Frivillighed styrker din mentale sundhed

Som frivillig bloddonor er du hver eneste dag med til at redde liv og gøre en kæmpe forskel for patienter i Danmark. Du giver blod for at hjælpe andre og for at bidrage til fællesskabet. Forskningen peger på, at netop denne form for handlig og engagement har en positiv indflydelse på din glæde, dit ve og vel – altså din mentale sundhed.

Befolkningens mentale sundhed er noget, der de senere år har haft øget fokus både i Danmark og udlandet – både politisk og i forskningens verden. Det er også en anerkendelse af, at mental sundhed har en afgørende betydning for vores evne til at indgå i og bidrage positivt til fællesskabet og samfundet som helhed. Det at være mentalt sund – trives og fungere godt i hverdagen – er altså ligeså vigtigt som det at være fysisk sund, fordi det fremmer vores livskvalitet og modvirker psykiske lidelser som f.eks. depression og angst.

ABC for mental sundhed og bloddonorer

Der findes ABC’er for rigtig mange ting – og siden 2016 har der også været en ABC for mental sundhed. Det er den første forskningsbaserede indsats for mental sundhed, som er rettet mod hele befolkningen. Indsatsen har fokus på, hvad du kan gøre for at fremme både din egen og andres mentale sundhed.

For mange kan mental sundhed virke ’fluffy’ og en anelse udefinerbart – og det er derfor, man har valgt at pakke mental sundhed ind i de tre velkendte bogstaver: ABC. Hvert bogstav rummer sin egen simple huskeregel, som er formuleret på baggrund af forskningsresultater:

I forhold til bloddonorgerningen er det særligt C’et – altså det at gøre noget meningsfuldt, som kan gøre noget godt for vores mentale sundhed. Det at gøre noget meningsfuldt betyder i bund og grund at gøre noget, som giver en følelse af at have mening og formål i livet.

Det er selvfølgelig meget forskelligt fra person til person, hvad der giver netop denne følelse, men projektet beskriver bl.a., at det at lave frivilligt arbejde eller at gøre noget for andre, kan være en kilde til dette.

Bloddonorgerningen er meningsfuld 

Bente Klarlund Pedersen er overlæge og forfatter til mere end 500 videnskabelige artikler og bøger, og selvom hun til daglig forsker i motionens positive indvirkning på vores helbred, lægger hun også vægt på, at netop mental sundhed er en vigtig grundsten i vores samlede sundhed. Ifølge Bente er det dermed med god grund, at den mentale sundhed har vundet indpas og fokus i samfundet og forskningen.

“Bloddonorgerningen er netop et eksempel på det at gøre noget meningsfuldt. Udover gratis sodavand efter tapningen er det svært at få øje på anden motivation end altruisme” siger Bente Klarlund om de danske bloddonorer.

Det netop denne altruisme, som gør det positive udslag for din mentale sundhed – hvad enten det eksempelvis er som bloddonor med nålen i armen eller som frivillig i organisationen. Ligegyldigt hvad, er det handlinger, som øger følelsen af mening og formål med livet og dét batter:

“Det giver et boost til både din selvtillid og dit selvværd at bidrage til eller gøre noget, du er stolt af – ligegyldigt, hvor stor en bedrift, det er for dig. Jo mere vi engagerer os i f.eks. en organisation, en sag eller en gruppe, jo større bliver den følelse af selvværd og livsglæde, vi får” forklarer Bente.

Den fysiske sidegevinst

Det er ikke kun sundheden på øverste etage – din mentale sundhed – som nyder godt af din frivillige handling. Der er også en fysisk sidegevinst i det at gøre noget frivilligt og gøre noget for andre. Det er nemlig ikke kun den sunde kost, motionen og ingen rygning, som har en positiv indvirkning på din fysiske sundhed og i sidste ende din livskvalitet og -længde. Der er faktisk også en fysisk eller biologisk forklaring på, hvorfor det er godt for dig at udføre frivilligt arbejde.

“Der er en fysiologisk forklaring, som viser, at når man gør noget frivilligt, bliver ens belønningscenter i hjernen påvirket” forklarer Bente.

Vores dopaminoptag øges – hjernens belønningscenter. Der er mange måder at få denne belønning på og dermed starte denne proces i hjernen; ved at spise en masse sødt, lave væddemål eller motionere. Nogle af måderne er socialt acceptable, andre er ikke, f.eks. fordi de nedbryder kroppen.

“Men hvis du nu får din belønningsfølelse ved at gøre gode gerninger, så behøver du måske ikke at drikke så meget, spise søde sager, sniffe kokain eller spille familiens midler op” siger Bente, men understreger, at det også er et spørgsmål om hønen og ægget; hvad der kommer først.

Udgivet 01.11.2022