underliggende årsager bl.a. genetisk og immunologisk, som påvirker sammensætningen af bakterier på huden og slimhinder hos personer med hidradenitis.

Hvad undersøgte vi, og hvorfor?
Op mod 10 % af den danske befolkning lider af uro i benene. Lidelsen er kendetegnet ved en trang til at bevæge benene på grund af ubehag, ved rastløshed og stikkende fornemmelser. Uroen forekommer oftest om natten og påvirker derfor søvnen negativt. Det er belastende for dem der har lidelsen og går ud over livskvaliteten. Tidligere studier har vist, at forskellige genetiske varianter har betydning for udvikling af uro i benene. Formålet med dette studie var at finde nye genetiske varianter, som kunne være med til at forklare, hvem der får uro i benene og hvorfor de gør det.

Hvad gjorde vi, og hvem deltog i studiet?
Studiet blev udført som et stort internationalt forskningssamarbejde med danske forskere i spidsen. I alt er blodprøver fra 505.959 bloddonorer blevet undersøgt, heriblandt donorer fra Det Danske Bloddonorstudie.

Hvad fandt vi frem til?
Undersøgelserne fandt tre nye genetiske varianter, der har betydning for udviklingen af uro i benene. Udover at der er en genetisk risiko viser studiet, at usund livsstil er med til at øge risikoen for at udvikle uro i benene og at livsstilsændringer derfor kan virke forebyggende.

Hvad kan det bruges til fremover?
Studiets resultater kan bidrage til forståelsen af sygdommen og forhåbentlig føre til nye og mere effektive behandlingsmuligheder.

Læs mere om forskningen her.

Hvad undersøgte vi, og hvorfor?
Dette studie havde til formål at klarlægge Corona-mørketallene for den ældre del af befolkningen (folk over 69 år) og at undersøge, hvorvidt Sundhedsstyrelsens forebyggende tiltag virkede efter hensigten. Studiet blev udført af blodbankerne i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland i samarbejde med Statens Serums Instituts afdelinger for infektionsberedskab og epidemiologisk forskning.

Hvad gjorde vi, og hvem deltager i studiet?
I studiet besvarede forsøgsdeltagerne et spørgeskema om deres adfærdsændringer under COVID-19, og om de havde haft nogle symptomer inden for de seneste tre måneder. Derudover fik udvalgte forsøgsdeltagere foretaget en antistoftest, hvorefter resultaterne fra spørgeskemaerne blev sammenholdt med testen for at undersøge, om der var en sammenhæng mellem adfærd og COVID-infektion.

Hvad fandt vi frem til?
Forskning med danske bloddonorer viste, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer om at holde afstand og undgå fysisk kontakt havde en forebyggende effekt mod COVID-19-smitte. Yderligere viste studiet, at dødeligheden for ældre borgere er 65 gange højere end hos den yngre del af befolkningen.
Hvad kan det bruges til fremover?
Studiets resultater bidrog med vigtig viden til Sundhedsstyrelsen, der kan bruges i forbindelse med håndteringen af COVID-19-smitte.

Læs mere om forskningen her.

Hvad undersøgte vi, og hvorfor?
SuPAR er navnet på et protein, der kan måles i alle personer og er en såkaldt biomarkør for kronisk inflammation (kronisk betændelsestilstand i kroppen). Et forhøjet niveau af suPAR kan forudsige udviklingen af en lang række sygdomme såsom diabetes, hjertekar-sygdomme og visse kræftformer i den generelle befolkning. Tidligere forskning har vist, at miljøfaktorer som rygning, usund kost, inaktiv livsstil og fedme kan få suPAR-koncentrationen i blodet til at stige, men indtil nu har man aldrig undersøgt, om man også genetisk kan have en risiko for en højere koncentration af suPAR. Derfor ville vi se, om vi kunne finde ny viden om proteinets ukendte biologiske funktion og mulige rolle i disse sygdomme.

Hvad gjorde vi, og hvem deltog i studiet?
Vi undersøgte blodprøver fra over 12.000 danske bloddonorer fra Det Danske Bloddonorstudie. Vi målte suPAR-koncentrationen og scannede genomet (hele arvematerialet) hos de 12.000 bloddonorer. Vi undersøgte, om der var variationer i gener, som viste sig at være ens for mennesker, der har høje eller lave niveauer af suPAR. Resultatet blev derefter undersøgt i prøver fra over 35.000 islændinge og siden målt op imod data fra New Zealand og Storbritannien.

