Motivationen for at blive bloddonor kan starte mange steder – men for Asta begyndte den i en ung alder. Allerede som 17-årig valgte hun at blive bloddonor med et ønske om at kunne hjælpe sin farfar, der lever med lav blodprocent.
”Jeg kan godt lide at sidde i blodbanken med tanken om, at min donation er med til at gøre en forskel for ham.”
Asta har altid haft et stort ønske om at gøre en forskel for andre. Hun har ofte tænkt, at hvis hun har mulighed for at hjælpe nogen, så hvorfor ikke gøre det. Derfor var det heller ikke et svært valg, da hun som 17-årig bad sine forældre om en skriftlig tilladelse, så hun kunne blive bloddonor.
For Asta var det dog ikke kun det generelle ønske om at hjælpe andre, der motiverede hende. Det var også tanken om, at hun kunne hjælpe sin farfar, som lever med en sygdom, der medfører en meget lav blodprocent. Blodtransfusioner er derfor en vigtig del af hans behandling og afgørende for, at han kan have en god og nogenlunde normal hverdag.
I løbet af de seneste par år er Astas farfar gået fra at modtage blod én gang om måneden til én gang om ugen. Selvom den lave blodprocent påvirker hans energiniveau, kan Asta tydeligt mærke, hvor stor en fysisk forskel det gør for ham, hver gang han har været på AUH (Aarhus Universitetshospital) og modtaget blod.
”Jeg kan godt lide at sidde i blodbanken med tanken om, at min donation er med til at gøre en forskel for ham. Selvom jeg godt ved, at min portion med al sandsynlighed ikke går til ham, så gør jeg en forskel for nogen andre,” fortæller Asta og uddyber:
”Og der sidder en anden derude et sted, som har givet det blod, der hjælper min farfar.”
I dag er Asta 25 år og har allerede doneret blod og plasma 67 gange – en præstation hun er ganske stolt af. Hun er én af cirka 180.000 danskere, der frivilligt donerer blod og plasma for at hjælpe patienter i hele landet.
For Asta handler donorgerningen først og fremmest om fællesskab og om at bidrage til noget større end sig selv.
”Jeg synes, det betyder meget at være en del af et fællesskab, hvor vi sammen gør noget, der helt konkret hjælper andre mennesker. Når jeg sidder i tappestolen, ved jeg, at jeg er én blandt mange, der har valgt at bruge lidt af deres tid på at gøre en forskel. Det giver en følelse af mening at være en del af noget større”.
Ifølge Asta behøver motivationen for at hjælpe andre mennesker ikke at tage udgangspunkt i personlige erfaringer med sygdom.
”Jeg tror, mange tænker, at det først giver mening, hvis man selv kender én, der har brug for blod. Men man gør en forskel, uanset hvem der modtager det.”
Hun peger samtidig på, at donorrollen rummer en særlig form for næstekærlighed.
”Der er noget smukt i at give noget af sig selv uden at forvente noget igen. Det er en ret lille indsats for den enkelte, men det kan betyde virkelig meget for den, der har brug for det”.
Har du, ligesom Asta, lyst til at blive blod- eller plasmadonor, kan du læse mere eller tilmelde dig på https://bloddonor.dk/tilmeld-dig/
Udgivet d. 2. marts 2026
