De senere år har hospitalspersonalet nedbragt blodforbruget. Det betyder, at der bruges færre røde blodlegemer. Der er dog stadig et stort behov for plasma og blodplader. Derfor er der brug for flere donorer til specialtapninger, hvor man kun tapper enten plasma eller blodplader.

Plasma

Blodplasma bruges direkte i patientbehandling. F.eks. bruges det til patienter, som ikke har en eller flere af størkningsfaktorerne i blodet. Forarbejdet plasma anvendes også i diverse lægemidler. Mange danskere har en sygdom, hvor deres immunsystem er brudt ned.  For dem er det livsnødvendigt at få lægemidler i form af immunglobulin. Andre lider af blødersygdomme eller har fået svære forbrændinger. De har brug for lægemidlet albumin. Disse lægemidler er fremstillet af plasma.

I Danmark stræber vi efter selv at kunne levere den nødvendige mængde plasma til fremstilling af lægemidler. De danske donorers antistoffer passer nemlig bedre til danske patienter. Det skyldes, at vi til daglig bliver udsat for de samme mikroorganismer.

Hvordan foregår en plasmatapning?

Ligesom ved en almindelig fuldblodstapning får du en kanyle i armen. Blodet tappes og bliver ført over i en maskine, som ved en centrifugeringsproces opdeler blodet i plasma, røde blodlegemer og blodplader (trombocytter). Herefter koncentreres plasmaet og samles i en pose. Det resterende blod føres tilbage til dig gennem den samme slange, som blev brugt til tapningen. Maskinen veksler mellem at trække blod over i maskinen og give det tilbage.

Mængden af tappet blod og tilbageførsel overvåges hele tiden maskinelt, så der er balance mellem tappet og tilbageført blod. En plasmatapning tager typisk omkring 45 minutter. Der tappes 600-700 ml plasma. For at forhindre at blodet størkner, tilsættes citronsyre under tapningen. Citronsyre er et biologisk stof, der forekommer naturligt i vores krop og derfor nedbrydes hurtigt.

Det er meget vigtigt, at du husker at drikke rigeligt med væske både før og under plasmatapningen.

Det kræver et lidt større blodvolumen og lidt stærkere vener at være plasmadonor i forhold til at være almindelig fuldblodsdonor. Her kan du teste din blodvolumen og finde ud af, om du kan blive plasmadonor. Det vil dog altid være blodbankens personale, der foretager en individuel vurdering af, om du kan give plasma.

Hvor kan du donere plasma?

Du kan være plasmadonor i følgende blodbanker:

  • Hvidovre: 38 62 24 89
  • Gentofte: 38 67 31 08 / 38 67 31 10
  • Hillerød: 48 29 41 63
  • Rønne: 38 67 17 81 / 38 67 17 87
  • Næstved: 56 51 22 22
  • Holbæk: 56 51 22 22
  • Slagelse: 56 51 22 22
  • Nykøbing Falster: 56 51 22 22
  • Odense: 65 41 41 41
  • Skejby: 78 45 51 69
  • Aalborg: 97 66 55 51

Blodplader

Blodplader (trombocytter) er en blodkomponent, der skal være til stede for at stoppe blødninger. Hvis en patient har mistet en del blodplader ved en blødning eller er ude af stand til selv at danne blodplader grundet leukæmi eller andre kræftformer, kan en transfusion med blodplader være nødvendig.

Der findes derfor en anden særlig tappemetode, hvor der udelukkende tappes blodplader. En blodpladetapning tager omtrent 1½ time og foregår ellers på samme måde som en plasmatapning. Der tappes ca. 250 ml plasma sammen med blodpladerne. Også ved denne tapning er det vigtigt at drikke rigeligt med væske. Det tager kun få dage for kroppen at gendanne blodpladerne.

Der kan være individuelle forhold som f.eks. dit trombocyttal og din vægt, der har betydning for, om du kan blive blodpladedonor. Det er blodbankpersonalet, der foretager en vurdering af det.

Bliv specialdonor

Når du donerer plasma eller blodplader, behøver du ikke vente tre måneder med at blive tappet næste gang. Du kan faktisk tappes op til 10 gange årligt. Det skyldes, at du ikke mister de røde blodlegemer og derved ikke risikerer at få blodmangel. Derudover gendannes plasmaproteinerne og blodpladerne hurtigt efter en tapning.

Hvis du gerne vil være specialdonor, skal du snakke med personalet i din blodbank. Det er nemlig ikke alle blodbanker, der kan tilbyde de specielle tapninger.

Bloddonor får tappet plasma på Hvidovre Hospital

Bloddonor får tappet plasma på Hvidovre Hospital

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone