Plasmatapning

Blodet består af celler og væske. Væsken, som kaldes plasma, bruges til at fremstille livsvigtig medicin bl.a. til patienter med sygdomme i immunsystemet. Nogle blodbanker har brug for flere donorer, der kan give plasma.

Hvorfor give plasma?

• Som plasmadonor hjælper du patienter med nedsat immunforsvar
• Som plasmadonor hjælper du patienter på hospitalerne, der f.eks. har lidt store blodtab
• Du hjælper Danmark på vej til at blive selvforsynende med plasma

Hør Blodbankchef i Region Hovedstaden, Morten Bagge Hansen, fortælle i filmen her, hvorfor plasma er en game changer i vores blodforsyning:

For at donere plasma skal du:

• Være mellem 17 og 65 år
• Veje mere end 60 kg

Det er vigtigt, at dine blodårer egner sig til plasmatapning. Derfor er det i sidste ende personalet i blodbanken, som vurderer, om du er egnet til at give plasma.

En plasmatapning minder på mange måder om en almindelig fuldblodstapning, men tager lidt længere tid, da plasmaet adskilles fra cellerne i blodet (bl.a. de røde blodlegemer). En plasmatapning tager ca. 45 minutter i alt (selve plasmatapningen tager ca. 25 minutter). Som donor er du hele tiden under opsyn af blodbankens personale og får løbende tilbudt drikkevarer og snacks for at hjælpe med at gendanne det donerede plasma.

Hvad bliver plasma brugt til?

Det meste plasma anvendes til at fremstille medicin. Den største del af det indsamlede plasma anvendes til at udvinde stoffet immunglobulin. Immunglobulin består af antistoffer og er livsnødvendig for patienter med nedsat immunforsvar, som ikke kan bekæmpe infektioner selv.

Læs artiklen 5 ting, du nok ikke vidste om plasma for at lære mere om de gyldne dråber.

Her kan du give plasma

Du kan give plasma ca. hver 14. dag, da proteinerne i plasma bliver fuldt gendannet inden for en uge. Man kan give plasma op til ca. 30 gange om året, men du bestemmer selv, hvor ofte du vil donere.

Til sammenligning kan du give fuldblod op til 4 gange om året.

Læs mere om plasma

I vores donorunivers finder du artikler om, hvad plasma er, og hvem du hjælper som plasmadonor.

Information til dig som donor Plasma

5 ting, du nok ikke vidste om plasma

Ved du, hvad plasma er? Selv hvis du svarer 'ja', så tjek lige, om du kender til disse 5 plasmafacts! Du går nemlig rundt med gyldne dråber i årerne, og netop disse dråber kan ændre livet for andre.

Blod redder liv Plasma

Tømte lageret for plasma: Sjælden blodsygdom ramte Mette under graviditet

En helt rutinemæssig blodprøve afslørede, at Mette havde en livstruende blodsygdom.

Blod redder liv Plasma

Med plasma kan Ea følge sine drømme

Ea er en af de patienter, hvis livskvalitet afhænger af medicin fra plasma. Med medicinen kan hun leve et normalt liv uden hyppige infektioner og hospitalsindlæggelser.

Blod redder liv Plasma

I krig med egen krop: Autoimmune sygdomme

Autoimmun hjernebetændelse er en af de sjældne sygdomme, man kan få, når immunsystemet angriber sig selv. Og bloddonorer, der giver plasma, er et uundværligt led i behandlingen.

Blod redder liv Plasma

Når plasma giver livet værdi

Carina er en af de mange patienter, der er taknemmelige for det plasma, som bloddonorerne giver. For en sjælden autoimmun sygdom betyder, at Carina hver uge får medicin, som gør hendes liv værd at leve.

Mød donorerne Plasma

Plasma-veninder

I blodbanken i Aalborg ligger Jane og Ida ved siden af hinanden. De er veninder og begyndte at donere plasma sammen under coronapandemien. De kan godt lide tanken om, at det gør en forskel for andre.