Det Danske Bloddonorstudie er en række ambitiøse forskningsprojekter. Formålet for forskningsprojekterne er at finde biologiske eller genetiske markører, der kan forklare eller forudsige udvikling af sygdom.


Forskerne i Det Danske Bloddonorstudie arbejder på at finde genetiske og biologiske faktorer, der øger risikoen for bivirkninger i forbindelse med bloddonation, bl.a. besvimelse, jernmangel eller uro i benene. Håbet er, at det vil hjælpe blodbankerne med at forebygge bivirkninger til bloddonation.

Samtidig arbejder forskerne på at blive bedre til at forstå sygdomme som astma, hjertesygdom, allergi, depression, ADHD og bakterieinfektioner. På den måde bidrager deltagende bloddonorer ikke kun til viden om bloddonorhelbred, men også til behandling af de patienter, der er syge i dag, og forhåbentlig også til forebyggelse og behandling af fremtidig sygdom.

Du kan læse meget mere om forskningsprojekter under publikationer.

Det Danske Bloddonorstudie er unikt

Bloddonorstudiet er unikt på verdensplan, fordi der er tale om i udgangspunktet raske mennesker, som siger ja til, at forskerne må bruge deres blodprøver og sundhedsoplysninger over lang tid. Samtidig bor de alle i Danmark, som er kendt for at alle har lige adgang til sundhedsvæsenet.

”Det giver mulighed for at lave det store, systematiske studie på raske mennesker, som vi har manglet i forskningen”, forklarer Thomas Werge, professor i psykiatri.

Forskningsresultater og ny viden fra Det Danske Bloddonorstudie

Hvad påvirker jernniveauet hos bloddonorer

Jernmangel ses som en hyppig bivirkning hos bloddonorer, da man som bloddonor mister en lille smule jern ved hver fuldblodsdonation. Derfor forskes der i Det Danske Bloddonorstudie i konsekvenser af jernmangel blandt bloddonorer.

Vi har fundet ud af, at det der betyder mest for bloddonorernes jernniveau, er antallet af donationer indenfor de sidste 3 år, tiden siden seneste bloddonation og om de er menstruerende kvinde eller ej, siger læge og ph.d. Andreas Stribolt.

Forskningen har også vist, at personer, der har blodtype A, B og AB, har lavere jernniveauer end personer med blodtype 0, og de har dermed en højere risiko for at have jernmangel.

Et andet forskningsstudie under Det Danske Bloddonorstudie, fandt ingen sammenhæng mellem bloddonorernes jernniveau og selvoplevet helbred.

”Højere kalkniveauer i maden nedsætter jernoptaget i tarmen. Vi undersøgte, om grundvandets kalkindhold (hårdhed) påvirkede jernniveauerne hos bloddonorerne i Det Danske Bloddonorstudie. Vi fandt faktisk, at grundvandets hårdhed påvirker jernniveauerne negativt, men effekten er meget lille. Derfor regner vi ikke med, at grundvandets hårdhed kommer til at indgå i rådgivningen af donorer med lave jernniveauer”, siger læge og ph.d. Andreas Stribolt.

Du kan læse mere om studiet i her.

Hvorfor bliver nogle syge af gule stafylokokker, som andre bærer uden problemer?

Hvorfor det forholder sig sådan, vil forskere fra Det Danske Bloddonorstudie nu undersøge. Gule stafylokokker er en bakterie, som mange af os bærer på hud og slimhinder, bl.a. i næsen. Mange bærer bakterien uden at blive syge, men bærere har en øget risiko for at pådrage sig en infektion med bakterien. Det er sjældent, at en rask person bliver alvorligt syg med gule stafylokokker, men individer med et svækket immunforsvar er mere modtagelige over for alvorlige infektioner i lunger, hjerteklapper og knogler og har højere risiko for blodforgiftning. Derudover er gule stafylokokker den hyppigste årsag til bakteriel hudinfektion og hospitalserhvervet lungebetændelse.

Indtil videre er der i Det Danske Bloddonorstudie udført næsepodninger og undersøgt for gule stafylokokker hos 6.000 bloddonorer, hvoraf 41 % af deltagerne var bærere af gule stafylokokker i næsen. Vores mål er at indsamle næsepodninger fra 15.000 deltagere, og det bliver dermed det største studie i verden, der undersøger den underliggende årsag til bærerskab og infektioner med gule stafylokokker.

”Vi forventer at kunne udpege individer, der er i øget risiko for at blive syge af gule stafylokokker. Hvis disse individer er bærere af gule stafylokokker i næsen, skal vi måske sørge for at behandle dem for at undgå, at de bliver syge”, siger læge og ph.d.-studerende Khoa Manh Dinh.

Du kan læse mere om studiet i her.

