Giv blod og red liv

Bliv bloddonor

Er du stadig i tvivl, om du skal være bloddonor? Brug et øjeblik herunder og bliv lidt klogere på, om det er noget for dig.

Som bloddonor kan du være forskellen mellem liv og død for patienter. Hver portion blod kan hjælpe op til tre patienter.

Størstedelen af det tappede blod går til kræftpatienter som Henriette i filmen herunder, men flere andre patientgrupper får også hjælp af blod fra bloddonorer. F.eks. ved kritiske fødsler, store operationer og til patienter med kroniske sygdomme.

Bloddonorer, der giver plasma, hjælper bl.a. patienter med sygdomme i immunsystemet, som kræver livsvigtig medicin, der fremstilles af plasma.

Sådan foregår en tapning

Inden selve tapningen skal du udfylde et spørgeskema. Herefter bliver du kaldt ind til en kort samtale med en medarbejder fra blodbanken. Her taler I om dine svar i spørgeskemaet, og du kan stille spørgsmål. Så er du klar til at give blod! Et menneske har ca. fem liter blod i kroppen, og ved en fuldblodstapning (normal blodtapning) giver du 450 ml.

Selve tapningen tager som regel ikke mere end 10 minutter. De fleste beskriver stikket som et lille niv. Tal gerne med personalet om det, hvis du er lidt nervøs. Det kan hjælpe både dig og dem til, at du får den bedst mulige oplevelse som donor.

Efter tapningen får du lidt at drikke og nogle snacks. Og så har du været med til at redde liv!

Plasmaptapning

En plasmatapning minder på mange måder om en fuldblodstapning, men tager lidt længere tid, da blodet ledes over i en maskine, der skiller plasmaet fra blodcellerne i blodet, som derefter føres tilbage til dig. Det tager ca. 45 minutter.

Hvem hjælper du som bloddonor?

Blod redder liv Mød donorerne

Kræft er ikke for børn

”Jeg blev bloddonor, da Eddie var blevet rask – jeg følte ligesom, at jeg skyldte på kontoen. Det er jo liv eller død, det handler om. Der mangler bloddonorer, og det skal der ikke.”

Blod redder liv Plasma

Tømte lageret for plasma: Sjælden blodsygdom ramte Mette under graviditet

En helt rutinemæssig blodprøve afslørede, at Mette havde en livstruende blodsygdom.

Blod redder liv

Mikkel vandt over leukæmien

Mikkels fortid er anderledes end de fleste andre unges. Engang bestod hans hverdag af kemoterapi, blodtransfusioner og hans liv var præget af hospitalsbesøg, sygdom og en frygt for, hvad fremtiden ville bringe.

Blod redder liv Information til dig som donor

Hvor bruges blodet: TraumeCentret

Vi tager dig med ind på nogle af de hospitalsafdelinger, der bruger mest af det blod, du som bloddonor giver. Kom med til et kig bag murene på TraumeCentret på Rigshospitalet.

Blod redder liv

Bloddonorer redder babyliv

Bille har en sjælden sygdom som gør, at hans blodprocent altid er meget lav. Han har derfor jævnligt brug for blod for at have en normal hverdag. Som bloddonor er du med til at hjælpe patienter som Bille.

Blod redder liv

Oceaner af blod

Da Henriette fik konstateret akut myeloid leukæmi (AML), måtte sejlereventyret sættes på pause til fordel for kræftpakker, kemo og senere også en stamcelletransplantation. Det blev en uventet rejse, hvor bloddonorer spillede en livsvigtig rolle.

Blod redder liv Information til dig som donor

Hvor bruges blodet: Hæmatologisk afdeling

Vi tager dig med ind på nogle af de hospitalsafdelinger, der bruger mest af det blod, du som bloddonor giver. Kom med bag murene på afdelingen for blodsygdomme (hæmatologisk afdeling) på Rigshospitalet.