Hvad fandt vi frem til?
Vi fandt 13 genetiske varianter, der påvirker koncentrationen af suPAR. Vores data viste også genetiske sammenhænge mellem både autoimmune sygdomme, diabetes og fedme målt med suPAR. Sammen med britiske tvillingedata kunne vi beregne at hele 60% af niveauet af suPAR skyldes ens genetik.

Hvad kan det bruges til fremover?
Vores studie viser for første gang at ens suPAR-koncentration er under stor genetisk indflydelse. De 13 genetiske varianter og de gener de befinder sig i, kan hjælpe med at afklare suPARs mulige rolle i adskillige sygdomme såsom kræft, hjertekar-sygdomme og nyresygdomme. Det kan også afklare de underliggende mekanismer der gør, at suPAR er en unik biomarkør for kronisk inflammation. Da vores studie peger på at personer genetisk kan have en risiko for højere eller lavere suPAR, kan det i fremtiden bane vej til en mere personlig behandling (såkaldt personlig medicin) – hvor f.eks. viden om en patients genetik kan bruges til at gøre behandlingen bedre. Den viden gør det muligt at vurdere risikoen for en patient på et tidligere tidspunkt, inden de når et akut stadie af deres sygdomsforløb.

Læs mere om forskningen her

Hvad undersøgte vi, og hvorfor?
Vi undersøgte om det at være ryger giver øget risiko for at få en infektion.

Hvad gjorde vi, og hvem deltager i studiet?
Vi brugte data fra de tre første spørgeskemaer i Det Danske Bloddonorstudie som vi sammenholdt med recept- og patientregisteret. Herefter lavede vi statistiske analyser for at vurdere rygnings effekt på infektionsrisiko. Vi brugte besvarelser fra i alt 127.833 bloddonorer.

Hvad fandt vi frem til?
I studiet fandt vi frem til, at rygning er forbundet med en øget risiko for en bred vifte af infektionssygdomme på tværs af alle aldersgrupper. Især er risikoen øget for hudinfektioner og for at få udskrevet bredspektret antibiotika. Vi fandt også, at risikoen er højere blandt dem der ryger mest.

Hvad kan det bruges til fremover?
Rygnings effekt på infektionsrisiko blandt ellers raske personer er næsten ubeskrevet. Tidligere studier har oftest studeret personer med anden underliggende sygdom. Forståelse for hvilke infektioner rygning giver kan have betydning for forebyggelse og behandling. Sammenhængen mellem rygning og hudinfektioner rejser interessante spørgsmål om rygnings effekt på hudens bakterieflora.

Hvad undersøgte vi, og hvorfor?
Vi ved, at svært forhøjet svedproduktion, kaldet hyperhidrose, er stærkt generende og kan begrænse personer, der lider af denne sygdom, i deres hverdag. Derfor undersøgte vi om personer med hyperhidrose oftere oplever psykiatriske lidelser, stress, søvnvanskeligheder og hudbetændelser sammenlignet med raske personer.

Hvad gjorde vi, og hvem deltog i studiet?
I den tredje udgave af spørgeskemaet fra det Danske Bloddonorstudie svarede bloddonorer på spørgsmål om generende svedproduktion, psykisk helbred og søvnvanskeligheder. Derudover indhentede vi data over medicinforbrug fra de nationale registre. Med besvarelserne fra spørgeskemaet og data over medicinforbrug, kunne vi se om der var sammenhæng mellem hyperhidrose og andre lidelser.

Hvad fandt vi frem til?
Vi fandt frem til, at personer med hyperhidrose i højere grad oplever depressioner, stress, nedsat livskvalitet og søvnvanskeligheder sammenlignet med raske. Vi fandt også at personer med hyperhidrose har et højere forbrug af medicin mod hudbetændelser.

Hvad kan det bruges til fremover?
Vores resultat kan betyde, at hyperhidrose kan øge risikoen for at udvikle depression, stress, søvnvanskeligheder og hudbetændelser. Det betyder, at læger og personer med hyperhidrose skal være opmærksomme på den risiko. Ved tidligt at opspore lidelserne, kan man bedre forebygge dem.

