Hvis du dyrker sport eller træner, har du måske tænkt på, hvordan det påvirker din krop at give blod. Du kan sagtens være bloddonor og samtidig være ambitiøs med din træning – eller løbe en stille og rolig tur ind imellem, hvis det er mere dig. I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan en bloddonation påvirker kroppen i timerne, dagene og ugerne efter.
Inden du læser denne artikel, er det vigtigt at være bevidst om, at der er flere måder at være bloddonor på. Du kan give fuldblod og/eller plasma. Ved en fuldblodsdonation giver du ca. en halv liter blod, som efterfølgende kan deles i tre komponenter: røde blodlegemer, blodplader og plasma. Ved en plasmatapning giver du kun plasmaet, og du mister dermed kun en meget lille (næsten ubetydelig) mængde røde blodlegemer.
Hvis biologiundervisningen ligger lidt fjernt for dig, og cellernes rolle i kroppen trænger til en opfriskning, så lad os starte med at se på, hvorfor de røde blodlegemer overhovedet spiller en rolle for din krop på en løbetur, hvor du hiver efter vejret.
Sådan får vi energi til kroppen
Alle kroppens celler bruger konstant ilt til at skaffe energi. Når blodet passerer lungerne, bliver det mættet med ilt. Efter igen at have løbet gennem hjertet, strømmer blodet videre ud i kroppen til de mindste blodårer i kredsløbet. Her afgives ilten, som så optages i cellerne, der kan bruge ilten til energiproduktion. Det, der gør det muligt for blodet at optage ilt, er de røde blodlegemer.
Røde blodlegemer indeholder hæmoglobin, der er et jernholdigt stof, som kan binde ilt. Hver liter blod indeholder næsten en halv liter røde blodlegemer. Hæmoglobin er også det stof, der gør de røde blodlegemer og dermed dit blod rødt.
Det er de røde blodlegemer, der transporterer størstedelen af ilten rundt i kroppen. Jo mere blod, hjertet kan pumpe ud, jo mere ilt kan der leveres til dine muskler.
De røde blodlegemer binder altså ilt i lungerne og afgiver ilten til kroppen. Denne funktion er central for din kondition. Blodet opsamler CO2, som bliver transporteret tilbage med blodet til lungerne og udåndet. Når du har doneret en portion fuldblod, har du ca. en halv liter blod mindre i kroppen end før donationen. Ca. halvdelen af den donerede portion består af røde blodlegemer, som skal gendannes, før kroppen er helt tilbage til samme niveau som før donationen.
Hvor hurtigt er man fit for fight igen?
En undersøgelse af motionsløbere udført på Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet har vist, at man de første 24 timer efter en fuldblodsdonation kan mærke, at ydeevnen er nedsat en hel del, hvis man f.eks. løber en tur, for her har man mindre blod i kroppen. Kroppen erstatter hurtigt det donerede blod med væske fra de omkringliggende væv. Dette sker som regel i løbet af timer eller maksimalt et døgn.
Efter 24 timer, når blodvolumen er tilbage, vil du kun mærke en nedsættelse i din ydeevne på 5-10 procent. De fleste vil nok afholde sig fra at løbe samme dag, som de giver blod. Det er også ofte blodbankens anbefaling, at man tager det stille og roligt på dagen. Dagen efter bør der dog ikke være noget i vejen for f.eks. at løbe en tur, hvis bare du er klar over, at du nok ikke har helt den samme energi som normalt og at krop føles lidt tungere. For nogle donorer vil det også være fint at være aktive samme dag som tapningen, men dette kræver, at du har givet blod nogle gange og ved, hvordan din krop reagerer efter en bloddonation.
Studiet på Rigshospitalet viste, at tre dage efter bloddonationen var udholdenhedsevnen blandt fuldblodsdonorerne reduceret med 5,2 procent. VO2 max er et udtryk for den mængde ilt, du maksimalt kan optage i kroppen på et minut. Tre dage efter donationen var VO2 max hos løberne reduceret med 6,5 procent. Det samme var tilfældet syv dage efter. Efter 14 dage var VO2 max næsten tilbage på normalt niveau igen. I praksis er de fleste altså tilbage på normalt niveau efter to uger og vil kunne yde det, de plejer, på en løbetur. Med fintfølende måleudstyr kan man dog se, at der for enkelte donorer går helt op til 28 dage, før alle niveauer er normale igen. Derfor er det et godt, overordnet råd at vente en måneds tid med at forsøge at sætte nye personlige rekorder og presse din krop til det maksimale.
Ironman giver blod
Simon Thaysen, der den 22. august i år gennemførte en IronMan i København, har været fuldblodsdonor i flere år.
– Jeg tilpasser min træning til mine bloddonationer. Så jeg skal f.eks. aldrig lave intervaltræning samme dag eller dagen efter, jeg har givet blod. Denne type træning presser kroppen rigtig meget, og det venter jeg lidt længere med. Jeg skal lige have kroppen til at være klar igen, fortæller han.
– Jeg har givet blod mange gange og har lært, at for mig gør det ikke noget at træne dagen efter. Så længe jeg får masser at drikke og spise, så kroppen er tanket godt op.
Simon kan f.eks. sagtens cykle en lang tur dagen efter, han har givet blod. På den måde holder han sin form ved lige, men han venter lidt længere med de hårde træningspas, for ikke at presse kroppen for meget.
– Jeg kan sagtens være ambitiøs med min træning og samtidig være bloddonor. For mig handler det bare om struktur og planlægning. Det fungerer for mig, og jeg ved, at det redder liv i den anden ende.
Plasmatapninger
Hvis man ikke er som Simon og synes, at man kan planlægge sig til både at være fuldblodsdonor og træne meget, så bør man kigge nærmere på plasmatapninger. Tallene, som vi indtil videre har præsenteret her i artiklen, gælder nemlig kun for fuldblodsdonorer. Donerer du derimod plasma, mister du næsten ingen røde blodlegemer, og din kondition påvirkes dermed slet ikke på samme måde. Det er dog vigtigt at få fyldt væskedepoterne godt op efterfølgende.
Flere steder i landet dukker nye plasmatappesteder op, og Danmark vil i de kommende år have øget fokus på at gøre os selvforsynende med plasma på samme måde, som vi er det med fuldblod. Du kan bidrage til denne udvikling ved at blive plasmadonor.
Styrketræning efter bloddonation
Hvis du styrketræner og er bloddonor, er det ikke i samme grad de manglende røde blodlegemer og din lidt nedsatte kondition, du skal være opmærksom på. Du skal derimod huske, at du ikke bør løfte tungt med din tappearm, før det lille hul ved indstiksstedet er helet helt op. Det er meget individuelt, hvor længe dette tager. For nogle donorer går der få timer, for andre tager det et par dage. Det gælder både ved fuldblods- og plasmatapninger.
Løfter du tunge vægte med din tappearm kort tid efter tapningen, kan du risikere at få blå mærker omkring indstiksstedet. Dette er ikke unormalt, men hvis du får et blåt mærke, et såkaldt hæmatom, kan du kontakte din blodbank for videre vejledning.
Det overordnede råd omkring træning og bloddonation er, at du skal lytte til din krop. Når du har givet blod nogle gange, ved du, hvad der virker for dig. Langt de fleste kan sagtens være aktive – både den gængse motionsløber og den ambitiøse triatlet – og samtidig hjælpe som bloddonor og dermed redde liv.
Tekst: Anne-Sophie Fioritto Thomsen Foto: Keld Rudat