Kan man blive smittet med psykisk sygdom?

Blodprøver fra Det Danske Bloddonorstudie har vist den hidtil stærkeste sammenhæng mellem visse infektioner og risikoen for psykisk sygdom.

Prøver fra i alt 11.500 deltagende donorer viste, at omkring hver fjerde var inficeret med parasitten Toxoplasma gondii, hvilket matcher tidligere undersøgelser. Men blandt de smittede var der en øget risiko på 47% for at få diagnosen skizofreni. Den overordnede risiko er dog stadig lav – i det der er under 1% af alle danskere, som får skizofreni.

”Vores studie er ikke det første, der beskæftiger sig med antagelsen om sammenhænge mellem toxoplasmose (haresyge) og skizofreni. Men det er aldrig tidligere påvist i et så stort materiale som det, vi arbejder med”, siger postdoc Kristoffer Burgdorf.

Du kan læse mere om studiet her.

Herpes øger risikoen for psykisk sygdom og selvmord

Forskning med data fra Det Danske Bloddonorstudie peger på, at det at være smittet med herpes simplex virus type 1 (forkølelsessår) øger risikoen for både at udvikle psykisk sygdom samt at forsøge eller begå selvmord.

”Det unikke ved vores studie er, at vi med sikkerhed kan fastslå, at disse mennesker var smittet med herpes før de blev psykisk syge. Ofte kan man ikke sige, om en infektion kom før eller efter en diagnose, men det kan vi i vores studie, og der finder vi en sammenhæng mellem at blive smittet med herpes og have forøget risiko for at udvikle en psykisk sygdom senere i livet,” siger postdoc Janna Nissen.

Du kan læse mere om studiet her.

Overvægtige får flere infektioner

En undersøgelse af 37.000 bloddonorer fra Det Danske Bloddonorstudie har vist, at svært overvægtige får langt flere infektioner end normalvægtige, og risikoen stiger i takt med, at vægten går op.

»Projektet viser tydeligt, at personer, der har et BMI over 30, får flere infektioner som eksempelvis hals- og lungebetændelse, bylder og andre hudinfektioner. Tendensen er tydelig: Jo højere vægt, desto større er risikoen,« siger Kathrine Kaspersen.

»Det giver meget god mening. Svært overvægtige mennesker har et immunsystem, der ofte er plaget af inflammation. Forskningen tyder på, at folk, der har kronisk inflammation, netop har svært ved at bekæmpe infektioner. Det er endnu et eksempel på, at en livsstil med svær overvægt kombineret med fysisk inaktivitet giver god grobund for et dårligere helbred,« siger Bente Klarlund.

Du kan læse mere om studiet her.

Aktive bloddonorer lever længst

Flere tidligere videnskabelige undersøgelser har konstateret, at bloddonorer har en lavere dødelighed end den øvrige befolkning. Det er ydermere blevet vist, at dødeligheden daler, jo oftere en person donerer blod. Det er velkendt, at bloddonorer er en selekteret skare, som blandt andet udvælges, fordi de er raske, hvilket naturligt vil give en lavere dødelighed. Men trods dette har der været studier, der har vist, at den lave dødelighed blandt bloddonorer skulle skyldes bloddonation i sig selv.

Med hjælp fra de danske bloddonorer fandt forskerne, at de der donerer meget blod, ser ud til at leve længere, end de der donerer sjældent.

Du kan læse mere om studiet her.

Eksempler på andre projekter affødt af DBDS

 

 

I artiklen “Blodet kan afsløre, om du udvikler kræft” fra Bloddonor nr. 115 kan du læse om et forskningsprojekt baseret på prøver fra Det Danske Bloddonorstudie ledet af overlæge og ph.d. Ole Birger Vesterager Pedersen. Blodprøverne fra donorer, der senere udviklede lymfekræft, blev undersøgt for at finde markører i blodet som kunne påvise, at de ville blive syge, allerede før de fik diagnosen. Forskningen i biomarkører for bestemte kræftsygdomme vil måske med tiden gøre det muligt at udvikle en test i form af en blodprøve, der kan forudsige eller diagnosticere kræft.

Forskningsmuligheder

Det Danske Bloddonorstudie er interesseret i henvendelser fra studerende eller kandidater, som gerne vil forske indenfor immunologi, transfusionsmedicin, genetik og/eller epidemiologi.

Det vil være muligt at lave større eller mindre forskningsprojekter på eksisterende datasæt. Vi er tilstede på universitetshospitaler i alle 5 regioner.

Hvis du gerne vil starte et forskningsprojekt eller hjælpe til med den eksisterende forskning indenfor Det Danske Bloddonorstudie, kan du kontakte styregruppen ved at sende en e-mail til: info@dbds.dk