Ofte stillede spørgsmål

Det afhænger af, hvilken medicin du får, og hvorfor du får medicinen. Derudover er der forskellige regler alt efter om du giver blod eller plasma. Du kan slå din medicin op på min.medicin.dk og se, om det giver tappepause ved at klikke på det øverste punkt med den røde bloddråbe.

17 år, hvis du har et samtykke fra dine forældre/værge. Hvis du er 17 år, skal du kontakte den blodbank, hvor du gerne vil give blod, og så sender de de relevante papirer til dig. Når man fylder 18 år, kan man tilmelde sig uden samtykke, og man må donere blod, til man fylder 75 år. Man skal dog være startet som bloddonor, inden man bliver 65 år.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der fastsætter tappepauserne for bloddonorer i Danmark. Styrelsen er bundet af nogle overordnede rammer, der er fastsat i et EU-direktiv og i den danske blodforsyningslov. Styrelsen har nedsat et Transfusionsmedicinsk råd til at hjælpe med at fastsætte nærmere regler inden for direktivet og blodforsyningslovens rammer. Rådet består af lægefaglige eksperter fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Tappepauserne er skabt af hensyn til både patientsikkerheden og donors egen sikkerhed.

De fem danske sygehusregioner ejer hver sin blodbank, der administrerer sine egne tappesteder og ressourcer. Reglerne for f.eks. tappepauser kan være forskellige fra region til region, men de er selvfølgelig alle underlagt de overordnede regler fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Blodbankerne arbejder dog sammen på tværs af regionerne, f.eks. når der opstår akut mangel på blod i en af regionerne.

Bloddonorerne Danmark er en privat almennyttig organisation, der varetager donorernes interesser og sørger for, at vi i Danmark har det antal bloddonorer, som sygehusene skal bruge. Du kan læse nærmere om vores organisation her. Bloddonorerne Danmark har 51 lokale enheder på landsplan, hvor frivillige bestyrelser sørger for rekruttering og anerkendelse af donorer i lokalområde. Vil du vide mere om det frivillige arbejde for Bloddonorerne? Læs mere her.

GivBlod er et varemærke, som ejes af Region Hovedstaden og bruges af blodbanken i Region Hovedstaden.

Det er nu sådan, at alle bloddonorer modtager en sms, når deres blod eller plasma sendes videre til patientbehandling eller forarbejdning til medicin. Udsendelsen og formuleringen af sms’en varierer i de fem regioner. Så efter næste tapning, bør du få sms’en. Ellers kan du kontakte din blodbank og høre om årsagen til, at du ikke modtager den.

Hvis du er bloddonor, kan du blive stamcelledonor ved at sige det i din blodbank, når du er til tapning. Er du ikke bloddonor, kan du melde dig som stamcelledonor på sundhed.dk. Læs mere om stamcelledonation her.

Dejligt! Det kan du gøre lige her (vælg din region) eller ved at ringe til dit tappested. Du finder kontaktoplysninger her.

Så skal du kontakte dit tappested så hurtigt som muligt. Det er vigtigt, at du afbooker din tid, hvis du alligevel ikke kan komme, så tappetiden kan gives til en anden bloddonor. Find kontaktoplysninger på dit tappested ved at søge her.

Vi kan desværre ikke hjælpe dig med systemet, som du booker tid igennem, da det er de fem regioner, der har hver deres bookingsystem. Ifm. driftsproblemer skal du derfor kontakte:

ode.blodbanken@rsyd.dk for Region Syddanmark
donorbooking@regionsjaelland.dk for Region Sjælland
blodbank.aalborgsygehus@rn.dk for Region Nordjylland
prosangbm@rm.dk for Region Midtjylland
givblod.rigshospitalet@regionh.dk for Region Hovedstaden

Hvis det derimod er selve tilmeldingsmodulet her på bloddonor.dk, som du oplever problemer med, så kan du skrive til os på info@bloddonor.dk.

