Coronavirus

Retningslinjer ang. COVID-19

Øget omtanke: Kom gerne så tæt på din bookede tid, som muligt. Afsprit dine hænder, når du kommer ind i blodbanken.

Vaccine mod COVID-19: giver ikke tappepause.

Pause efter kontakt med coronasmittet person: Har du været i direkte kontakt med en person, der er konstateret smittet med coronavirus, må du ikke komme i blodbanken i 14 dage efter kontakt.

Pause ved luftvejsinfektion: Du skal være helt rask, når du donerer. Er du syg med feber, hoste eller vejrtrækningsbesvær, må du ikke komme i blodbanken/på tappestedet. Hvis du har haft feber, skal du holde pause fra tapning i 14 dage efter feberens ophør.

Hvis du har haft infektion med coronavirus: Du må give blod 28 dage efter symptomerne er ophørt (symptom i form af tab af lugte- eller smagssans giver ikke tappepause.)

Pause efter rejse: Du må tappes efter udlandsrejse, hvis du ikke er omfattet af udenrigsministeriets krav om COVID-relateret isolation ved hjemkomst. OBS: Vær fortsat opmærksom på de almindelige regler for tappepause efter rejser.  Søg på kortet over tappepauser ved udlandsrejser for et overblik over tappepausereglerne.

Bloddonorer med antistoffer for COVID-19

Siden oktober 2020 har blodbankerne testet alle fuldblods- og plasmatapninger for antistoffer mod COVID-19 med en laboratoriebaseret test. Formålet er at få indblik i, hvor mange danskere der har antistoffer i blodet.

Undersøgelsen er et samarbejde mellem blodbankerne, Danske Regioner og Statens Serum Institut. Resultaterne bruges til at følge udbredelsen af immunitet grundet infektion eller vaccination i Danmark.

Mange tak til de danske bloddonorer, som har været med til at kortlægge forekomsten af antistoffer blandt 17-69 årige danskere.

Da screeningen af bloddonorer blev afsluttet den 30. juni 2021, var der i uge 26 69,2% af bloddonorerne, der angav at være vaccineret. 87,9% af de vaccinerede bloddonorer havde antistoffer.

Nogle donorer er vaccineret første gang kort forinden tapningen, hvorfor procentdelen ikke afspejler, hvor mange der har antistoffer, når de er færdigvaccinerede.

Blandt donorer, der angav ikke at være vaccineret, var 13,9% antistof-positive. Sidstnævnte er steget over de sidste par måneder, og det skyldes ikke nødvendigvis en stor overførsel af smitte i løbet af april til juni. Stigningen kan også skyldes, at donorer, der har haft COVID-19, har meldt sig til vaccination i mindre grad end donorer, der ikke har været inficeret.

Samlet er 67,5% af alle donorer er antistof-positive. Denne procentdel er mere end fordoblet på fire uger.

Her har vi samlet data for 2020 og 2021 (uge 1 – 26)  for hhv. alle donorer og de donorer, som er vaccineret mod COVID-19.

Det er vigtigt at understrege, at antistoftesten ikke er perfekt. I tallene har blodbankerne korrigeret for de fejl, de kender til, herunder at testen for cirka en ud af seks ikke afslører antistofferne – enten fordi der ikke er dannet antistoffer, eller fordi testen er falsk negativ. Omvendt giver testen fejlagtigt et positivt resultat hos ca. 1 ud af 200.

Tallene er derfor behæftet med stor usikkerhed. Det ses af det såkaldte konfidensinterval, der udtrykker, at den sande andel af donorer med antistoffer med 95 % sandsynlighed ligger inden for de oplyste intervaller. Udsvingene er dermed så små, at der ikke kan påvises en stigende andel af donorer med antistoffer.

Hvorfor blev testen genindført i oktober 2020?
Der var et stigende antal borgere konstateret smittet med COVID-19, som medførte en række nye tiltag for at forhindre smittespredning. Derfor blev det igen relevant at følge mørketallet.

Hvorfor er donorerne velegnede til opgaven?
Det er de, fordi de på mange måder er repræsentative for hele befolkningen. De er spredt ud over hele landet, der er en god spredning aldersmæssigt inden for hele spektret fra 17 til 69 år, og kønsfordelingen af tapningerne er meget tæt på 50-50. Dermed er det muligt at tage højde for, at coronavirussen kan være skævt fordelt på køn, alder og bopæl.

Er det ikke et problem for beregningen af flokimmunitet, at bloddonorerne pr. definition er sunde og raske mennesker?
Risikoen for at blive ramt af SARS-CoV-2 afhænger nok især af hvorvidt man har været udsat for smitte. Så donorer får sandsynligvis virusset i samme omfang som alle andre. Vi kan komme til at undervurdere, hvor mange der har været smittet i befolkningen, da man ikke må donere, hvis man inden for de sidste 2 uger har været syg med hoste og feber. Det er selvfølgelig en fordel, at man er sund og rask i øvrigt, hvis man rammes, da man så nemmere kan bekæmpe virussen.

Hvem regner tallene sammen til et samlet tal for flokimmuniteten i Danmark?
Blodbankerne indrapporterer tallene til Statens Serum Institut, der bruger dem i deres modeller for den danske epidemi.

Hvor lang tid går der fra man bliver smittet, til der kan måles antistoffer i blodet?
En test, der tages to uger efter smittetidspunktet, vil typisk kunne afsløre antistoffer. Der er dog store forskelle fra person til person.

Hvor sikkert vil et positivt eller negativt testresultat være?
Ved det nuværende niveau af positive test (8 % af alle testede) kan du regne med, at hvis du har fået et positivt testresultat, så er der 94 % sikkerhed for, at du har antistoffer mod COVID-19. Hvis du har fået et negativt testsvar, er der mere end 99,5 % sikkerhed for, at du ikke har antistoffer mod COVID-19. Bemærk, at du godt kan have haft COVID-19, selv om du ikke har antistoffer. Det kan ske ved, at du ikke har dannet antistoffer, eller antistofferne er forsvundet igen.

Skal jeg afgive en ekstra blodprøve, eller bruger I en af dem, der tages i forvejen?
Der tages en smule af en af de blodprøver, der tages alligevel, så du mærker ingen forskel i blodbanken. I nogle blodbanker testes du ved et lille prik i fingerspidsen.

Hvor lang tid tager testen?
Testen køres en til to gange om ugen efter at andre rutineanalyser er kørt på blodet. Derfor kan der gå op til to uger, inden dit svar foreligger.

Del denne side

Kender du en der med fordel kunne læse denne side?