Covid-19 information

Antistofundersøgelse kastede lys over omikron-mørketal

Fra januar til april 2022 kunne du som bloddonor hjælpe sundhedsmyndighederne med ny viden om COVID-19 ved at deltage i en undersøgelse af antistoffer, som blev udført i samarbejde mellem de danske blodcentre og Statens Serum Institut (SSI).

Du finder deltagerinformationen for hver region via disse links:

Fra tirsdag den 18. januar til og med uge 13 2022 kunne bloddonorer stille sig til rådighed for en undersøgelse af, om de har antistoffer fra tidligere coronasmitte i kroppen. Det gav viden om, hvor mange der har haft corona uden at vide det – det såkaldte mørketal.

Omikron-varianten blev på kort tid blevet dominerende i Danmark. Mange forløb blev ikke opdaget, fordi de gav få eller ingen symptomer, og derfor var det svært at undersøge, hvor smittefarlig omikron er. Netop dette var undersøgelsen af antistoffer hos bloddonorer med til at kaste lys over.

Forståelse af det samlede smittetal giver viden om udbredelsen og udviklingen af omikron-varianten af corona, som er vigtig for at bedømme den fremtidige belastning af sundhedsvæsnet og planlægge beredskabet.

Læs mere i pressemeddelelsen her.

SSI’s hjemmeside blev resultaterne fra antistofundersøgelsen løbende offentliggjort.

Tidligere antistofundersøgelser blandt bloddonorer

Siden oktober 2020 har blodbankerne testet bloddonorer for antistoffer mod COVID-19. Formålet er at få indblik i, hvor mange danskere der har antistoffer i blodet.

Undersøgelsen er et samarbejde mellem blodbankerne, Danske Regioner og Statens Serum Institut. Resultaterne bruges til at følge udbredelsen af immunitet fra infektion eller vaccination i Danmark.

De danske bloddonorer har været en stor hjælp i arbejdet med til at kortlægge forekomsten af antistoffer blandt 17-69 årige danskere. Tak for det.

Da den første screening af bloddonorer blev afsluttet den i juni 2021, var der 69% af bloddonorerne, der angav at være vaccineret. 88% af de vaccinerede bloddonorer havde antistoffer.

Blandt donorer, der angav ikke at være vaccineret, var 14% antistof-positive. Samlet var 68% af alle donorer er antistof-positive. Her er data for 2020 og 2021 (uge 1 – 26) samlet for hhv. alle donorer og de donorer, som er vaccineret mod COVID-19:

Vær opmærksom på følgende ved ovenstående data fra 2020 og 2021: Antistoftesten er ikke perfekt. I tallene har blodbankerne korrigeret for de fejl, de kendte til, herunder at testen for cirka en ud af seks ikke afslørede antistofferne – enten fordi der ikke var dannet antistoffer, eller fordi testen var falsk negativ. Omvendt gav testen fejlagtigt et positivt resultat hos ca. 1 ud af 200.

Tallene er derfor behæftet med stor usikkerhed. Det ses af det såkaldte konfidensinterval, der udtrykker, at den sande andel af donorer med antistoffer med 95 % sandsynlighed ligger inden for de oplyste intervaller.

Spørgsmål og svar

Får man svar omkring testresultatet ved undersøgelsen i 2022?
Ja, du kan se dit svar i e-boks efter 1-2 måneder.

Bliver alle donorer (både fuldblod og plasma) tilbudt en test?
Ja, man tester både ved fuldblods- og plasmadonationer, men kun hver anden uge.

Hvorfor er donorerne velegnede til opgaven?
Bloddonorerne er på mange måder repræsentative for hele befolkningen. De er spredt ud over hele landet, der er en god spredning aldersmæssigt inden for hele spektret fra 17 til 69 år, og kønsfordelingen af tapningerne er meget tæt på 50-50. Dermed er det muligt at tage højde for, at coronavirus kan være skævt fordelt på køn, alder og bopæl.

Er det ikke et problem for beregningen af flokimmunitet, at bloddonorerne pr. definition er sunde og raske mennesker?
Risikoen for at blive ramt af SARS-CoV-2 afhænger nok især af hvorvidt man har været udsat for smitte. Så donorer får sandsynligvis virusset i samme omfang som alle andre. Vi kan komme til at undervurdere, hvor mange der har været smittet i befolkningen, da man ikke må donere, hvis man inden for de sidste 2 uger har været syg med hoste og feber. Det er selvfølgelig en fordel, at man er sund og rask i øvrigt, hvis man rammes, da man så nemmere kan bekæmpe virussen.

Hvem regner tallene sammen til et samlet tal for flokimmuniteten i Danmark?
Blodbankerne indrapporterer tallene til Statens Serum Institut, der bruger dem i deres modeller for den danske epidemi.

Hvor lang tid går der fra man bliver smittet, til der kan måles antistoffer i blodet?
En test, der tages to uger efter smittetidspunktet, vil typisk kunne afsløre antistoffer. Der er dog store forskelle fra person til person.

Hvor sikkert vil et positivt eller negativt testresultat være?
Ved det nuværende niveau af positive test (8 % af alle testede) kan du regne med, at hvis du har fået et positivt testresultat, så er der 94 % sikkerhed for, at du har antistoffer mod COVID-19. Hvis du har fået et negativt testsvar, er der mere end 99,5 % sikkerhed for, at du ikke har antistoffer mod COVID-19. Bemærk, at du godt kan have haft COVID-19, selv om du ikke har antistoffer. Det kan ske ved, at du ikke har dannet antistoffer, eller antistofferne er forsvundet igen.

Skal jeg afgive en ekstra blodprøve, eller bruger I en af dem, der tages i forvejen?
Der tages en smule af en af de blodprøver, der tages alligevel, så du mærker ingen forskel i blodbanken. I nogle blodbanker testes du ved et lille prik i fingerspidsen.