Hvorfor er plasma så enestående?

Hvis du er bloddonor, har du måske allerede prøvet at donere plasma – måske fordi du ved, at det kan betyde forskellen på liv eller død for en syg patient.

Men sådan er det ikke for næsten halvdelen af danskerne. En undersøgelse lavet for Bloddonorerne Danmark i 2024 viser, at over 40 procent af danskerne ikke kender til plasma – og derfor heller ikke kender til dets unikke egenskaber, som kan være med til at redde liv.

Væsken med livsreddende egenskaber

Blodet består af celler, røde blodlegemer, hvide blodlegemer og væske – plasma er væsken. Men denne gule væske er ikke bare en ligegyldig blodkomponent. Plasma indeholder nemlig en masse immunglobuliner – det er disse, der har vist sig at være effektive i behandlingen af et væld af sygdomme.

”Immunglobuliner er de antistoffer, som vores hvide blodlegemer producerer mod infektioner,” fortæller Christina Mikkelsen, læge og ph.d.-studerende på afdelingen for Klinisk Immunologi på Rigshospitalet. Hun uddyber:

”Når vi møder en bakterie eller virus, så bliver der lavet et antistofrespons, som binder specifikt til den virus eller bakterie. Det er dette respons, som kan hjælpe med at udrydde infektionen”.

Opdagelsen af plasma som behandlingsform har været banebrydende, da immunglobulin kan bruges i behandlingen af patienter, der lider af en lang række sygdomme. Det kan f.eks. være mennesker med alvorlige sygdomme i immunforsvaret, kræftpatienter eller mennesker med autoimmune sygdomme, hvor kroppens eget immunforsvar pludselig vender sig mod sig selv.

Et medicinsk gennembrud – opdaget for over 100 år siden

De første grundsten for plasmabehandling blev lagt for mere end 100 år siden af den tyske læge og bakteriolog Emil Von Behring. Han fik den 10. december 1901 tildelt Nobelprisen i fysiologi eller medicin for sin opdagelse, som han kaldte ’helbredende serum’. Opdagelsen var banebrydende for sin tid, fordi den viste, at man kunne bruge plasma i behandlingen af infektioner.

Von Behring opdagede effekten af dette såkaldte helbredende serum på baggrund af forsøg med stivkrampevaccinerede kaniner. Her undersøgte han i samarbejde med andre forskere, om immuniteten fra vaccinen kunne overføres via blodet. Og det viste sig, at man kunne opnå en særdeles gavnlig effekt, når man overførte plasma med antistoffer fra et fra et immunt individ til et ikke-immunt.

Det var netop med denne prisvindende opdagelse, der skabte fundamentet for den plasmabehandling, vi kender i dag.

Sådan bruger vi plasma i dag

I dag, mere end 100 år senere, er behandling med plasma og immunglobuliner (som udvindes fra plasma) helt uundværlig i behandlingen af en lang række sygdomme.

Det gælder f.eks. mennesker med alvorlige sygdomme i immunforsvaret, som på grund af en genfejl eller en fejl i immunsystemet ikke selv kan bekæmpe helt almindelige infektioner. Hvis disse patienter ikke behandles med immunglobulin, kan infektionen udvikle sig til et alvorligt sygdomsforløb, der kræver indlæggelse – og i værste tilfælde kan det være dødeligt.

Men med behandling med immunglobulin er det muligt for patienterne at leve et næsten ’normalt’ liv. Flere kan endda klare behandlingen derhjemme, f.eks. med en ugentlig indsprøjtning i låret. En genial opdagelse, hvis du spørger Christina:

”Plasma er genialt, fordi man kan lave så enormt mange produkter ud af det. Det lyder måske simpelt, at den her gule væske kan bruges til så mange ting. Men det kan den,” siger hun og fortsætter:

”Det kan opbevares utroligt længe. Det er lidt mere robust, og samtidig kan plasma også frysetørres, så man nu kan få det med i ambulancerne eller i lægehelikopteren. Her kan man blande det op med noget vand, og pludselig har de plasma helt ude på skadestedet”.

Plasma som redning ved autoimmune sygdomme

Immunglobuliner er også vigtige i behandlingen af nogle af de 400.000 danskere, der lider af én eller flere autoimmune sygdomme – f.eks. leddegigt og sklerose. Men der findes også mere sjældne og farlige autoimmune sygdomme, hvor kroppen angriber sig selv.

Det kunne være autoimmun hjernebetændelse, som kan opstå pludseligt og uden varsel. Det sker ofte hos unge mennesker, der pludselig bliver psykotiske og dødeligt syge. I de tilfælde er plasmaudskiftning eller behandling med immunglobuliner de eneste former for behandling, der virker. Her er plasma fra bloddonorer helt uundværligt.

Men der skal bruges meget af det.

Når en donor får tappet plasma, giver de i alt 4 gram immunglobulin. Til behandling af en patient med autoimmun hjernebetændelse bruger lægerne 2 gram pr. kilo kropsvægt fordelt over 5 dage. For en voksen på 80 kg bruger man altså omkring 160 gram immunglobulin – det svarer til ca. 40 plasmatapninger.

Heldigvis holder sundhedsmyndighederne i Danmark nøje øje med, at vi ikke løber tør. Men efterspørgslen er høj.

Et voksende behov 

Fordi man har set, at behandling med immunglobuliner har en god effekt, er man begyndt at bruge behandlingen på flere sygdomme. Dette har skabt en større efterspørgsel – både i Danmark og i resten af verden.

For altid at have plasma til rådighed importerer Danmark også plasma fra udlandet. Men sådan skal det ikke blive ved med at være.

Danmark har nemlig vedtaget en strategi om, at vi skal være selvforsynende med plasma. Det skal sikre, at vi kan levere nok immunglobulin til danske patienter – og samtidig undgå at komme i direkte konkurrence med andre lande.

Og denne efterspørgsel vil formentlig kun fortsætte. For i fremtiden forventer Christina, at vi vil se endnu flere måder, hvorpå blodplasma og immunglobuliner kan bruges i behandlingen af syge patienter.

Det er derfor, at Danmarks frivillige blod- og plasmadonorer er så vigtige. Det er en handling, som ikke bare gør, at vi kommer endnu tættere på at blive selvforsynende – Men også en handling, der redder liv for mennesker, de slet ikke selv kender.

Vil du hører mere om hvorfor plasma er så enestående? Så kan du lytte til Bloddonorerne Danmarks helt egen podcastserie BLOD. I afsnittet ”Vidundermolekylet” dykker vi dybere ned i plasmaets egenskaber, efterspørgslen og hvilke dødelige sygdomme den allerede er med til at kurere.