Der findes en række helbredsmæssige omstændigheder, som kan betyde, at du i et bestemt tidsrum ikke må donere blod. Hvis du ved, at du af en bestemt årsag ikke må donere blod i en periode, kan du indmelde tappepause her . Så vil blodbanken først indkalde dig til tapning igen, når din tappepause er ovre.

Se reglerne for tappepauser

Det skal være sikkert at donere og modtage blod i Danmark. Under den igangværende epidemi med coronavirus (COVID-19) har vi fortsat brug for blod. Som bloddonor skal du føle dig tryg, når du kommer i blodbanken. Blodbankerne vil derfor forsøge at sikre, at du ikke smittes med coronavirus, når du donerer.

Vi har derfor indført følgende foranstaltninger:

Pause efter kontakt med coronasmittet person: Har du været i direkte kontakt med en person, der er konstateret smittet med coronavirus, må du ikke komme i blodbanken/på tappestedet de første 14 dage efter kontakt.

Pause ved luftvejsinfektion: Du skal være helt rask, når du donerer. Er du syg med feber, hoste eller vejrtrækningsbesvær, må du ikke komme i blodbanken/på tappestedet. Hvis du har haft feber, skal du holde pause fra tapning i 14 dage efter feberens ophør.

Hvis du har haft infektion med coronavirus: Du må give blod 28 dage efter symptomerne er ophørt. (Symptom i form af tab af lugte- eller smagssans giver ikke karantæne.)

Pause efter rejse: Har du været i udlandet må du ikke komme i blodbanken/på tappestedet de første 14 dage efter hjemkomst. Rejser til Norge, Island og Tyskland senere end den 15. juni 2020 giver dog ikke tappepause.

Øget håndhygiejne og afstand: Når du kommer i blodbanken, vil vi bede dig om at afspritte dine hænder. Desuden skal du holde 1 meters afstand til øvrige donorer.

Hvis du er rask og ikke udsat for smitte med coronavirus er det ekstra vigtigt at du fortsætter med at donere. Du kan læse mere om coronavirus på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her.

Udover dette skal du være opmærksom på nedenstående:

Plasmatapninger

Ved plasmatapninger er tappepauserne i nogle tilfælde mere lempelige end ved fuldblodstapninger. Det gælder f.eks. ved visse typer medicin. Tjek derfor på min.medicin.dk, om du kan tappes trods medicinbrug. Rejsekarantænerne er også lempeligere. Kontakt dit tappested for information om, hvilke regler der gælder.

Hvis du bliver syg

Som bloddonor er det vigtigt, at du er sund og rask, både af hensyn til dig selv og til modtageren af blodet. Hvis du ikke føler dig helt tilpas, bør du derfor melde afbud til en tapning. Bliver du syg i dagene efter at have givet blod, er det også vigtigt, at du giver din blodbank besked om det hurtigst muligt.

Tappepauser ved medicin

Tager du medicin og er usikker på, hvorvidt du må give blod?

Indtagelse af medicin kan medføre en kortere eller længere tappepause. Det skyldes, at medicinrester i den tappede portion blod kan risikere at skade modtageren af blodet. Medicinkarantænerne er også til for at beskytte dig som donor. Den lidelse, som giver anledning til medicinen, kan i visse tilfælde gøre, at du ikke vil have godt af at give blod.

www.min.medicin.dk kan du slå dit præparat op og se, om det forhindrer dig i at give blod og i givet fald hvor længe.

Tappepauser efter rejser

Hvis du rejser til udlandet, skal du måske holde tappepause efter hjemkomsten.
Du kan se, hvilke lande og områder der medfører en tappepause, og hvor længe den varer, på vores interaktive kort over tappepauser ved udlandsrejser.

Se kort over tappepause ved udlandsrejse

Vi har også en liste over tappepauser efter rejser, hvor områderne står i alfabetisk orden. Bemærk, at Tyrkiet er delt op i øst og vest, hvor Østtyrkiet giver 6 måneders pause fra hjemkomst, mens Vesttyrkiet kun giver 4 ugers pause. Du kan se, hvor opdelingen går på dette kort over Tyrkiet.

Grundet risiko for Vestnilfeber, er der op til flere områder i Europa, der medfører tappepause. Hvis du har rejst inden for et af de europæiske smitteområder mellem d. 1. april og 30. november giver det 28 dages tappepause fra hjemkomstdatoen. Smitteområder ændrer sig løbende, så vi anbefaler, at du holder dig opdateret ved hjælp af rejsekarantænekortet.

Hvis du har været i Storbritannien i samlet set 12 måneder eller længere mellem 1980 og 1996, medfører det indtil videre tappepause på grund af en teoretisk mulighed for overførsel af kogalskab (variant af Creutzfeldt-Jakob sygdom). Storbritannien skal her ses som England, Wales, Skotland, Nordirland, Isle of Man, Kanaløerne, Gibraltar og Falklandsøerne.

Personer, som i løbet af de 5 første leveår har boet i alt 6 måneder i et rødt smitteområde (se kort over tappepause ved udlandsrejse), må tidligst give blod 3 år efter sidste ophold i et rødt område, og en ferierejse til et rødt område er nok til, at de får en ny 3-årig pause.

Læs mere her i Når du skal ud at rejse.

Virussmitte med blod

Du må ikke donere blod, hvis du:

  • Tror du kan være smittet med HIV eller hepatitis (leverbetændelse)

Eller hvis du inden for de seneste 4 måneder:

  • Har haft sex med en person, der på en af nedenstående måder har været udsat for smitte
  • Har haft samleje med en person, der er HIV-smittet eller smittebærer af hepatitis
  • Har haft samleje med en person fra et geografisk område, hvor HIV eller hepatitis B og C er udbredt blandt befolkningen. Dette gælder hele Asien, hele Afrika samt Syd- og Mellemamerika
  • Som mand har haft seksuel kontakt med en anden mand
  • Har været sexarbejder
  • Er blevet piercet eller tatoveret

Du må ikke donere blod, hvis du i løbet af dit liv:

  • Har været stiknarkoman
  • Deler eller har delt injektionsnål med andre
  • Har været behandlet for blødersygdom før 1988