Læs mere om forskningen her

Hvad undersøgte vi, og hvorfor?
Vi undersøgte COVID-19 mørketal og dødsraten (Infection mortality rate, IFR) blandt COVID-smittede under de to første bølger af epidemien i Danmark. Både mørketal og IFR er vigtige i overvågningen af COVID-19 og i risikovurderinger. Mørketallet er defineret som antallet af personer smittet med SARS-CoV-2 der ikke er diagnosticeret, altså bekræftet ved test eller lignende. Man kan udregne tallet ved at kigge på kendte antal smittede (fx personer med positivt PCR-svar) ud af total antal smittede personer, inklusiv alle smittede uden symptomer og ikke-diagnosticerede personer. IFR bestemmes som alle COVID-19 relaterede dødsfald ud af totalt antal smittede.

Hvad gjorde vi, og hvem deltog i studiet?
Under epidemien i Danmark har vi målt antistoffer for SARS-CoV-2 blandt bloddonorerne i alle fem danske regioner. I alt deltog knap 85.000 bloddonorer i alderen 17 til 69 år i studiet. Ved at koble antallet af positive bloddonorer sammen med landsdækkende befolkningsdata, PCR-data og COVID-19 relaterede dødsfald, udregnede vi mørketal og IFR. Mørketal og IFR blev udregnet i to perioder som repræsenterede de to første bølger af epidemien i Danmark; Første bølge (februar – oktober 2020) og anden bølge (oktober 2020 – februar 2021).

Hvad fandt vi frem til?
Mørketallet var på 71% under første bølge og 36% under anden bølge. IFR var meget lav blandt personer under 50 år. For begge bølger var det faktisk under 3.36 per 100.000 smittede, men lavere i anden bølge sammenlignet med første bølge. Tallet steg en smule for personer over 51 år og for dem der også havde andre sygdomme.

Hvad kan det bruges til fremover?
Selv om vi er et af de lande i verden der har testet mest under COVID-19 epidemien, så finder vi alligevel at en stor del af alle SARS-CoV-2 smittede personer ikke blev diagnosticeret. Henholdsvis 71 % og 36 % under første og anden bølge. Dødsraten var dog generelt lav i Danmark.
Antistof testning af bloddonorerne er et vigtigt og meget brugbart redskab under en pandemi, da man kan få en mere korrekt beregning af de egentlig antal smittede i befolkningen, herunder også personer der ikke testes eller er smittede uden at have symptomer.

Læs mere om forskningen her

Hvad undersøgte vi, og hvorfor?
Allergi (herunder høfeber) og astma er meget almindelige sygdomme i den danske befolkning. Udviklingen af astma og høfeber afhænger både af miljøet og vores gener, men præcis hvilke gener og hvilke miljøfaktorer, der spiller en rolle, kender vi ikke endnu.

Hvad gjorde vi, og hvem deltager i studiet?
Fra 2015 til 2018 har 53.000 bloddonorerne svaret på, om de har symptomer på astma og høfeber, hvornår de første gang oplevede symptomerne og hvor de er opvokset.

Blodet fra 25.000 af deltagerne er undersøgt for antistoffer mod allergener såsom pollen, husstøvmider og dyrehår. Deltagere, der har dannet antistoffer mod allergener, betegnes som ’sensibiliserede’.

Hvad fandt vi frem til?
Hver femte bloddonor har høfeber og hver tiende astma.
Andelen af unge bloddonorer med høfeber er steget fra cirka 8 procent i 1970’erne til 24 procent i dag. For astma er andelen steget fra 4 til 12 procent i samme periode. Desuden er andelen af donorer med antistoffer højere blandt de yngste end blandt de ældste deltagere.
Noget af forklaringen på den fortsatte stigning i forekomsten af høfeber og astma skal muligvis findes i vores ændrede livsstil, fx i miljøet under opvæksten.
Vi har genfundet en kendt sammenhæng mellem at være opvokset på en gård med dyr og at være fri for allergi. Færre bloddonorer, der boede på en gård de første 5 leveår, har høfeber og er sensibiliserede i voksenlivet sammenlignet med de bloddonorer, der voksede op i storbyen.
Ved at sammenholde spørgeskemabesvarelser med antistofresultater fandt vi, at andelen af bloddonorer med antistoffer stiger med antallet af allergiske lidelser. Fx har 90 procent af dem, der angiver, at de har både astma og allergi i næse og øjne, dannet antistoffer.

