Hvor bruges blodet: TraumeCentret

Jakob Stensballe er overlæge i TraumeCentret på Rigshospitalet i København og delansat i blodbanken. Hans faglige ekspertise er inden for blødning, og hvordan man hurtigst muligt hjælper kritiske patienter, så flest muligt overlever.

“Jeg er på vagt lige nu, så telefonen kan ringe, men mon ikke vi kan nå at tage en snak,” siger Jakob Stensballe, da vi taler med ham en onsdag eftermiddag.

TraumeCentret er en specialiseret skadestue. Her kommer de mest kritiske patienter ind, fordi man har et team med alle lægelige specialer klar, som samarbejder tværfagligt om patienter, der har brug for hjælp meget hurtigt. Der står normalt 14-16 personer klar til at tage imod én patient, som typisk ankommer i en ambulance eller med en helikopter, og holdet af læger starter diagnostik og behandling med det samme.

Når Jakob Stensballe er på vagt i TraumeCentret, er han traumeleder. Det betyder, at han har det overordnede ansvar for modtagelsen af patienterne, der kommer ind.

10 % ville dø uden blod

På Rigshospitalets TraumeCenter tager lægerne imod omkring 1.000 patienter om året og derudover ca. 700 akutkald. Et akutkald kan f.eks. være en bristet hovedpulsåre i hovedet eller brystkassen. Ca. 25 % af disse i alt 1.700 patienter får brug for blodtransfusioner under deres indlæggelsesforløb, og 10 % af patienterne i TraumeCentret har brug for blod med det samme. Og så skal det gå stærkt.

Behandlingen af disse patienter går først og fremmest ud på, at de skal holdes i live – og det gøres bl.a. med blodprodukter. Samtidig med at patienten får blod, skal lægerne så hurtigt som muligt finde ud af, hvor blødningen er, så den kan blive stoppet.

“Når vi modtager de patienter, der er meldt som blødningschok, så har vi en blodmølle klar. Vi har måske fået et varsel på 5-10 minutter, og vi får ikke så mange informationer. Det kunne være kvinde, kørt ned på cykel af bil, ankommer om 5-7 minutter.”

Så gør lægerne en såkaldt akutpakke klar. Den består af fire poser røde blodlegemer, fire poser plasma og to poser blodplader, som gives via blodmøllen. Denne akutpakke er en del af The Copenhagen Concept, som Jakob Stensballe har været med til at stifte, og den sikrer, at patienten fra start får den helt rigtige balance af blodprodukter.

Flere typer blodprodukter

I akutpakken får de kritiske patienter alle tre typer af blodprodukter, fordi denne kombination minder om fuldblod – altså det blod, der naturligt løber i vores årer. Når en donor har givet en portion fuldblod, deles blodet op i røde blodlegemer, plasma og blodplader, fordi de tre komponenter har forskellige egenskaber, forskellig holdbarhed og i mange tilfælde kan gives til forskellige typer patienter.

Men patienter med blødningschok skal have lidt af det hele, for at det minder så meget som muligt om fuldblod, som de har mistet meget af.

Varmblodet behandling

Når man har været ude for et traume, hvor man bløder meget, og kroppen er i chok, så bliver man kold. Selv hvis det er en varm sommerdag. Afkøling er farligt, fordi alle processerne i kroppen er under pres, når kroppen bliver kold. Normaltemperaturen ligger på ca. 37 grader, og falder man til 33-34 grader, så begynder nogle af kroppens vigtige funktioner at gå i stå. Det er f.eks. hjerte og lever, men det påvirker også blodets størkningsevne. Derfor er der varmetæpper og opvarmede blodprodukter til de kolde patienter, der ankommer til TraumeCentret.

De røde blodlegemer kommer fra køleskabet, hvor de opbevares, så de holder sig bedst muligt. Det samme gælder plasma. Normalt fryses plasma ned, men TraumeCentret har et lager af flydende plasma på køl, så det kan bruges inden for få minutter. Blodplader opbevares ved 22 grader, men det er stadig langt under normaltemperatur.

Derfor varmes det hele op til 37 grader, inden det gives til patienten.

“Selv læger og sygeplejersker, der ikke arbejder med det her til daglig, kan blive i tvivl omkring opvarmningen. For det kan lyde underligt. Men det foregår på 10-15 sekunder i blodmøllen på vej ind i patienten, og det kan blodet godt tåle. Men hvis det lå ved 37 grader i længere tid, ville det tage skade,” forklarer Jakob Stensballe.

En uforudsigelig hverdag

Hverdagen i TraumeCentret kan være meget omskiftelig, og der bruges blodprodukter fra rigtig mange donorer på kort tid. Jakob Stensballe understreger, at dette er en af grundene til, at vores store lager af blod og den robuste blodforsyning er så vigtig. På andre afdelinger kan man til en vis grad forudsige, hvor meget blod der skal bruges hvornår. Det gælder f.eks. ved kræftpatienter, der skal igennem en kemobehandling eller ved operationer, som er planlagt i forvejen.

Men traumerne kender man ikke på forhånd, og de kommer ofte i bølger. Der kan være nul den ene dag og fem den næste. Og så er en robust blodforsyning altafgørende.