Motivationen for at blive donor startede i en tidlig alder, da Hans-Erik selv oplevede at have akut brug for blod efter en ulykke som barn. I dag har han nået hele 200 donationer – og er fortsat en stolt blod- og plasmadonor.
En alvorlig ulykke i barndommen blev begyndelsen på en livslang indsats for andre. I dag har det resulteret i hele 200 tapninger af blod og plasma.
”Mange har forhåbentligt igennem årene fået glæde af det efter ulykker og livstruende sygdomme. Når min portion er kommet til nytte, får jeg en SMS. Det er virkelig en glæde hver gang” fortæller Hans-Erik.
Hans-Erik på 72 år har gennem mange år været trofast blod -og plasmadonor. Baggrunden for at blive bloddonor startede allerede i en tidlig alder, og går helt tilbage til en dramatisk hændelse i begyndelsen af 1960’erne.
I sin beretning af hændelsen fortæller Hans-Erik, at han som barn oplevede en vinter med meterhøje snedriver. Et år – sandsynligvis i 1963 – kunne skolebussen ikke komme frem, og undervisningen blev derfor flyttet til forsamlingshuset i Maglebrænde. Det var tøvejr den dag, og i frikvarteret legede børnene udenfor i sneen. Under legen kastede en skolekammerat en stor sneklump, som ramte ham i hovedet. Kort efter besvimede han ude på toilettet og måtte haste opereres.
”Ambulancen kunne i første omgang ikke komme igennem til sygehuset i Nykøbing, så vores lokale læge fandt sine lærebøger fra studiet frem og skulle til at behandle mig på et bord i forsamlingshuset”, fortæller Hans-Erik.
Heldigvis lykkedes det ambulancefolkene at kæmpe sig frem i tide, og han blev kørt til behandling. På sygehuset blev en blodansamling i højre side af hovedet fjernet, og halvdelen af håret blev barberet af. Senere blev han sendt videre til Bispebjerg Hospital, hvor lægerne vurderede, at det så noget usædvanligt ud – og derfor barberede de også den anden halvdel af håret af.
Efterfølgende var han sygemeldt i længere tid og fik besøg af både lærere og klassekammerater, som også kom med gaver. Blandt andet modtog han et fodboldspil, som stadig står klart i erindringen.
Netop denne oplevelse blev afgørende for Hans-Eriks senere beslutning om selv at blive bloddonor. Det blev en måde at vise taknemmelighed over for de mennesker, der havde givet blod og dermed været med til at redde hans liv dengang.
I december 2025 rundede han hele 200 tapninger af blod og plasma – en indsats, der forhåbentlig har hjulpet mange andre.
Og for Hans-Erik står motivationen klart, at der fortsat mangler blod -og plasmadonorer. Derfor lyder opfordringen: ”Overvej at melde dig som blod-eller plasmadonor. Det er en enestående gave at kunne give til et andet menneske”.
Udgivet d. 09.04.2026
