Hvorfor en pelikan?
Når man som donor har givet blod 100 gange, så får man en helt særlig Pelikangave. Og hvorfor så liiiige det, tænker du nok? En gammel overlevering siger, at pelikanen plukker fjerene af sit eget bryst, indtil blodet begynder at flyde, så svage unger kan drikke af det og dermed komme til kræfterne igen.
Symbolet på det livgivende i denne gamle overlevering er baggrunden for, at netop pelikanen er blevet symbol for bloddonorgerningen, og dermed får de donorer, som opnår imponerende 100 tapninger en såkaldt Pelikangave.
Alle portioner blod og plasma er med til at redde liv – så lige gyldigt, hvor mange gange, du har givet blod, så er din indsats vigtig. Du redder liv. Tak til dig!