Hvad betyder dit jernniveau for dit immunforsvar?

Ny forskning baseret på bloddonorer viser, at dit jernniveau har betydning for, hvorvidt du får infektioner eller ej – særligt hvis du er kvinde.

Jern. Det jern, vi har i kroppen. Ferritin hedder det på lægesprog. Nanna Brøns ved rigtig meget om jern. Hun er læge og forsker i Det Danske Bloddonorstudie (DBDS), hvor hun har analyseret data fra 338.290 ferritinmålinger indsamlet blandt danske bloddonorer fra 2010 til 2022. Formålet? At finde ud af, om der er en sammenhæng mellem jernmangel og risikoen for infektioner hos raske voksne.

Og resultaterne er klare: Kvinder med meget lave jerndepoter har en let øget risiko for infektioner, der kræver behandling med antibiotika. For mænd blev der ikke fundet den samme sammenhæng, og hverken mænd eller kvinder med jernmangel havde øget risiko for alvorlige infektioner, der førte til indlæggelse.

”Det underbygger, hvor vigtigt det er at overvåge og støtte bloddonorernes jernniveau – især hos kvinder, som er mere udsatte for jernmangel,” forklarer Nanna Brøns.

Blodets komponenter: Et tæt samarbejde

Blodet er et af kroppens mest komplekse systemer. Det består af fire hovedkomponenter:

  1. Røde blodlegemer, der transporterer ilt.
  2. Hvide blodlegemer, der bekæmper infektioner.
  3. Blodplader, der hjælper med at størkne blodet ved skader.
  4. Plasma, en væske, der transporterer næringsstoffer, hormoner og affaldsstoffer.

Jern er centralt for de røde blodlegemer, men påvirker også hele blodsystemet. For eksempel har hvide blodlegemer og blodplader også brug for jern for at udøve deres funktioner.

Jern: Kroppens usynlige arbejdshest

Jern er en uundværlig del af kroppens maskineri og spiller en nøglerolle i mange vitale funktioner. Jern fungerer som en central komponent i hæmoglobin – et protein, som findes inde i de røde blodlegemer. Det er hæmoglobinet, der giver blodet dets røde farve og sikrer, at ilt transporteres fra lungerne til kroppens celler. Hvis kroppen mangler jern, kan den ikke producere nok hæmoglobin, hvilket fører til en lav blodprocent.

“Vedvarende jernmangel kan føre til anæmi, en tilstand hvor kroppen ikke producerer nok røde blodlegemer, og som kan give symptomer som ekstrem træthed, svimmelhed og åndenød,” forklarer Nanna Brøns.

Men jern gør meget mere end blot at sikre ilttransporten. Det er en vigtig komponent i enzymer og proteiner, der hjælper vores celler med alt fra at lave DNA til at producere energi. Samtidig støtter jern immunforsvarets evne til at bekæmpe infektioner: ”Immunforsvaret har brug for jern til de hvide blodlegemer, så de kan udføre deres arbejde effektivt,” forklarer Nanna Brøns.

Men for meget jern kan også være problematisk, da overskydende jern skaber gode vækstbetingelser for bakterier og vira.

”Balancen er altafgørende,” understreger Nanna. ”For lidt jern kan svække immunforsvaret og gøre kroppen mindre modstandsdygtig over for infektioner, mens for meget jern kan øge risikoen for, at mikroorganismer udnytter overskuddet til at formere sig.”

Illustration: Sammenhæng mellem jernniveau og risiko for infektioner

Kroppen er normalt god til at regulere sit jernniveau. Når der er behov for mere jern, øger tarmen optaget fra maden, og omvendt sænkes optaget, hvis niveauet er for højt. Men bloddonation kan skubbe til denne naturlige balance. Netop derfor holder blodbanken øje med din blodprocent, og de fleste blodbanker måler også jerndepotet direkte, når du er bloddonor.

Bloddonation og jernmangel

Det meste af kroppens jern findes i hæmoglobinet i de røde blodlegemer. Når man giver fuldblod, ryger der derfor jern med over i blodposen. Som donor mister man dermed mere jern, end man normalt ville, og det kan tage lidt tid for kroppen at genopbygge det jern, man har givet ved en fuldblodsdonation.

”Hvis man donerer blod meget ofte, har man derfor også en større risiko for at få jernmangel. Derfor er det vigtigt, at bloddonorer er opmærksomme på at opretholde deres jerndepoter. Det kan blandt andet gøres ved at indtage kost med et højt indhold af jern såsom kød, fisk og grønne grøntsager,” forklarer Nanna.

Der er også ting i kosten, der kan påvirke, hvor meget jern kroppen optager. For eksempel kan C-vitamin øge optaget, mens calcium og kaffe kan gøre det sværere for kroppen at optage jern.

Illustration: Kroppens jernoptag og jerntab

Kvinder har generelt lavere jerndepoter end mænd, fordi de mister jern under menstruation. Når dette kombineres med at give blod, kan det hurtigere føre til jernmangel. Forskning fra DBDS viser også, at næsten 10 procent af kvinderne havde jernmangel baseret på deres ferritinniveauer, mens det kun gjaldt for 2 procent af mændene.

Blodbankerne holder nøje øje med donorernes blodprocent og kan udlevere jerntabletter til donorer ved behov, især til kvinder, for at understøtte deres jerndepot. På den måde passes der godt på donorernes helbred.

Det er dog vigtigt at understrege, at det er et fåtal af danske bloddonorer, som udvikler jernmangel. Blodbanken holder nøje øje med donorernes jerndepoter og tager hensyn til individuelle forskelle, så det at give blod forbliver sikkert for både donor og patient.

Perspektiver fra forskningen

De nye resultater er ikke kun relevante for bloddonorer, men også for den bredere befolkning. Jern spiller en afgørende rolle for vores sundhed, og forskningen understreger behovet for at finde balancen mellem for lidt og for meget jern.

Som Nanna Brøns siger: ”Jern er en vital del af kroppens maskineri – og balancen er vigtig for vores sundhed. Samtidig ved vi, at jernmangel er meget udbredt blandt unge kvinder, især på verdensplan, men også i Danmark. I den sammenhæng giver Det Danske Bloddonorstudie os en unik mulighed for at lære en masse nyt om jerns betydning for vores sundhed.”

Fakta om jern og jernmangel

  • Jern er et essentielt næringsstof, som kroppen ikke selv kan producere – vi får det fra kosten.
  • Jern findes især i kød, fisk, bælgfrugter og grønne bladgrøntsager. 2/3 af kroppens jern findes i blodet
  • Især yngre kvinder har større risiko for at få jernmangel, fordi de mister jern, når de menstruerer
  • Globalt er jernmangel den mest udbredte ernæringsmæssige mangel; WHO anslår, at cirka 25 % af verdens befolkning er påvirket.

Relaterede artikler