Der findes en række helbredsmæssige omstændigheder, som kan betyde, at du i et bestemt tidsrum ikke må donere blod. Hvis du ved, at du af en bestemt årsag ikke må donere blod i en periode, kan du sætte dig selv i karantæne her. Så vil blodbanken først indkalde dig til tapning igen, når din karantæne er ovre.

Se karantænereglerne

Udover dette skal du være opmærksom på nedenstående:

Hvis du bliver syg

Som bloddonor er det vigtigt, at du er sund og rask, både af hensyn til dig selv og til modtageren af blodet. Hvis du ikke føler dig helt tilpas, bør du derfor melde afbud til en tapning. Bliver du syg i dagene efter at have givet blod, er det også vigtigt, at du giver din blodbank besked om det hurtigst muligt.

Medicinkarantæner

Tager du medicin og er usikker på, hvorvidt du må give blod?

Indtagelse af medicin kan give karantæne i kortere eller længere tid. Det skyldes, at medicinrester i den tappede portion blod kan risikere at skade modtageren af blodet. Medicinkarantænerne er også til for at beskytte dig som donor. Den lidelse, som giver anledning til medicinen, kan i visse tilfælde gøre, at du ikke vil have godt af at give blod.

www.min.medicin.dk kan du slå dit præparat op og se, om det forhindrer dig i at give blod og i givet fald hvor længe.

Rejsekarantæner

Hvis du rejser til et karantæneland, vil du som udgangspunkt være i karantæne 6 måneder fra hjemkomstdato.

Du kan se, om du har rejst i et karantæneområde, samt hvor lang tids karantæne du eventuelt har ved at se vores interaktive karantænekort.

Se rejsekarantænekortet

Vi har også en rejsekarantæneliste, hvor områderne står i alfabetisk orden. Bemærk, at Tyrkiet er delt op i øst og vest, hvor Østtyrkiet giver 6 måneders karantæne fra hjemkomst, mens Vesttyrkiet kun giver 4 ugers karantæne. Du kan se, hvor opdelingen går på dette kort over Tyrkiet.

Grundet risiko for Vestnilfeber, er der op til flere områder i Europa der er i karantæne. Hvis du har rejst inden for de et af de europæiske smitteområder mellem d. 1. april og 30. november giver det 28 dages karantæne fra hjemkomstdatoen. Smitteområder ændrer sig løbende, så vi anbefaler, at du holder dig opdateret ved hjælp af rejsekarantænekortet.

Hvis du har været i Storbritannien i samlet set 12 måneder eller længere mellem 1980 og 1996, medfører det karantæne indtil videre på grund af en teoretisk mulighed for overførsel af kogalskab (variant af Creutzfeldt-Jakob sygdom). Storbritannien skal her ses som England, Wales, Skotland, Nordirland, Isle of Man, Kanaløerne, Gibraltar og Falklandsøerne.

Personer, som i løbet af de 5 første leveår har boet i alt 6 måneder i et rødt smitteområde (se karantænekortet), må tidligst give blod 3 år efter sidste ophold i et rødt område, og en ferierejse til et rødt område er nok til, at de får en ny 3-års karantæne.

Virussmitte med blod

Du må ikke donere blod, hvis du:

  • Tror du kan være smittet med HIV eller Hepatitis (leverbetændelse)

Eller hvis du inden for de seneste 6 måneder:

  • Har haft sex med en person, der på en af nedenstående har været udsat for smitte
  • Har haft samleje med en person, der er HIV-smittet eller smittebærer af Hepatitis
  • Har haft samleje med en person fra et geografisk område, hvor HIV eller Hepatitis B er udbredt blandt befolkningen. Dette gælder hele Asien, hele Afrika samt Syd- og Mellemamerika.

Du må ikke donere blod, hvis du i løbet af dit liv:

  • Som mand har haft seksuel kontakt med en anden mand
  • Har været prostitueret
  • Har været stiknarkoman
  • Deler eller har delt injektionsnål med andre
  • Har været behandlet for blødersygdom før 1988

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone