I juni måned skal alle blodbanker i Region Hovedstaden overgå til et nyt IT-system. Det skyldes dels, at det nuværende system er meget gammelt og ikke kan opdateres og dels at alle blodbanker i de fem regioner over den næste årrække vil overgå til det samme nationale IT-system.
Som donor kan du desværre opleve gener i forbindelse med dette skift. Der vil være færre tilgængelige tappetider, fordi det tager tid at tilpasse systemet og personalet skal lære nye procedurer og derfor også kan være ekstra travle.
I en periode bliver der lukket for bestilling af tappetider og du skal ringe til den blodbank, hvor du gerne vil bestille en tappetid. Nedenfor finder du en tidslinje over forløbet samt en liste over blodbanker og telefonnumre.
Vi beklager de gener det må medføre for dig som donor og glæder os til fortsat godt samarbejde om en stabil blodforsyning i Danmark.
Blodbanker og telefonnumre
Amager Hospital
70 10 61 11
Bornholms Hospital
38 67 17 81 / 38 67 17 87
Frederiksberg Hospital
70 10 61 11
Frederiksberg
70 10 61 11
Herlev Hospital
70 10 61 11
Hvidovre Hospital
38 62 24 89
Nordsjællands Hospital, Frederikssund
48 29 41 63
Nordsjællands Hospital, Hillerød
48 29 41 63
Rigshospitalet
35 45 20 36