5 ting, du nok ikke vidste om plasma

Ved du, hvad plasma er? Selv hvis du svarer 'ja', så tjek lige, om du kender til disse 5 plasmafacts! Du går nemlig rundt med gyldne dråber i årerne, og netop disse dråber kan ændre livet for andre.

#1 – I Danmark køber vi det meste plasma fra udlandet

Antallet af patienter, der lider af sygdomme, som kan behandles med plasmaprodukter, er stigende, og derfor er den globale efterspørgsel på plasma også stigende. De seneste 15 år er behovet for plasma mere end fordoblet.

I dag kommer størstedelen af verdens plasma fra USA. Her sørger 5 % af verdens befolkning for omkring 70 % af den globale plasmaforsyning.

Adgangen til plasmaprodukter er en kritisk sikkerhedsfaktor for mange patienter – også i Danmark. Hver portion plasma, en donor giver, rykker os tættere på selvforsyning, men selvforsyning er i høj grad et politisk spørgsmål, da flere regioner mangler kapacitet til at tappe mere plasma.

I dag er Danmark ca. 50 % i mål med selvforsyning.

#2 – Plasma indeholder over 1000 proteiner, men særligt ét er vigtigt for medicinfremstilling

Immunglobulin. Du kender måske ikke ordet, men dette protein er den primære årsag til, at plasma er i høj kurs.

Immunglobulin er antistoffer, der beskytter mod infektioner og fremmede stoffer. Det bruges til medicin, som bl.a. hjælper patienter, der er født med immundefekter. Deres sygdom kan skyldes en genfejl eller at der er opstået en fejl i immunsystemet, som betyder, at de ikke selv kan bekæmpe almindelige infektioner. Hvis denne type patienter ikke behandles med immunglobulin, kan almindelige, små infektioner udvikle sig til alvorlige infektioner, der kræver indlæggelse og i værste tilfælde kan være dødelige.

Immunglobulin gives også ved autoimmune sygdomme, hvor kroppen begynder at bekæmpe sig selv. Stoffet kan ikke fremstilles kunstigt, men findes kun i det plasma, som donorer giver.

Poser med plasma, der netop er tappet

Donor under plasmatapning

#3 – Du kender nok en, der har fået hjælp af plasmadonorerne

Som du har læst i punkt 2, er medicin fra plasma livsvigtigt for en række patienter. Det er bl.a. patienter med autoimmune sygdomme, der får denne medicin, men også patienter med sygdomme, der svækker immunforsvaret. Det kan f.eks. være en kræftpatient, der har fået svækket sit immunforsvar af kemoterapi og anden medicin.

Dermed er det ikke kun fuldblodsdonorerne, der hjælper kræftpatienter med røde blodlegemer og blodplader. Medicin med immunglobulin kan også være livsnødvendigt for kræftpatienter, der har nedsat immunforsvar, og som ikke selv kan bekæmpe infektioner.

Maskinen ved en plasmatapning sørger for at skille plasmaet fra blodcellerne

#4 – En tur i centrifugen

Når du giver fuldblod, bliver din blodportion centrifugeret efter tapningen. Det får blodet til at dele sig i celler (blodplader og røde blodlegemer) og væske (plasma). Men ved en plasmatapning sker centrifugeringen under selve tapningen. Og bare rolig – du bliver ikke slynget rundt i stolen, men dit blod tappes i cyklusser af 200 ml, som centrifugeres i en særlig maskine, og herefter får du cellerne tilbage, imens plasmaet løber op i posen.

Alt efter hvad du vejer, gentages denne proces nogle gange, så du ender med at have doneret mellem 600 og 800 ml. plasma. Hele tapningen tager ca. 45 min, men som donor behøver du ikke forholde dig til processen. Det sker helt automatisk og føles som en almindelig fuldblodsdonation – du får blot en lidt længere hverdagspause i tappestolen.

#5 – Du får færre tappepauser

Når du giver plasma, er der færre tappepauser end ved fuldblod. Det skyldes, at plasma bruges til fremstilling af medicin, og plasmaet skal igennem en lang proces for at blive til lægemidler. I denne proces sker bl.a. en oprensning af proteinerne i plasmaet, og det bliver varmebehandlet. Derfor følger rester af f.eks. medicin og eventuelle vira ikke med fra plasmaposen over i lægemidlet. F.eks. giver rejser til udlandet ikke tappepause for plasmadonorer.

Hvordan bliver jeg plasmadonor?

Du kan donere plasma 14 steder i Danmark (se tappestederne på knappen nederst), og hvis du allerede er bloddonor ved et tappested, der også tapper plasma, så siger du det blot ved din næste tapning. Alternativt kan du kontakte den blodbank, hvor du gerne vil give plasma, på mail eller telefon.

Hvis du ikke er bloddonor, skal du først melde dig på www.bloddonor.dk/tilmeld-dig/ og vælge et af de tappesteder, der kan tappe plasma.

 

Mere om plasmatapninger

Relaterede artikler