Et liv med hjælp fra plasmadonorer

En morgen vågner Niels med pludselige lammelser - en smerte, som han aldrig har oplevet før. Han får konstateret en autoimmun nervesygdom, som kræver månedlige behandlinger med medicin fremstillet af plasma fra ca. 48 donorer.

57-årige Niels har i mange år arbejdet som murer og været vant til, at kroppen gjorde lidt ondt, når han stod op om morgenen.

Men en morgen vågnede han med nogle smerter, som han ikke havde oplevet før. Ud over sine sædvanlige rygsmerter, kunne han pludselig ikke længere løfte sit højre ben. Han følte en prikken i fingrene og en følelsesløshed i munden.

Det skulle vise sig at blive starten på et sygdomsforløb, der i dag kræver månedlige behandlinger med medicin fremstillet af plasma fra ca. 48 plasmadonorer.

”Min familie var lidt i chok over, hvad der blev fjernet fra dem. For det er jo mig, der har stået for dem, som far med stort F"

Bogstaverne CIDP

Efter flere konsultationer, prøver og indlæggelser finder lægerne på Odense Universitets Hospital ud af, at Niels har sygdommen CIDP – en kronisk inflammatorisk sygdom, som angriber nervesystemet. En rygmarvsprøve viser, at hans eget immunforsvar er i færd med at ødelægge cellernes nervebaner.

CIDP medfører blandt andet lammelser, udtalt træthed og konstante smerter. Pludselig må Niels acceptere, at han ikke længere kan det samme som før. Han har været vant til at kunne gøre alt selv, at være familiens fixer – og nu har han måttet lære at bede om hjælp.

Denne ændring i Niels’ tilværelse har betydet, at han har skulle tilpasse sig en anden rolle som familiefar, ægtemand og farfar.

Niels med hans barnebarn

”Det har været en svær omvæltning,” fortæller Niels.

Den kroniske diagnose kom især bag på Niels’ familie, da hans pludselige sygdom vendte op og ned på hele deres tilværelse.

”Min familie var lidt i chok over, hvad der blev fjernet fra dem. For det er jo mig, der har stået for dem, som far med stort F,” fortæller Niels.

Men i hverdagen med smerter og træthed findes der et lyspunkt – en måde, hvorpå Niels kan få det bedre. Hver måned får han behandling med medicin fremstillet af plasma.

Plasma giver Niels livskvaliteten tilbage

Uden behandlingen med medicin fremstillet af plasma ville Niels’ liv ikke være det samme. Han fortæller, at behandlingen giver en fysisk forandring, og at det “føles som et helvede”, hvis ikke han får den.

Behandlingen med medicin fra plasma dæmper den inflammatoriske aktivitet i hans krop, hvilket betyder, at smerterne og følelsesløsheden forsvinder for en stund. Behandlingen er afgørende for, at Niels kan få en god og nogenlunde normal hverdag.

Niels fortæller, at når den næste behandling nærmer sig, begynder han at tælle dagene, fordi han kan mærke, at kroppen begynder at gøre ondt igen.

Derfor får han en behandling hver 4. uge på Odense Daghospital. Han bliver behandlet med immunglobuliner (antistoffer), som normalt indgår i immunforsvarets bekæmpelse af infektioner – og i Niels tilfælde nedrgulerer hans sygdomsaktivitet.

”Nogle gange føles det som at få superkræfter,” smiler han.

Behandlingen strækker sig over 3 dage og tager ca. 3 timer ad gangen. Hen over de 3 dage får Niels 120 g immunglobuliner – svarende til plasma fra cirka 48 donorer.

Niels modtager sin behandling

Behandling med medicin fremstillet af plasma

Niels og hans kone Pia - under behandlingen

Niels og hans kone Pia - efter behandlingen

For at holde hans sygdom stabil får Niels denne behandling fast. Det betyder, at han på et år får hjælp fra over 500 plasmadonorer, som gennem deres donationer er med til at give ham et godt og tåleligt liv.

Derfor er Niels evigt taknemmelig for donorerne og alt det, de giver videre til andre.

”De tager noget af deres gode liv og giver til mig,” siger Niels.

Hvad er plasma?

Ca. halvdelen af vores blod består af plasma. Det er en gullig væske med livsreddende egenskaber på grund af indholdet af immunglobuliner (antistoffer), som bekæmper infektioner i kroppen.

Medicin fremstillet af plasma har været banebrydende for lægevidenskaben, da immunglobuliner kan anvendes i behandlingen af patienter med en lang række sygdomme. Det gælder f.eks. mennesker med alvorlige immunforsvarssygdomme, behandlingen af kræftpatienter eller personer med autoimmune sygdomme, hvor kroppens eget immunforsvar pludselig vender sig mod kroppen selv.

Der findes et før og et efter

For Niels og hans familie findes der et før og et efter den dag, sygdommen ramte.
Niels tænker tilbage på den sidste ’normale’ dag, inden han blev syg – det var hans barnebarns 1-års fødselsdag, hvor familien var samlet, og alt var ved det gamle. Cirka et år efter sidder han og mindes denne dag og ”den gamle Niels”, som han selv beskriver det.

Niels med hans kone, datter, barnebarn og svigerdatter

”Det er svært at acceptere, at jeg ikke kan det samme mere,” fortæller Niels.

Men selvom ændringen i tilværelsen har været hård, har han fundet en mening i det svære – en måde, hvorpå han kan fortælle om sin sygdom CIDP og vigtigheden af plasmadonorer.

”Jeg har lovet mig selv, at hvis jeg kom levende ud af det her, så ville jeg bruge min stemme,” fortæller Niels.

I dag, et år efter han fik konstateret sygdommen, tager Niels ud og holder oplæg om sin historie, deler sin viden gennem Facebook-opslag og er en del af bestyrelsen i GBS / CIDP-patientforening.

Og ikke mindst opfordrer han venner, familie og bekendte til at blive plasmadonorer – for nu ved han, hvor meget det betyder og det liv man giver videre til andre.

Vil du også være med til at hjælpe mennesker som Niels?

I Danmark har vi brug for endnu flere plasmadonorer, så vi kan blive selvforsynende. Du kan melde dig som plasmadonor her. 

Udgivet d. 04.12.2025

Relaterede artikler