Vi kan godt forstå, at det er frustrerende, hvis tappestederne tæt på dig lukker, men behovet for fuldblod er faldende og har været det de seneste 30 år. Derfor er der også brug for færre fuldblodstapninger. Når regionerne skal bruge mindre blod, er det naturligt at lukke de tappesteder, der er dyrest i drift. Det er en politisk beslutning i regionsrådet, men det sker altid i dialog med regionens bloddonorenhed, som dermed kan være med til at afbøde de negative virkninger af en lukning, men ikke helt undgå dem. Bloddonorerne Danmark ser bloddonation som en folkeopgave, og derfor vil vi helst have, at donorer kan tappes tæt på deres hjem uanset bopæl, men vi kan ikke kræve, at regionerne skal bruge flere penge end nødvendigt på at fremskaffe blod, da de penge jo så må tages fra patientbehandlingen.

Proceduren er en sikkerhedsforanstaltning for at undgå forbyttede labels til blodposerne. Hvis du ikke bryder dig om at sige det højt i tappelokalet, er du velkommen til at skrive dit cpr-nr. i stedet for at sige det højt.

Behovet for fuldblod og plasma varierer, og det gør behovet for de enkelte blodtyper også. Derfor vil en tæt dialog med dit tappested være det bedste.

Ikke altid. Giver du fuldblod, er der f.eks. mange typer medicin, der medfører en tappepause (enten i en kortere periode eller permanent). Giver du plasma, er der færre tappepauser ved medicin, da plasma bruges til medicinfremstilling, og i denne proces kan man fjerne medicinresterne. Du kan slå din medicin op på min.medicin.dk og se, om det giver tappepause ved at klikke på det øverste punkt med den røde bloddråbe.

Ellers kan du søge i listen her og kontakt dit tappested, hvis du er i tvivl.

Der skal gå 14 dage.

Det er de enkelte regioners blodbankers ansvar at forsyne sin egen region med blodkomponenter. Det er en forpligtelse for alle, at dette foregår så økonomisk forsvarligt som muligt. Regionerne har forskellige behov, og de bliver derfor også tildelt forskellige ressourcer til personale, lokaler, tappebusser osv. Det betyder, at nogle tappesteder kun holder åbent én dag om ugen, og de kan derfor ikke tappe så mange donorer. Andre, især de store byer, har en stor kapacitet med mange ansatte og åbent hver dag. Det er en balancegang mellem behov, og hvad der er samfundsmæssigt ansvarligt ift. driften. Der er store forskelle i de regionale behov for blod, som i princippet kan svinge fra uge til uge afhængigt af, om der f.eks. sker store ulykker, der kræver meget blod. Hvis dit tappested har få åbningsdage, men mange donorer tilknyttet, så kan det være svært at få en tid, men det blod, som tappes, bliver tappet, fordi der er patienter, der har brug for det, og der tappes ikke mere blod, end der er behov for.

Ca. 10 % af blodvolumen skal gendannes. Efter omkring 14 dage er næsten alle røde blodlegemer gendannet, men for nogle donorer kan det tage op til ca. en måned at gendanne den fulde volumen.

Det er aldrig bevist, at man får bedre blodomløb ved at donere blod. På den anden side ved vi fra store undersøgelser, at donorer er sundere end baggrundsbefolkningen. Deraf kan vi dog ikke konkludere, at det er sundt at donere, da vi jo netop udvælger donorer, der er sunde og raske.

Komplikationsraterne ved bloddonation er meget, meget lave. Det hyppigste er blå mærker, som forsvinder og ikke kræver behandling. Seneste samlede komplikationsopgørelse er på ca. 4 promille.

Nej, det er det ikke.

Nej, det er man ikke, men vi fraråder farligt arbejde og farlige sportsaktiviteter grundet risiko for besvimelse i døgnet efter en tapning.