Hvad kan det bruges til fremover?
Det unikke ved studiet er, at vi kan undersøge deltagernes blod for biologiske og genetiske markører og sammenholde fundene med miljøpåvirkninger, opfølgende spørgeskemaundersøgelser og de danske registre. Det giver mulighed for at se på gen- og miljøsamspillets betydning for allergi og sensibilisering. Desuden gør de gentagende blodprøver fra hver deltager det muligt at studere immunsystemet før symptomerne opstår hos deltagere der for nyligt har udviklet allergiske symptomer.

Læs mere om forskningen her.

Hvad undersøgte vi, og hvorfor?
Lige fra starten af pandemien var der tegn på at folk med blodtype O i blodtypesystemet ABO havde en nedsat risiko for at blive smittet med SARS-CoV-2. Det var derfor interessant at undersøge om andre blodtypesystemer også havde en effekt på risikoen for at få en infektion.

Hvad gjorde vi, og hvem deltog i studiet?
Vi kombinerede data om blodtyper fra 15 forskellige blodtypesystemer med SARS-CoV-2 testdata fra over 100.000 danske bloddonorer. Vi brugte en model, der kan regne sandsynlighed ud, til at undersøge om der var flere mennesker med en bestemt blodtype blandt de 30.000 bloddonorer, der var testet positiv med en PCR-test.

Hvad fandt vi frem til?
Vi bekræftede det resultat, der tidligere var fundet om ABO blodtyper, og lavede et nyt fund, der viser at folk med blodtype Lea+, der er en blodtype i Lewis blodtypesystemet, har nedsat risiko for at blive smittet med SARS-CoV-2.

Hvad kan det bruges til fremover?
Det vi fandt, kan hjælpe os til at forstå hvordan Lewis blodtypesystemet hænger sammen med SARS-CoV-2. Det kan hjælpe os med at forstå virussen og forstå hvordan den inficerer vores krop.

Hvad undersøgte vi, og hvorfor?
Inflammatorisk tarmsygdom er kroniske betændelsestilstande i tarmene. Man skelner normalt mellem to sygdomme: Crohn’s sygdom og colitis ulcerosa. Sygdommene er særligt udbredt blandt andet i Nordeuropa, og er voksende på verdensplan. Livsstil og miljø kan have indflydelse, men genetik menes at være den væsentligste årsag til sygdommenes udvikling, selvom vi endnu ikke fuldt ud forstår årsagen. Nyere genetisk forskning har kraftigt forbedret vores forståelse af inflammatorisk tarmsygdom, men man har endnu ikke kunnet omsætte den viden til klinisk brug. Projektets formål var at undersøge, om Det Danske Bloddonorstudie, som platform, kan benyttes til at forudsige inflammatorisk tarmsygdom på baggrund af genetik.

Hvad gjorde vi, og hvem deltog i studiet?
Projektet inkluderede både genetiske og epidemiologiske undersøgelser, hvor forskelle i generelt helbred og risiko for inflammatorisk tarmsygdom blev undersøgt hos bloddonorer og i den generelle befolkning.

Hvad fandt vi frem til?
Vores første undersøgelser viste, at bloddonorer var mere villige til at deltage i helbredsundersøgelser og var ved bedre helbred end folk der ikke donerer blod. De udviste en mere positiv sundhedsadfærd, herunder højere fysisk aktivitet og mindre rygning. Vores endelige mål var at undersøge om genetisk data og information om livsstil kunne hjælpe med at forudse, hvilke personer der er i risiko for at udvikle inflammatorisk tarmsygdom. Vores første modeller viste, at der er en mulighed for, at man genetisk kan forudsige sygdommen. Vi arbejder på at forbedre disse modeller fremadrettet.

Hvad kan det bruges til fremover?
Projektet viser hvordan bloddonorer kan bruges som forskningsplatform for undersøgelser af komplekse sygdomme. Undersøgelserne bidrager også med viden om, hvorvidt resultater fra undersøgelser af sundhed og livsstil hos danske bloddonorer kan overføres til resten af den danske befolkning.