Bloddonorer bliver nu igen undersøgt for overstået infektion med coronavirus.
I april og maj 2020 blev bloddonorer undersøgt for antistoffer mod COVID-19. Dermed hjalp bloddonorerne med at kortlægge, hvor mange der allerede i april og maj havde haft infektionen.
I oktober 2020 genoptages undersøgelserne. Denne gang bruger vi en laboratoriebaseret metode. Formålet er atter at få et overblik over mørketallet, som dækker over det antal danskere, der er eller har været smittet med COVID-19 uden at være testet positive. Resultaterne bliver offentliggjort på denne side i takt med, at de foreligger.
Undersøgelsen består i, at en blodprøve testes for antistoffer mod coronavirus. Der testes ved både fuldblods- og plasmatapninger.
Testen er ikke sikker nok til, at den enkelte bloddonor kan være sikker på at have haft eller ikke haft COVID-19. Alligevel får du adgang til dit eget testresultat. Du vil blive informeret om resultatet af undersøgelsen indenfor ca. to uger.
Det har ingen betydning for bloddonationen eller anvendelsen af blodet, hvis du har haft en overstået infektion. Du skal også fortsat uændret følge de råd og retningslinjer, der udstikkes af landets myndigheder.
For at lette blodbankernes arbejde er det som altid vigtigt, at du bestiller tid til tapning.
På denne måde hjælper du som bloddonor med ny viden om coronavirus. Denne viden kan bruges af myndighederne til at planlægge de tiltag, der bliver gjort for at kontrollere epidemien.
Forskere fra hele Danmark undersøger derudover, om plasma med antistoffer kan bruges i behandlingen af COVID-19-patienter. Læs mere her.
Tal fra blodbankerne, efterår 2020
Tal fra blodbankerne, forår 2020
| Andel positive, regionsfordelt | 6-8/4 | 14-19/4 | 20-26/4 | 27/4-3/5 |
| Antal testede | 4.072 | 5.326 | 5.820 | 5.422 |
| Hele landet | 1,5% | 1,9% | 1,6% | 2,4% |
| Hele landet (95% konfidensinterval) | 0,7-2,3% | 1,2-2,7% | 0,8-2,3% | 1,5-3,2% |
| Hovedstaden | 3,1% | 3,0% | 3,2% | 3,5% |
| Region Sjælland og Region Syddanmark | 0,7% | 1,8% | 0,9% | 2,3% |
| Region Midtjylland og Region Nordjylland | 0,4% | 0,7% | 1,0% | 1,6% |
| Andel positive, kønsfordelt | 6-8/4 | 14-19/4 | 20-26/4 | 27/4-3/5 |
| Alle | 1,5% | 1,9% | 1,6% | 2,4% |
| Kvinder | 1,3% | 1,6% | 1,6% | 2,4% |
| Mænd | 1,7% | 2,1% | 1,6% | 2,5% |
| Andel positive, aldersfordelt | 6-8/4 | 14-19/4 | 20-26/4 | 27/4-3/5 |
| Alle | 1,5% | 1,9% | 1,6% | 2,4% |
| 17-29 år | 1,3% | 3,5% | 1,4% | 3,2% |
| 30-49 år | 1,7% | 1,1% | 1,8% | 1,7% |
| 50-69 år | 1,4% | 1,5% | 1,4% | 3,0% |
Det er vigtigt at understrege, at antistoftesten ikke er perfekt.
I tallene ovenfor har blodbankerne korrigeret for de fejl, de kender til. I foråret 2020 blev der brugt testkits fra Livzon, som i cirka 1 ud af 6 tilfælde ikke afslørede antistofferne – enten fordi der ikke var dannet antistoffer, eller fordi testen var falsk negativ. Senere tests har været på Wantais Elisa-testkit, som har været bedre til at måle antistofferne, idet det kun er cirka 1 ud af 30 tilfælde, der har været falsk negative. Begge test har givet et fejlagtigt positivt resultat hos ca. 1 ud af 200.
Tallene ovenfor er derfor behæftet med stor usikkerhed. Det ses af det såkaldte konfidensinterval, der udtrykker, at den sande andel af donorer med antistoffer med 95 % sandsynlighed ligger inden for de oplyste intervaller. Udsvingene er dermed så små, at der ikke kan påvises en stigende andel af donorer med antistoffer.
Vi opdaterer tallene her på siden løbende i takt med, at vi får dem fra blodbankerne.
Har du spørgsmål til disse tests? Måske finder du svaret her:
Hvorfor genindføres testen nu?
Der har været et stigende antal borgere konstateret smittet med COVID-19, som har medført en række nye tiltag for at forhindre smittespredning. Derfor er det igen blevet interessant at følge mørketallet.
Hvorfor er donorerne velegnede til opgaven?
Det er de, fordi de på mange måder er repræsentative for hele befolkningen. De er spredt ud over hele landet, der er en god spredning aldersmæssigt inden for hele spektret fra 17 til 69 år, og kønsfordelingen af tapningerne er meget tæt på 50-50. Dermed er det muligt at tage højde for, at coronavirussen kan være skævt fordelt på køn, alder og bopæl.
Er det ikke et problem for beregningen af flokimmunitet, at bloddonorerne pr. definition er sunde og raske mennesker?
Risikoen for at blive ramt af SARS-CoV-2 afhænger nok især af hvorvidt man har været udsat for smitte. Så donorer får sandsynligvis virusset i samme omfang som alle andre. Vi kan komme til at undervurdere, hvor mange der har været smittet i befolkningen, da man ikke må donere, hvis man inden for de sidste 2 uger har været syg med hoste og feber. Det er selvfølgelig en fordel, at man er sund og rask i øvrigt, hvis man rammes, da man så nemmere kan bekæmpe virussen.
Hvem regner tallene sammen til et samlet tal for flokimmuniteten i Danmark?
Blodbankerne indrapporterer tallene til Statens Serum Institut, der bruger dem i deres modeller for den danske epidemi.
Hvor lang tid går der fra man bliver smittet, til der kan måles antistoffer i blodet?
En test, der tages to uger efter smittetidspunktet, vil typisk kunne afsløre antistoffer. Der er dog store forskelle fra person til person.
Hvor sikkert vil et positivt eller negativt testresultat være?
Ved det nuværende niveau af positive test (2 % af alle testede) kan du regne med, at hvis du har fået et positivt testresultat, så er der 80 % sikkerhed for, at du har antistoffer mod COVID-19. Hvis du har fået et negativt testsvar, er der mere end 99,9 % sikkerhed for, at du ikke har antistoffer mod COVID-19. Bemærk, at du godt kan have haft COVID-19, selv om du ikke har antistoffer. Det kan ske ved, at du ikke har dannet antistoffer, eller antistofferne er forsvundet igen. Det er også muligt, at du har antistoffer uden at have haft COVID-19, idet du kan have fået dem via en blodtransfusion.
Skal jeg afgive en ekstra blodprøve, eller bruger I en af dem, der tages i forvejen?
Der tages en smule af en af de blodprøver, der tages alligevel, så du mærker ingen forskel i blodbanken. I nogle blodbanker testes du ved et lille prik i fingerspidsen.
Hvor lang tid tager testen?
Testen køres en til to gange om ugen efter at andre rutineanalyser er kørt på blodet. Derfor kan der gå op til to uger, inden dit svar foreligger.
Hvordan får jeg at vide, om jeg har haft coronavirussen?
De forskellige blodbanker i Danmark arbejder med løsninger så som: besked på donorbookingportalen, via sms, e-boks eller telefon.
